Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

 

 

 

 

I forbindelse med behandlingen af (L 13) Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) (Fleksible tilrettelæggelsesformer) har

Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 8. november 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 3:

”Hvorfra skal kommunerne finde midler til den øgede bureaukratisering, som lovforslaget medfører i form af beregninger, administration og kontrol?”

 

Svar:

Fleksible tilrettelæggelsesformer bliver en del af den folkeoplysende voksenundervisning. Administrationen er derfor i videst muligt omfang også lagt tæt op ad de kendte regler.

 

Kommunalbestyrelsen vil i øvrigt kunne bestemme, at der skal aflægges selvstændige regnskaber for den almindelige aftenskoleundervisning, for debatskabende aktiviteter og for fleksible tilrettelæggelsesformer.

 

Det er endvidere præciseret, at kommunernes forpligtelse efter folkeoplysningslovens § 12 til at varetage lønadministrationen for visse aftenskoler kun gælder, når aftenskolerne benytter lønsatserne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning efter folkeoplysningsloven.

 

Derfor er det vurderingen, at de nye muligheder kun i beskedent omfang vil påvirke den kommunale administration.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder