Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 13) Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) (Fleksible tilrettelæggelsesformer) har
Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 10. november 2006 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
â€Agter ministeren at udarbejde retningslinjer for tildeling af midlerne, sÃ¥ledes at foreninger, der aktivt modarbejder integration, demokratiet eller har tilknytning til personer, der aktivt modarbejder demokrati og de grundlæggende demokratiske principper i det danske samfund, ikke kan modtage offentlige folkeoplysningsmidler? â€
Svar:
Den frie folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven skal være etableret af en folkeoplysende forening med vedtægt for at være tilskudsberettigende eller kunne få anvist offentlige lokaler. Foreningens virksomhed skal ligge inden for lovens overordnede formålsbestemmelse samt formålsbestemmelserne for folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.
Formålsbestemmelserne sætter folkeoplysningen ind i en overordnet samfundsmæssig, historisk, kulturel og social sammenhæng, hvor grundelementerne i det folkeoplysende - demokratiforståelse og aktivt medborgerskab, hvor den enkelte føler sig forpligtet over for andre borgere og over for fællesskabet og forholder sig aktivt til andre - trækkes frem.
Formålene og foreningsbegrebet giver foreninger, folkeoplysningsudvalget og kommunalbestyrelsen et redskab, der gør dem i stand til at sætte rammer for, hvad der kan godkendes som støtteberettigende virksomhed, og hvoraf det fremgår, at ikke al mellemmenneskelig aktivitet nødvendigvis er støtteberettigende som folkeoplysning efter folkeoplysningsloven.
Der må ikke ske diskrimination på grund af etnisk baggrund, religion, politisk tilhørsforhold eller andre lignende forhold, og der ydes ikke tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, hvis formålet er f.eks. agitation eller forkyndelse. Aktiviteter for børn og unge af idébestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.
Folkeoplysningsudvalget afgør, om en forening opfylder tilskudsbetingelserne, om foreningens virksomhed er folkeoplysende virksomhed omfattet af loven, og påser, at tilskud anvendes i overensstemmelse med gældende regler. Folkeoplysningsudvalget/kommunalbestyrelsen kan ud fra lokale hensyn udøve et vidtgående skøn ved afgørelsen af, hvilke aktiviteter eller undervisningsformer der anses for folkeoplysende virksomhed og dermed tilskudsberettigede.
Loven indeholder efter min opfattelse tilstrækkelige redskaber til, at foreninger, folkeoplysningsudvalg og kommunalbestyrelser i de konkrete tilfælde kan definere og afgrænse den støtteberettigende virksomhed. Jeg agter derfor ikke at fastsætte yderligere retningslinjer for kommunernes tildeling af folkeoplysningsmidler.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.