Folketingets Socialudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 18. april 2007

                                


Folketingets Socialudvalg har i skrivelse af 2. april 2007 (ad L 170) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 23:

 

Spørgsmål nr. 23:

”Ministeren bedes oplyse, hvem der kan beslutte, at de opgaver som lovforslagets § 6 og § 9 tillægger lederen af det enkelte dagtilbud, skal varetages af distrikts- eller områdeledere?”

 

Svar:

Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune har det overordnede ansvar for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud jf. lovforslagets § 3.

 

Kommunalbestyrelsen skal således under ét forholde sig til f.eks. sammensætningen og organiseringen af dagtilbuddene, den sammenhængende børnepolitik og de krav, der følger af lovforslaget, herunder formålsbestemmelserne samt bestemmelserne om eksempelvis pædagogiske læreplaner.

 

Med det formål at sikre god kvalitet og en hensigtsmæssig organisering lokalt, er det op til den enkelte kommunalbestyrelse inden for lovforslagets rammer at beslutte, at visse opgaver varetages af distrikts- eller områdeledere.

 

Som svar på spørgsmålet kan jeg i øvrigt henvise til mit svar på Socialudvalgets spørgsmål nr. 22 ad L 170.

 

 

 

Carina Christensen

                                                                                                      

 

  /Charlotte Meibom