Dato:            3. marts 2007

Kontor:         Internationalt kt.

J.nr.:             2007-16200-67

Sagsbeh.:   IHO

Fil-navn:       L118 – svar SUU spm. 37

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 37 vedr. L 118 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 7. februar 2007

 

Spørgsmål 37:

”Vil ministeren vurdere præcedens af, at der i denne afgrænsede gruppe af patienter udbetales erstatning, ligegyldigt om der anlægges sag eller ej?”

 

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet således, at der med ”denne afgrænsede gruppe af patienter” sigtes til de patienter med livstruende kræftsygdomme m.v., der måtte være påført skade som følge af mangler ved Sundhedsstyrelsens sagsbehandling af indberetninger i henhold til reglerne om maksimale ventetider – i modsætning til andre patienter, herunder patienter med livstruende kræftsygdomme m.v., der måtte være påført skade som følge af deres behandling i sygehusregi uden forelæg­gelse for styrelsen.

 

For patienter i den førstnævnte gruppe gælder imidlertid, at de – helt på lige fod med andre patienter – forudsættes at rejse deres erstatningskrav ved at indbringe deres sag for Patientforsikringen.