Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2 af 26. marts 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslaget til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) (L 165).

 

Spørgsmål:

 

”Kan ministeren, jf. Forbrugerrådets høringssvar, bekræfte, at der i Finland og til dels i Norge ikke er en absolut forældelsesfrist på personskadeområdet, og hvilke oplysninger kan ministeren i givet fald give om reglerne på dette område i Finland og Norge?”

 

Svar:

 

Efter § 9, stk. 1, i den norske forældelseslov forældes fordringer på personskadeerstatning 3 år efter det tidspunkt, hvor skadelidte fik eller burde have skaffet sig nødvendig kundskab om skaden og den ansvarlige.

 

Ved siden af den 3-årige frist gælder en absolut frist på 20 år fra det tidspunkt, hvor den skadevoldende handling eller andet grundlag for ansvar ophørte, jf. § 9, stk. 2. Den absolutte frist gælder dog ikke ved personskade, hvis skaden er forvoldt i erhvervsvirksomhed eller dermed ligestillet virksomhed eller er forvoldt mod en skadelidt under 18 år, og den ansvarlige før ophøret af det skadevoldende forhold vidste eller burde vide, at forholdet kunne medføre fare for liv eller alvorlig helbredsskade, jf. stk. 2, litra a og b.

 

Efter den finske forældelseslov gælder der en forældelsesfrist på 3 år, der ved krav på erstatning uden for kontrakt løber fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med skaden, jf. lovens § 4 og § 7, stk. 1, nr. 3. Samtidig gælder der for disse fordringer en absolut frist på 10 år fra tidspunktet for den hændelse, som har forårsaget skaden. Den 10-årige frist gælder dog ikke ved krav på erstatning for person- eller miljøskade, jf. § 7, stk. 2.