J.nr. SNS-101-00622

 

 

  

Den 11. april 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 28 ad L 148 Forslag til lov om ændring af lov om planloven (Revision af detailhandelsbestemmelserne), stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål nr. 28

Vil ministeren oplyse, om der er andre butikskæder, som vil blive nødsaget til at gennemføre en opsplitning af butikken, for at kunne videreføre deres butikskoncepter efter de nye detailhandelsregler?

 

Svar

Jeg har ikke adgang til oplysninger om, hvorvidt nogen og i givet fald, hvilke butikskæder der må se sig ”nødsaget” til at gennemføre en opsplitning af deres hidtidige butikskoncepter i forbindelse med nyetablering eller omdannelse af eksisterende butikker efter de foreslåede regler.

 

Det kan ikke udelukkes, at der vil være butikskæder, herunder også butikskæder der ikke i dag er etableret i Danmark, som vil skulle ændre deres butikskoncepter for at kunne etablere sig.

 

Jeg vurderer imidlertid ikke, at det skyldes de foreslåede regler.

 

Behovet for at ændre koncepter skyldes nærmere, at vi i Danmark ønsker at styre detailhandelsudviklingen således, at vi ikke som i Sverige og USA får tomme butiksvinduer i bymidterne og i øvrigt skal være i besiddelse af en bil for at kunne købe ind.