Fra: Johnny Jensen
Sendt: 30. april 2007 09:33
Til: Johnny Jensen
Emne: SVAR TIL PLANLÆGNINGSUDVALGET.

 

 

Til Planlægningsudvalget.

 

Den 12/4 2007 modtog Tæppeland svar på henvendelse omkring Lov om ændring af lov om planlægning og de problemer det giver vores branche, spørgsmål nr.3 ad L 148.

 

I svaret nævnes at Tæppeland er en kæde og at der udover os er nogle få andre

lignende kæder med lignende koncept. Det er korrekt men havde udvalget undersøgt branchen ville man vide at langt den overvejende del af tæppe/gulvbutikker har tilsvarende koncept selv om de ikke er i kæde, og har samme problemstilling. Lovændringen vil således ramme hele branchen.

 

Udvalget påstår at det er de færreste der selv tager tæpper og gulve med hjem. Det må igen bero på manglende indsigt i branchen da det modsatte faktisk er tilfældet. Langt de fleste transporterer selv.

 

Udvalget nævner at vi ikke kan påberåbe os at være særligt pladskrævende da vi ikke i planloven fra 1997 eksplicits er nævnt, heller i i lov fra 2002 . Lovteksten var os bekendt ikke udtømmende men brugte udtrykket ” som for eksempel” når man nævnte særligt pladskrævende. Det er nævnt i udvalget eget arbejde at dette netop var en uklarhed i loven man nu vil ændre.

 

Udvalget nævner omkring konkurrenceforhold at tæppebutikker ikke bliver særligt pladskrævende fordi de sælger flere trægulve. Vi står uforstående over for den påstand. En palle med trægulve fylder det samme som en mindre bil, og vejer op til 1,5 ton. Vi har tydeligt redegjort for vores særlige pladsbehov i form af mål og vægtangivelse, fotos og butiksplaner og forstår ikke udvalgets manglede forståelse ikke bare for tæppeland men hele branchen.

 

Udvalget går så langt så man foreslår at Tæppeland ( og alle andre i branchen) bare kan ændre koncept så butikkerne nærmere er showrooms og foreslår at tæpperne køres ud fra et lager.

 

Er det lovgivernes rolle at ændre butikskoncepter eller er det lovgivernes rolle at sætte sig grundigt ind i forholdene og de konsekvenser det giver for butikkerne?

 

Man anfører at det ikke er planloven der skal sikre bestående butikkers koncepter ! men planloven er vel heller ikke til for at komme med lovforslag der vidtgående giver store gener og ulemper for de erhvervsdrivende og så bare bede en hel branche om at tilrette sig loven.

 

Vi appellere igen til udvalget om at revurderer bestemmelserne i den nye lov og ikke vedtage et lovforslag som i den grad skævvrider forholdene i tæppe/gulvmarkedet og som absolut ikke kommer borgerne til gode.

 

Vi står stadig til rådighed med yderligere dokumentation for vores forhold.

 

 

Med venlig hilsen

 

Johnny Jensen

Tæppeland-Jensen Tæpper A/S.