Folketinget

Til Miljø- og Planlægningsudvalget

Christiansborg

 

 

29-03-2007

Sags-ID: 07/5357-9

Sagsbehandler:

Uffe Steiner Jensen

 

 

 
1240  København K

 

 

 

 

 

Foretræde for Miljø- og Planlægningsudvalget den 11. april 2007 vedrørende L 148 - Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

Vi er 9 borgmestre, der med stor interesse har fulgt Folketingets hidtidige behandling af forslaget til revision af detailhandelsbestemmelserne (L 148).

 

Det er med stor beklagelse, at vi må konstatere, at ministerens forslag indeholder en uacceptabel og uhensigtsmæssig forskelsbehandling mellem vores byer og byer der har mere end 40.000 indbyggere.

 

Vi ønsker på foretrædet for Miljø- og Planlægningsudvalget den 11. april 2007 at redegøre for de uheldige og uhensigtsmæssige konsekvenser af visse af bestemmelserne i det fremlagte lovforslag.

 

Af forslaget fremgår,

 

 

 

Det er indlysende, at ovennævnte bestemmelser favoriserer byer med over 40.000 indbyggere.

 

Detailhandelsbranchen er en dynamisk og kreativ branche og måske den væsentligste vækst- og servicefaktor i vore byers udvikling.

 

 

Forslaget vil derfor ikke alene betyde ændringer i den danske detailhandelsstruktur, men også virke bremsende på vore byers samlede udviklingsmuligheder.

 

Vi finder det tankevækkende, at Miljøministeriets forslag og forarbejder til ny planlov ensidigt koncentrerer sig om at sikre handlen i Danmarks største byer og daglighandlen i landsbyerne, mens købstæder specielt med bystørrelser som vores stækkes i urimelig grad.

 

Der er i lovforslaget ingen planmæssig begrundelse for at anvende en bestemt bystørrelse som reguleringsmekanisme i planlægningen(hverken over eller under 40.000 indbyggere).

 

Det vil være en alvorlig fejl at regulere en så udviklings- og markedsrelateret branche som detailhandlen efter ”firkantede”, statiske og indviklede regler. Regler der gælder uanset hvordan den eksisterende detailhandelssituation ser ud i en bestemt del af landet. Der åbnes ikke op for at tage hensyn til et områdes specielle struktur og detailhandelsmæssige forhold.

 

Den mekaniske tænkning der ligger bag forslaget afleder en række konkrete problemer for byer med vores størrelser.

 

Vi finder derudover, at lovforslaget låser udviklingen i detailhandelsformerne fast. Det vil, såfremt lovforslaget vedtages, ikke være muligt at etablere nye butiksformer i vores kommuner. En sådan fastlåsning gør at brancheglidning og udvikling i butikskoncepter vil være umulig for os at håndtere, og i øvrigt stille detailhandelen i en dårlig konkurrencesituation i forhold til detailhandelen i de lande der omgiver os.

 

Vi finder som anført ikke, at der er dokumenteret grundlag for mekanisk at anvende bystørrelser som reguleringsmekanisme for detailhandelen.

 

Vi mener, at det på langt bedre måde vil kunne lade sig gøre at foretage den ønskede regulering af detailhandelsudviklingen gennem udarbejdelse af landsplandirektiver og kommuneplanlægningen.

 

Herved kan der tages nødvendige hensyn og tilpasning til de særlige geografiske forhold, der gør sig gældende i hver enkelt del og region af landet, herunder hensynet til at undgå øget transport fra selv større byer som vores, til de byer som er på over 40.000 indbyggere.

 

Dernæst vil der løbende kunne reflekteres på de udviklingstendenser og den dynamik, der altid har præget detailhandelssektoren.

 

 

Dette brev fremsendes på vegne af:

 

 

Borgmester Per Tærsbøl, Helsingør kommune

Borgmester Marie Stærke, Køge kommune

Borgmester Johannes Stensgaard, Viborg kommune

Borgmester Arne Lægaard, Holstebro kommune

Borgmester Lis Tribler, Slagelse kommune

Borgmester Jørn Sørensen, Holbæk kommune

Borgmester Erik Sørensen, Frederikshavn kommune

Borgmester Jan Prokopek Jensen, Sønderborg kommune

Borgmester Uffe Steiner Jensen, Fredericia kommune

 

 

Venlig hilsen

 

 

Uffe Steiner Jensen

Borgmester