Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 ad L 148 Forslag til lov om ændring af lov om planloven (Revision af detailhandelsbestemmelserne), stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål nr. 26
Det fremgår af lovforslaget, at årsagen til, at ministeren sætter grænsen ved 2.000 m2, er et ønske om at undgå brancheglidning. Er det ministerens opfattelse, at der ikke finder brancheglidning sted ved butikskoncepter, der kræver mindre plads end 2.000 m2 og vil ministeren i givet fald redegøre for, hvilke undersøgelser og analyser, der kan begrunde den foreslåede grænse på 2.000 m2?
Svar
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger om særlig pladskrævende varegrupper, at Detailhandelsudvalget for at undgå brancheglidning og den deraf følgende skæve konkurrence foreslog, at der skulle gives mulighed for et byggemarked med ikke særlig pladskrævende varer på op til 2.000 m2 i tilknytning til en tømmerhandel eller lignende. Jf. svaret til spørgsmål 24 vil jeg tilbyde at fremsætte et ændringsforslag, som tydeliggør, at der hermed menes, at der i en butik, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer- og byggematerialer.
Som det fremgår af lovforslaget i øvrigt, er det ikke et ønske i sig selv at undgå brancheglidning, men derimod at dæmme op for en skæv konkurrence mellem butikker med forskellige muligheder. Brancheglidning kan finde sted i alle butiksstørrelser, herunder også butikker der er mindre end 2.000 m2.
Der er ikke undersøgelser, der redegør for, hvilken størrelse et særligt afsnit med ikke pladskrævende varer der ligger i en butik, der forhandler tømmer og byggematerialer, bør have. Den foreslåede grænse er fastsat, så den svarer til lovforslagets generelle størrelse på butikker, der forhandler udvalgsvarer, og udgangspunktet for dette valg har været at fastsætte ens rammer for udvalgsvarehandel fra butikker i bymidten og fra butikker, der sælger tømmer og byggematerialer.
Den generelle grænse på 2.000 m2 for udvalgsvarer er anbefalet af et flertal i Detailhandelsudvalget og er udtryk for en afvejning mellem på den ene side at skabe mulighed for fornyelse og ændrede koncepter og på den anden side at understøtte målet med detailhandelsbestemmelserne, som i bymidterne blandt andet er at sikre et varieret butiksliv i de mindre og mellemstore byer. Der er ikke foretaget undersøgelser eller analyser som grundlag for anbefalingen.