Uddannelsesudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

Broernes

Ungdomsskolecenter

 

Byhøjskolen

Kapelvej 44

2200 København N

 

Telefon

35 39 48 18

 

Telefax

35 39 05 53

 

E-mail

[email protected]

 

ww.kku.dk

 

 

 

 

                                                                                                       

Dato: 28.3.07

 

 

 

Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv – specifikt om statens uddannelsesstøtte under brobygning.

 

 

Vejlederteamet i København Kommunes Ungdomsskole ønsker at påpege konsekvenser som følge af forslag til Lov om ændring af lov om valg af uddannelse og erhverv og andre love samt ophævelse af Bekendtgørelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.

 

Baggrund:

Under den eksisterende lovgivning konstitueres brobygningsbegrebet af sammensatte vejlednings- og undervisningsforløb, jvf. lovens § 2. Ifølge lovens § 12, stk. 1 og 2 er elever, der deltager i samlede brobygningsforløb berettiget til statens uddannelsesstøtte. I det fremsatte forslag er eleverne nu kun berettiget til støtte efter de regler, der gælder for den skoleform eller aktivitet, som elevens brobygning udgår fra, jf. forslagets § 10 f, stk. 2, da det nu kun er forløb på ungdomsuddannelserne, der betragtes som brobygning.

 

Konsekvenser:

Hvis det fremsatte forslag vedtages vil det få konsekvenser for elever, der følger Københavns Kommunes Ungdomsskoles afklaringsforløb ”Nye Veje”, der er udbudt i forhold til de nuværende støtteregler, idet ”Nye Veje” ikke som skoleform i sig selv er støtteberettiget. Generelt vil en indsnævring af brobygningsbegrebet begrænse mulighederne for at igangsætte fleksible uddannelsesforløb for unge.

 

 

 

 

”Nye Veje” er et tilbud til uafklarede og uddannelsessvage unge og er en del af Københavns Kommunes indsats for at reducere antallet af unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Forsørgelsesgrundlaget er et vigtigt element for at de unge kan påbegynde et uddannelsesforløb.

Konsekvensen af det fremsatte forslag vil være, at en gruppe unge ikke vil påbegynde et forløb på ”Nye Veje”, og forslaget vil virke modsat lovforslagets overordnede intentioner.

 

Anbefalinger:

Vejlederteamet i Københavns Kommunes Ungdomsskole anbefaler, at der i den kommende lov om vejledning fortsat er mulighed for at sammensætte forskellige elementer til et sammenhængende brobygningsforløb med dertil berettiget elevstøtte for at kunne opsamle uddannelsessvage unge.

 

PÃ¥ vegne af vejlederteamet i

Københavns Kommunes Ungdomsskole

 

 

Lise Lotte Sams

Vejleder/koordinator

 

                        Â