Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

 

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 - 4 af 15. marts 2007 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L149 - bilag).

 

 

 

 

 

 

                        Claus Hjort Frederiksen

 

                                         /

 

 

                                                                                   Karen Ryder

 

Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 15. marts 2007 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 149).

Spørgsmål nr. 2:

”Hvad er begrundelsen for, at lovforslaget omfatter en snævrere målgruppe af psykisk handicappede end det var tilfældet i regeringsoplægget ”Nye veje til arbejde”?”

 

Svar:

Med dette lovforslag gør regeringen det muligt for en gruppe af mennesker med et varigt og betydeligt psykisk handicap at deltage på arbejdsmarkedet. Det anser jeg for et stort fremskridt.

 

I dag er det muligt for personer, der er blinde, døve eller i øvrigt har et varigt og betydeligt fysisk handicap at få bevilliget en personlig assistent. Med lovforslaget ligestiller regeringen derfor personer, der har et varigt fysisk handicap med personer, der har et varigt psykisk handicap.

 

Regeringen fremsatte forslag om at ligestille disse personer i regeringsinitiativet ”Nye veje til arbejde” fra marts 2006.

 

Målgruppen er derfor den samme målgruppe i lovforslaget og i ”Nye veje til arbejde”. Der er altså ikke tale om, at målgruppen i lovforslaget er blevet snævrere sammenlignet med forslaget i ”Nye veje til arbejde”.

 

Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

 

Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 15. marts 2007 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 149).

Spørgsmål nr. 3:

”Udelukker betegnelsen ”varig” i lovforslaget, at psykisk handicappede, der har lidelser som ikke fuldt kan helbredes, men som ikke konstant oplever betydelig funktionsnedsættelse, kan få personlig assistance?”

 

Svar:

I lovforslaget er det - som i den gældende lov - en forudsætning, at der er tale om et varigt handicap. Varig funktionsnedsættelse betyder, at funktionsnedsættelsen ikke er af en midlertidig og forbigående karakter.

 

Jeg kan oplyse, at lovforslaget bygger på de samme principper, som allerede i dag findes i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. for personer med et fysisk handicap. I den gældende lov kan behovet for støtte justeres, hvis der sker ændringer i arbejdets karakter eller omfanget af handicappet. Hvis der sker ændringer i behovet for støtte, påhviler det den enkelte eller virksomheden at oplyse herom til staten i jobcentret.

 

En person, der har et handicap, der ikke er forbigående, men som oplever, at omfanget af handicappet varierer, kan modtage assistance i de perioder, hvor handicappet er betydeligt.

 

Der er ikke i lovforslaget fastsat en bestemt periode, hvor personen som minimum skal have behov for assistance for at komme i betragtning. Som i den gældende lov beror vurderingen af behovet for assistance på en konkret vurdering i jobcentret.

 

 

Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 af 15. marts 2007 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 149).

Spørgsmål nr. 4:

”Ved nogle psykiske lidelser har det betydning, at håbet om hel eller delvis helbredelse holdes intakt (”recovery-perspektivet). Hvordan kan det undgås, at den meget snævre definition af målgruppe (varig betydelig funktionsnedsættelse) kan få en modproduktiv effekt?”

 

Svar:

Jeg mener, at det er vigtigt at holde sig for øje, at de personer, som lovforslaget er tiltænkt, er så præcist beskrevet, at alle kan se, at de relevante personer er omfattet af lovforslaget. Det er vigtigt af hensyn til retssikkerheden for de berørte og vigtigt for sagsbehandlerne, at de ved, hvilke rammer de kan agere indenfor.

 

Et lovforslag skal derfor være præcist for netop at beskrive målgruppen og mulighederne for denne.

 

Omvendt er der naturligvis behov for fleksibilitet, der kan tage højde for, at situationen for den enkelte person kan ændre sig. Som nævnt i spørgsmål 3 er der i lovforslaget lagt op til, at behovet for assistance kan justeres, hvis der er ændringer i arbejdets karakter eller omfanget af handicappet.