Besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedr. L 118 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 5. februar 2007

 

 

Spørgsmål 13:

”Er ministeren enig i, at der i det anslåede beløb på 4,1 mio. kr. ikke kan være en forventning om, at der vil være sager, hvor det vil blive anset for overvejende sandsynligt, at forlængelsen i ventetiden er skyld i patientens død eller i, at sygdommen bliver uhelbredelig, jf. at sådanne tilfælde ifølge lovforslagets bemærkninger antages at kunne beløbe sig til 1-1,5 mio. kr. pr. erstatning?"

 

Svar:

Spørgsmålet kan besvares benægtende. Der er ikke i lovforslaget gjort nogen forudsætninger om, hvorvidt der vil eller ikke vil forekomme tilfælde, hvor der vil blive tilkendt store erstatninger. Der er blot gjort opmærksom på, at der ikke ved beregningen af de 4.1 mio. kr. er taget højde herfor. Det fremgår ligeledes udtrykkeligt, at staten vil være forpligtet til at udbetale de erstatninger, som Patientforsikringsforeningen eller Patientskadeankenævnet måtte fastslå, uanset om det samlede beløb måtte overstige de 4,1 mio.kr.

 

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 11, idet jeg afslutningsvis for god ordens skyld finder anledning til at henlede opmærksomheden på, at sigtet med lovforslaget som bekendt alene har været i erstatningsmæssig henseende helt at ligestille den gruppe af patienter, der måtte være påført skade som følge af mangler ved Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, og som ikke kan anses for at henhøre under patientforsikringsordningens dækningsområde, med den gruppe af patienter, der måtte være påført skade som følge af deres behandling i sygehusregi uden forelæg­gelse for styrelsen. Der er derfor ikke noget grundlag for nogen forhåndsantagelse om, at store erstatninger vil blive tilkendt i større eller mindre omfang i den ene eller den anden gruppe af patienter.