Besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedr. L 118 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 7. februar 2007

 

 

Spørgsmål 18:

”Ministeren bedes redegøre for de afgørelser, der er truffet af Patientforsikringen og Patientskadeankenævnet i perioden 1994-2006 om erstatninger som følge af forringet prognose, forsinkelse uden forringet prognose og psykiske følger af forsinkelse med og uden forringet prognose, herunder om afgørelsernes forudsætninger og erstatningsniveau?”

 

Svar:

For så vidt angår afgørelser truffet i Patientforsikringen, har Patientforsikringen i en udtalelse om spørgsmålet henvist til sin udtalelse vedrørende spørgsmål 10, hvoraf det fremgår, at der i perioden 1996 til i dag er tilkendt erstatning i 707 sager. Herudover har Patientforsikringen oplyst, at det ikke er muligt inden for de tidsmæssige rammer for besvarelse af spørgsmålet, at redegøre for alle disse sager, herunder om afgørelsernes forudsæt­ninger og erstatningsniveau, idet dette vil kræve en omfattende undersøgelse.

 

Patientforsikringen har desuden oplyst følgende:

 

”Den hyppigste årsag til, at kræftpatien­ters overlevelsesprognose bliver forringet er diagnosticeringsfejl, altså at man overser, at patienten har kræft, hvorved behandlingen af patienten bliver forsinket. Herudover opstår der prognoseforringelser i tilfælde af fejlbehandling af patienterne eller anden forsinkelse ved behandlingen. Endelig kan der opstå prognoseforringelse ved forsinkelse som følge af forbytning af prøver og lig­nende.

 

Det fremgår af udtalelsen vedrørende spørgsmål 10, tabel 2, at der for disse grupper er ud­betalt erstatning til

 

165      patienter for overset diagnose,

62        patienter får forkert behandling,

18        patienter for forsinket behandling af anden årsag og

22        patienter som følge af forbytning af prøver og lignende.

I alt    267      patienter.

 

Blandt disse 267 patienter vil langt de fleste have fået erstatning for skade som følge af prognoseforringelse, og blandt disse vil der være et stort antal, som har fået godtgørelse for det psykiske mén som følge af den forringede prognose.

 

Tallene må tages med forbehold, da Patientforsikringen ikke har haft tid til at gen­nemgå de mange sager.”

 

Patientskadeankenævnet har i anledning af spørgsmålet oplyst, at der ikke i nævnet føres en statistik over afsluttede sager, der tillader en besvarelse af spørgsmålet, og jeg ser mig derfor ikke i stand til at redegøre nærmere for baggrunden for erstatningsafgørelser af den angivne art truffet af Patientskadeankenævnet.

 

Jeg kan henholde mig til Patientforsikringens og Patientskadeankenævnets udtalelser.