Tillægsbetænkning afgivet af Trafikudvalget den 29. maj 2007

Tillægsbetænkning

over

 Forslag til lov om en Cityring

[af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)]

 

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. februar 2007 og var til 1. behandling den 2. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget. Udvalget afgav betænkning den 3. maj 2007. Lovforslaget var til 2. behandling den 25. maj 2007, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Bent Johannsen og Sven Skovmand og fra Enghave Plads Initiativet.

Transport- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling. Flertallet stemmer imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, for sÃ¥ vidt angÃ¥r ændringsforslaget om en metrostation ved Carlsberg, at denne mulighed er blevet grundigt undersøgt, bl.a. pÃ¥ SF's foranledning. Undersøgelsen pegede klart pÃ¥, at der var flere minusser end plusser ved en station ved Carlsberg, hvorfor SF ikke kan støtte dette Ã¦ndringsforslag. M.h.t. Ã¦ndringsforslagene om fødelinjer til Cityringen fra Brønshøj og fra Lyngby/DTU er SF enig i, at de som letbane- eller metrolinjer vil være vigtige for at fÃ¥ flyttet mere trafik fra biler til metro, men beslutningen om infrastrukturen i forbindelse med Cityringen kræver en større analyse, som er aftalt foretaget efterfølgende. SF kan derfor heller ikke støtte disse Ã¦ndringsforslag.

 Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. SÃ¥fremt ændringsforslagene ikke vedtages, stemmer mindretallet imod lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin, og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (EL):

Til § 1

   1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. De i stk. 1 nævnte projekteringer og anlæg skal omfatte, at der anlægges en station ved Carlsberg i Valby.«

[Krav til Cityrings projektet]

   2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 02. De i stk. 1 nævnte projekteringer og anlæg skal omfatte, at der anlægges en metrolinje til Brønshøj-Gladsaxe.«

[Krav til Cityrings projektet]

   3) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 03. De i stk. 1 nævnte projekteringer og anlæg skal omfatte, at der anlægges en metrolinje fra Vibenshus Runddel til Lyngby og DTU ad Lyngbyvej.«

[Krav til Cityrings projektet]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Med ændringsforslagene udvides projektet om en cityring med anlæg af metrolinjer til Brønshøj-Gladsaxe og fra Vibenshus Runddel ad Lyngbyvej til Lyngby og DTU samt en metrostation ved Carlsberg i Valby.

Formålet med ændringsforslagene er at optimere passagergrundlaget ved at etablere to fødelinjer til metroen samt en metrostation ved Carlsberg.

OTM 5.0 viser, at der vil være ca. 15 pct. færre passagerer end oprindelig antaget.

Ved at koble to fødelinjer på metroen vil metroen kunne bidrage til at reducere myldretidstrafikken på vejene samt skaffe flere passagerer til metroen.

Hvis metroen anlægges uden disse ændringsforslag, vil antallet af biler kun blive reduceret med 0,9 pct. i de dele af byen, som metroen passerer. Dermed vil metroen ikke kunne bidrage til at reducere biltrafikkens udledning af klimaskadelige stoffer.

 Kim Andersen (V) Â  Kristian Pihl Lorentzen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Flemming Damgaard Larsen (V) fmd.  Karsten Nonbo (V) Â  Walter Christophersen (DF) Â  Jørn Dohrmann (DF) Â  Henriette Kjær (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Poul Andersen (S) Â  Magnus Heunicke (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  Jens Christian Lund (S) Â  Jytte Wittrock (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Poul Henrik Hedeboe (SF) Â  Rune Lund (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin, og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedr. L 159 efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

15

Henvendelse af 9/5-07 fra Bent Johannsen og Sven Skovmand.

16

Betænkning afgivet den 3/5-07

17

Henvendelse af 19/5-07 fra Enghave Plads Initiativet

18

Ændringsforslag, fra Enhedslisten

19

Udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 159 efter afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

42

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/5-07 fra Bent Johannsen og Sven Skovmand, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om kommentar til artikel om Cityringens linieføring, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om kommentar til henvendelse af 19/5-07 fra Enghave Plads Initiativet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå