Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. april 2007

2. udkast

(Udtalelse og ÆF fra undervisningsministeren + optryk af spm.)

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

 (Ungdomsuddannelse til alle)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 10 ændringsforslag til lovforslag.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling den 13. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 22. december 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 153. Den 2. marts 2007 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Fælles Fagligt forbund (3F).

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Fælles fagligt Forbund (3F) mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:

Jeg skal over for udvalget oplyse, at lovforslaget samlet set forventes at medføre, at flere elever end hidtil kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Forslaget tilsigter bl.a., at ingen elever påbegynder et grundforløb uden et realistisk færdiggørelsesperspektiv. Derfor skal der, som det er anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, foretages en justering af reglerne om adgangsbegrænsning i forbindelse med gennemførelsen af forslaget.

I dag møder eleverne først for alvor adgangsbegrænsningen langt inde i grundforløbet, hvor alt for mange skuffes i deres forventning om at få en plads i en af de mest populære modeuddannelser.

Etablering af flere indgange til erhvervsuddannelserne og fremrykning af tidspunktet for adgangsbegrænsning til uddannelsens indgang vil samlet set bidrage til at mindske frafaldet og øge elevernes mobilitet. Omlægningen af adgangsbegrænsningen vil ikke i sig selv føre til, at flere uddannelser omfattes af adgangsbegrænsning. I dag er der adgangsbegrænsning til ni uddannelser. Adgangsbegrænsning vil som hidtil ikke omfatte elever med uddannelsesaftale.

For at sikre, at eleverne ikke får en falsk forventning om, at uddannelsesgarantien betyder, at man kan gennemføre enhver ønsket uddannelse, herunder en af de adgangsbegrænsede uddannelser, vil skolerne i fremtiden kun kunne optage elever med uddannelsesaftale, dog i særlige tilfælde et begrænset antal elever uden uddannelsesaftale, i et grundforløb i en indgang eller en afgrænset del af en indgang (uddannelsesfamilie), når elevens formål med grundforløbet er at gennemføre en af de adgangsbegrænsede uddannelser. De elever, som derved får afslag på optagelse i grundforløbet, skal tilbydes optagelse i et andet grundforløb i indgangen eller i en anden indgang.

I dag optages elever i grundforløb, der sigter på adgangsbegrænsede uddannelser, i et omfang, der langt overstiger kapaciteten i de adgangsbegrænsede uddannelser. Det har medført, at eleverne i betydeligt omfang falder fra og ikke kan motiveres til at fortsætte i en beslægtet uddannelse. Det ses også i vidt omfang, at elever i en periode fastholdes i et urealistisk håb om, at en gentagelse af grundforløbet eller dele af det eller en udvidelse af skoleforløbet med valgfri undervisning, vil føre til, at de kan slippe gennem adgangsbegrænsningen på et senere tidspunkt. Langt de fleste af disse elever ender dog også med at blive skuffet og falder fra.

Det er dette frafald, som den ændrede adgangsbegrænsning skal komme til livs samtidig med, at uddannelsesgarantien vil blive opfattet som reel for de unge, som optages i et grundforløb, både med henblik på en af de ni adgangsbegrænsede uddannelser og en af de ca. 115 andre erhvervsuddannelser.

 4. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.]

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) I den under nr. 21 foreslåede ændring ændres »I § 22 indsættes som nr. 5:« til: »I § 22, nr. 3, ændres »og« til: »,«, i nr. 4 ændres ».« til: »og«, og som nr. 5 indsættes:«.

[Teknisk ændring]

   2) Efter nr. 33 indsættes:

»01. I § 35, stk. 1, nr. 12, ændres »områdefag« til: »kompetencemål«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 23]

   3) Efter nr. 40 indsættes:

»02. I § 38, stk. 5, der bliver stk. 6, ophæves nr. 1 og »nr. 1 og 4-6« ændres til: »nr. 3-5«

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1–5.«

 [Konsekvens af ændringen i nr. 25]

   4) Den under nr. 42 foreslåede ændring i § 40, stk. 3, ændres:

»42. I § 40, stk. 3, ændres »udviklingsudvalg« til: »udviklingsudvalg eller fagligt udvalg, nedsat efter § 37, stk. 8«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 38]

Til § 11

   5) Efter indledningen indsættes:

»01. I § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b ændres »1-9« til: »1-8«.

02. I § 3, stk. 1, 1. pkt. ændres »nr. 9« til: »nr. 8«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 1]

Til § 12

   6) Efter nr. 1 indsættes:

»01. I § 34 a, stk. 3, ændres »3-7 « til: »3-5«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 2]

   7) Efter nr. 2 indsættes:

»02. I § 34 b, ændres »3-7« til: »3-5«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 2]

Til § 19

   8) I nr. 1 udgår: », som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1– 9 og 13«

[Teknisk ændring]

   9) I nr. 3 udgår: », som affattet ved denne lovs § 13, nr. 1«

[Teknisk ændring]

   10) I nr. 4 udgår: », som affattet ved denne lovs § 15, nr. 1 og 3.«

[Teknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk rettelse som følge af forslaget i § 1, nr. 21, hvori der indsættes et nyt nr. 5 i § 22.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 24, om ændring af lovens § 24, stk. 2, hvorefter ordet områdefag erstattes med ordet kompetencemål.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 25, om ændring af lovens § 25, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der i § 25, stk. 3, ikke sondres mellem grundfag, områdefag og specialefag. Som følge heraf vil der ikke blive tale om at vælge grundfag i hovedforløbet. 

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 38, hvori der indsættes et nyt stk. 8 i § 37, hvorefter et eller flere faglige udvalg for landbrugsuddannelserne kan have en sammensætning, der ikke består af lige mange arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 11, nr. 1, der ophæver § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Til nr. 6 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 12, nr. 2, der ophæver § 34 a, stk. 5, nr. 6 og 7 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Til nr. 8-10

Der er tale om lovtekniske ændringer, idet hensigten med de foreslåede bestemmelser er, at rettighederne i henhold til lov om Arbejdsgivernes Eleverefusion, lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. bevares uanset de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 1–9 og 13, § 13, nr. 1, og § 15, nr. 1 og 3.

 

 

  Troels Christensen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) fmd.  Christine Antorini (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 173

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4	Henvendelse af 16/4-07 fra Fagligt Fælles Forbund (3F)
5	1. udkast til betænkning
6	Udtalelse fra undervisningsministeren
7	Ændringsforslag fra undervisningsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 173

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om i hvilket omfang EUD-loven gælder for landmandsuddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om etablering af nye uddannelser med udgangspunkt i landmandsuddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om opkrævning af gebyr for praktikpladsgodkendelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om undtagelsesbestemmelserne også gælder for nye uddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om repræsentation i fællesudvalget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
	Spm. om koblingen til AMU-systemet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om forpligtelse at sikre mulighed for sammenlægning af AMU- og EUD-udvalg, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om mulighed for sammenlægning mellem fællesudvalget for landbrug og andre udvalg, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om partsrepræsentation i landbrugsuddannelsesudvalget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om arbejdsgiverrepræsentation i landbrugets uddannelsesudvalg, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om sammensætningen af det faglige udvalg vedr. landbrugsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om finansiering af organisationer, der er medlemmer af faglige uddannelsesudvalg, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om sammenlægning af henholdsvis uddannelse til jordbrugsassistent og faglært landmand, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om undtagelsesbestemmelserne for landbrugsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-07 fra Fagligt Fælles Forbund (3F), til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om undtagelsesbestemmelsernes indflydelse på de eksisterende erhvervsfaglige uddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om LandboUngdom også er en lønmodtagerorganisation, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om hvor de ansatte i landbruget er organiseret, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 2:

Kan der med udgangspunkt i landmandsuddannelsen etableres nye uddannelser, som også vil være omfattet af undtagelsesreglerne?

Svar:

Forslaget i § 1, nr. 38, om bemyndigelse til at godkende en særlig sammensætning af faglige udvalg for landbrugsuddannelser gælder også for fremtidige landbrugsuddannelser.

Forslaget i § 1, nr. 47 om behandlingen af tvistigheder gælder for så vidt angår landbrugsuddannelser kun for uddannelsen til faglært landmand, det vil sige den grunduddannelse, der opretholdes indtil videre efter bestemmelsen i lovforslagets § 18, stk. 2.

Bestemmelsen i § 18, stk. 2, indebærer alene, at de landbrugsuddannelser, som er oprettet med hjemmel i landbrugsuddannelsesloven fortsætter indtil reglerne om dem ophæves eller afløses af nye regler, fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Disse uddannelser kan kun ændres inden for rammerne af den ændrede erhvervsuddannelseslov, da deres hidtidige hjemmelslov ophæves efter lovforslaget.

Spørgsmål 3:

 Skal LandboUngdom fortsat kunne opkræve gebyr for praktikpladsgodkendelse (p.t. 2.400 kr.)?

Svar:

Landbrugsuddannelsesudvalget har overfor Undervisningsministeriet oplyst, at LandboUngdom ikke opkræver gebyr for godkendelse af praktikpladser.

Landbrugsuddannelsesudvalget oplyser, at udvalget i overensstemmelse med lov om landbrugsuddannelser har lagt praktikpladsarbejdet ud til en række underudvalg, der er sammensat af repræsentanter for Dansk Landbrug, LandboUngdom og Danske Landbrugsskoler. Disse udvalg har ansat en eller flere praktik- og uddannelseskonsulenter, som udfører det daglige praktikarbejde. Praktikarbejdet består i konsulenternes besøg og gennemgang af landbrugsbedrifterne i forbindelse med praktikpladsgodkendelsen. Udover indstilling vedrørende godkendelse leverer konsulenterne serviceydelser med hensyn til løn-, praktik- og uddannelsesforholdene. Desuden tilbydes læremestrene et læremesterkursus og alle førsteårseleverne får besøg af konsulenterne ude på praktikstederne.

Læremesteren betaler 2.400 kr. for disse serviceydelser. Beløbet dækker ikke alle omkostninger, således at Dansk Landbrug betaler de yderligere omkostninger. Denne finansiering fra Dansk Landbrug dækker selve praktikgodkendelsen.

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Landbrugsuddannelsesudvalget, idet jeg samtidig kan oplyse, at der ikke er og heller ikke efter samordningen af landbrugsuddannelserne under erhvervsuddannelsesloven vil være hjemmel til, at de faglige udvalg kan opkræve betaling for godkendelse af praktikpladser.

Spørgsmål 5:

Ifølge lovforslaget skal fællesudvalget godkendes som fagligt udvalg, når uddannelserne er sammenlagt. Fællesudvalget består af arbejdsgiverorganisationerne: Dansk Landbrug, LandboUngdom og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) samt arbejdstagerorganisationen 3F. En del arbejdsgivere er medlem i alle tre arbejdsgiverorganisationer. Er det i overensstemmelse med dansk ret og tradition at tildele et repræsentativt udvalg beføjelser til at udføre retshandlinger, når den ene part (arbejdsgiverne) har adgang til tredobbelt repræsentation i udvalget?

Svar:

Jeg har ikke grundlag for at udtale mig om, hvilke foreninger og organisationer, der vil få sæde i fællesudvalget, da der endnu ikke foreligger en ansøgning om godkendelse af et sådant udvalg.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 38, er det blandt andet anført, at fællesudvalgets nærmere sammensætning og kompetence vil bero på aftale mellem de to udvalg, som indgår i fællesudvalget, og at godkendelse af fællesudvalget som fagligt udvalg kun vil blive meddelt, hvis udvalget sammensættes med lige mange medlemmer fra hvert af de to repræsenterede udvalg.

Det lægges til grund, at hvert af de to udvalg i fællesudvalget vil optræde som én blok, hvor de medlemmer, der kommer fra Det faglige Uddannelsesudvalg vil have et fælles mandat i forhold til dette udvalg og de medlemmer, der kommer fra Landbrugsuddannelsesudvalget, der forudsættes godkendt som fagligt udvalg, vil have et fælles mandat fra dette udvalg.

Et mandat fra et af udvalgene vil kunne tilbagekaldes, indtil der er truffet en beslutning i den pågældende sag, hvorefter beslutningen kun vil kunne ændres i enighed, med mindre en af de to blokke splittes.

Dette svarer reelt til forholdene i de paritetiske faglige udvalg, hvor der efter det for ministeriet oplyste i praksis kun træffes afgørelser i enighed.

Jeg ser ikke noget retligt eller demokratisk problem med hensyn til, at fællesudvalget får beføjelser som fagligt udvalg. Jeg bemærker, at de udviklingsudvalg, som også kan oprettes efter lovforslaget med beføjelser som fagligt udvalg, heller ikke behøver at være paritetisk sammensatte.

Det tilføjes, at det hidtidige Landbrugsuddannelsesudvalg i realiteten har haft beføjelser inden for lov om landbrugsuddannelser, der svarer til et fagligt udvalgs beføjelser inden for lov om erhvervsuddannelser.   

Spørgsmål 8:

Lovforslaget har bl.a. til formål at rationalisere og forenkle. I overensstemmelse hermed sammenlægges en række faglige udvalg og uddannelsessekretariater i øjeblikket. Vil forslagets særbestemmelser om det kommende fællesudvalg for landbrug hindre en sammenlægning med de øvrige udvalg for gartneri og skovbrug?

Svar:

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 38, gælder kun for faglige udvalg for landbrugsuddannelser.

Bestemmelsen hindrer ikke oprettelse af administrative fællesskaber mellem udvalg, der bliver godkendt efter udtagelsesreglen og uddannelser, der er oprettet efter lovens hovedregel.

Bestemmelsen tvinger heller ikke til, at udvalg skal godkendes efter undtagelsesreglen, ligesom bestemmelsen ikke hindrer, at paritetiske faglige udvalg sammenlægger sig.

En sammenlægning af det forventede fællesudvalg for landbrugsuddannelsen med andre faglige udvalg vil ikke kunne ske, men der vil ikke være noget til hinder for, at organisationer og foreninger på området aftaler at oprette et fagligt udvalg i overensstemmelse med lovens hovedregel.

Spørgsmål 11:

LO har i sit høringssvar beklaget, at parterne i det fælles udvalg, som skal sammensætte en ny landbrugsuddannelse, ikke selv kan beslutte sammensætningen af det nye faglige udvalg. Vil ministeren kunne acceptere, at udvalget sammensættes på en anden måde, hvis det beror på en indstilling fra det fælles udvalg?

Svar:

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse om sammensætning af faglige udvalg på landbrugsuddannelsesområdet bygger på en antagelse om, at Landbrugsuddannelsesudvalget og Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug vil danne et fællesudvalg, der skal have til opgave at fremsættes forslag om en fælles landbrugsuddannelse. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 38, at godkendelse af dette fællesudvalg som fagligt udvalg kun vil blive meddelt, hvis udvalget nedsættes med lige mange medlemmer fra hvert af de to repræsenterede udvalg.

Hvis de to udvalg på et tidspunkt ønsker at afstå fra at bruge undtagelsesbestemmelsen, og dermed beslutter at falde tilbage på lovens hovedregel om paritetisk sammensatte faglige udvalg, er der i lovforslaget intet, der vil hindre en sådan beslutning.

Spørgsmål 12:

Ministeren har ønsket, at landmændenes ungdomsorganisation »LandboUngdom« kan indtræde i det nye faglige uddannelsesudvalg, som opstår på baggrund af fællesudvalget for sammenlægning af landbrugsuddannelserne. Mener ministeren, at det er foreneligt med et partsstyret uddannelsessystem, at foreninger, der - ligesom LandboUngdom - oppebærer tilskud fra tipsmidlerne, kan optræde som fuldgyldige medlemmer af et fagligt uddannelsesudvalg, mens de normale repræsentanter, dvs. faglige foreninger og arbejdsgiverorganisationer, ikke må drives med tipsmidler, men alene er medlemsfinansieret?

Svar:

Jeg finder ikke grundlag for at antage, at den omstændighed, at LandboUngdom modtager tilskud af tipsmidlerne som elevorganisation, kan være nogen hindring for, at organisationen kan være medlem af et fagligt udvalg, der er sammensat efter lovforslagets § 1, nr. 38, om sammensætning af faglige udvalg for landbrugsuddannelser.

Om organisationen faktisk bliver medlem af udvalget, vil afhænge af den indstilling, som jeg måtte modtage fra det faglige udvalg for landbrugsuddannelsen og Landbrugsuddannelsesudvalget om sammensætningen af et fællesudvalg, jvf. forslaget i § 1, nr. 38.

Spørgsmål 13:

Som bekendt har Landbrugsuddannelsesudvalget og Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug i nogle år arbejdet på at uddannelserne til jordbrugsassistent og til faglært landmand ensrettes, så begge uddannelser kan samlæses. Det har resulteret i, at de to uddannelser i dag praktisk talt er ens. Er det disse to uddannelser, der skal sammenlægges, eller er formålet med lovforslagets særbestemmelser, at sammenlægningen skal kunne udvides til et større omfang?

 

Svar:

Udgangspunktet er en fælles landbrugsuddannelse, der skal træde i stedet for landbrugets grunduddannelse og landbrugsuddannelsen efter erhvervsuddannelsesloven, som indeholder to specialer (Jordbrugsassistent og Jordbrugsmaskinfører).

Fællesudvalget forudsættes at stille forslag om en ny landbrugsuddannelse i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser herom i erhvervsuddannelseslovens § 1, stk. 3, om godkendelse af erhvervsuddannelser, og jeg vil ikke tage stilling til, hvad resultatet af arbejdet med udviklingen af fremtidens landbrugsuddannelser kan blive.

Målet er, at vi får en rationel og tidssvarende uddannelsesstruktur for landbrugets uddannelser.

Spørgsmål 14:

Lovforslagets sammenlægningsbestemmelser på landbrugsområdet er i bemærkningerne udtrykkeligt anført som undtagelsesbestemmelser til sikring af traditioner fra loven om landbrugsuddannelser. Skal det forstås således, at uddannelser under Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug, hvor det faglige indhold ikke har været en del af landbrugsskolernes tradition, ikke kan omfattes af undtagelsesbestemmelserne?

Svar:

Jeg henviser til mit svar af 30. marts 2007 på udvalgets spørgsmål nr. 2 til L 173, stillet i udvalgets brev af 23. marts 2007, hvorefter undtagelsen i lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende sammensætning af faglige udvalg for landbrugsuddannelser også gælder for fremtidige landbrugsuddannelser.

Endvidere henviser jeg til mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 13.

Det gælder om, at organisationerne på området gennem de udvalg, som nedsættes efter lovforslaget, fremkommer med de uddannelsesforslag, som erhvervet har brug for, og som kan gennemføres inden for de ressourcer, der er til rådighed.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. april 2007 fra Fagligt Fælles Forbund (3F), jf. L 173 - bilag 4.

Svar:

Fagligt Fælles Forbund (3F) antager i henvendelsen, at lønmodtagersiden i det fællesudvalg, der forventes oprettet til varetagelse af opgaver vedrørende en kommende fælles landbrugsuddannelse, alene repræsenteres med 25 pct., mens arbejdsgiversiden repræsenteres med 75 pct.

Jeg vil henvise til mit svar af 30. marts 2007 på spørgsmål 9 til lovforslaget, stillet med udvalgets brev af 23. marts 2007. I dette svar har jeg blandt andet fremhævet, at uddannelsen til faglært landmand efter lov om landbrugsuddannelser har omkring 10 gange så mange elever som den tilsvarende uddannelse efter erhvervsuddannelsesloven.

Eleverne og erhvervet vælger altså den uddannelse, som ikke har et paritetisk udvalg. Derfor ligger det ikke lige for, at den fremtidige uddannelse skal arve konstruktionen fra den gældende erhvervsuddannelseslov helt automatisk.

På den anden side kan man heller ikke blot se bort fra, at nogle altså har valgt uddannelsen, der har et paritetisk udvalg, og derfor er forhandlingerne mellem partierne bag Velfærdsaftalen resulteret i den foreliggende kompromismodel, som giver de interesserede organisationer og foreninger meget stor frihed til selv at finde de fremtidige løsninger.

Som bekendt indeholder forslaget ikke, at lønmodtagersiden repræsenteres med 25 pct. og arbejdsgiversiden med 75 pct. Forslaget indebærer, at et fællesudvalg med repræsentanter fra de to udvalg kan godkendes, hvis det består af lige mange fra hvert udvalg, og at udvalgene selv aftaler den nærmere sammensætning.

Der er intet i lovforslaget, der hindrer, at parterne – evt. ad åre – enes om at oprette et sædvanligt fagligt udvalg, således at undtagelsesbestemmelsen derefter ikke bruges. Det må bero på udviklingen i landbrugserhvervet, og lovforslaget vil således også på dette punkt fremtidssikre rammen om erhvervsuddannelserne.

3F er endvidere inde på, at antallet af selvstændige landmænd sammenholdt med antallet af lønmodtagere inden for landbrugserhvervet ikke adskiller sig væsentligt fra f.eks. håndværksfagene og derfor ikke kan begrunde en særlig status for landbrugserhvervet.

Jeg kan ikke vurdere de tal, 3F lægger frem, men vil atter henvise til mit svar på spørgsmål 9, hvor det blandt andet er anført, at det bærende element for landbrugsuddannelserne efter landbrugsuddannelsesloven og de oprindelige landbrugsskoler er selvstændighedskulturen. Jeg bemærker endvidere, at der i rapporten om fremtidens erhvervsuddannelser blev lagt vægt på uddannelse til selvstændighed og iværksætterkultur, og jeg finder det på den baggrund værdifuldt, at landbrugsuddannelserne fortsat kan bygge på selvstændighedskulturen og dermed kan være det gode eksempel for de øvrige erhvervsskoler.

Jeg lægger derfor vægt på, at de organisationer, som i særlig grad står for denne dimension i uddannelserne, fortsat får mulighed for at bidrage til en videreførelse af det, som har været et særligt kendemærke for landbrugsuddannelserne efter landbrugsuddannelsesloven.

Endelig bemærker 3F, at landbrugets organisationsopbygning medfører, at samme arbejdsgiver kan være medlem af tre arbejdsgiverorganisationer i uddannelsens faglige udvalg, mens denne dobbeltorganisationsform ikke gælder for lønmodtagere.

Jeg kan herom i det hele henvise til mit svar af 30. marts på spørgsmål 5 til lovforslaget, der er stillet med udvalgets brev af 23. marts 2007.