Udkast til miljøministerens udtalelse til L 175 og L 176 om miljøansvar

 

Miljøministeren har tilkendegivet følgende:

 

Miljøansvarsdirektivet indfører et sæt helt nye regler for håndtering af store miljøskader i dansk og europæisk natur- og miljølovgivning.

 

De politiske præmisser bag forslaget har været ønsket om en afbalanceret gennemførelse af direktivet i dansk lovgivning. Kompleksiteten i lovforslagene skyldes således til dels en række grundlæggende politiske valg:

-          Ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft.

-          Det eksisterende miljøbeskyttelsesniveau fastholdes, dvs., at lovforslagene ikke indebærer en reduktion af det højere danske miljøbeskyttelsesniveau, der hvor direktivet er knap sÃ¥ ambitiøst.

-          Direktivets muligheder for at lempe og justere ansvaret anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt ud fra en samfundsinteresse eller en rimelighedsbetragtning.

-          ”Udtrykkeligt tilladte aktiviteter” undtages fra det strenge ansvar efter direktivet.

-          Der indføres et producentansvar pÃ¥ udvalgte omrÃ¥der: biocider, pesticider, GMO’er, affaldsprodukter og gødning til jordbrugsmæssige formÃ¥l (sÃ¥ ikke alene brugeren er ansvarlig).

 

Som tilfældet altid er med ny lovgivning, vil der gå en periode før myndighederne finder sig helt til rette med de nye regler, og får opsamlet de nødvendige praktiske erfaringer. Der vil også gå et stykke tid, før der foreligger blot nogen administrativ praksis og retspraksis. 

 

I en sådan indkørings- og opstartsperiode er der behov for en styrket løbende rådgivnings- og vejledningsindsats overfor de myndigheder, virksomheder og interesseorganisationer, som skal have med reglerne at gøre.

 

Det er samtidig vigtigt, at det sikres, at sagsbehandlingen efter reglerne tilrettelægges på en sådan måde, at en myndighed får de bedste muligheder for at drage nytte af den erfaringsopsamling og viden, der løbende opsamles i andre myndigheder her i landet og i de øvrige europæiske lande.

 

Endelig bør sagsbehandlingen tilrettelægges således, at der også findes en afbalanceret løsning, der tilgodeser direktivets krav til klageadgang, og samtidig sikrer, at sagsbehandlingstiderne ikke bliver unødigt lange.

 

Der iværksættes derfor:

-          Allerede ved lovens ikrafttrædelse vil der blive udsendt en vejledning om arbejdet med vurdering af skadesbegrebet. Vejledningen vil bygge pÃ¥ det foreliggende vidensgrundlag og give retningslinier for afgrænsningen af skadesbegrebet herunder med angivelse af eksempler og praktiske rÃ¥d.

 

-          En ordning, hvorefter kommunalbestyrelsen i en periode fra lovforslagenes ikrafttræden skal forelægge udkast til afgørelser om, at der foreligger en miljøskade eller en fare for en miljøskade (og hvem der er ansvarlig) med henblik pÃ¥ at indhente en bindende udtalelse herom fra miljøministeren (i praksis et miljøcenter). Udtalelsen kan evt. tillige omfatte spørgsmÃ¥let om fastlæggelse af den ansvarlige.

Ordningen har til formål at sikre, at der tages afsæt i den eksisterende viden og samtidig etableres et løbende samarbejde mellem kommunen og miljøcenteret, således at kommunerne over tid opbygger en kompetence til at vurdere, om der foreligger en miljøskade eller ej. Herudover sikres det, at miljøcenteret er enig i den afgørelse, som miljøcenteret skal bygge videre på, når miljøcenteret udsteder påbud om undersøgelser eller afhjælpning efter miljøskadeloven.

-          Endvidere vil der allerede fra lovens ikrafttræden være etableret et online informationssystem til brug for myndigheder, virksomheder og interesseorganisationer. Systemet vil løbende blive opdateret med oplysninger om den praksis, der udvikler sig i Danmark og evt. ogsÃ¥ i andre sammenlignelige medlemslande. Med henblik pÃ¥ at opbygge og løbende ajourføre informationssystemet vil der i samarbejde med KL blive etableret et myndighedsnetværk, der kan sikre vidensopsamling i kommuner og centre og give mulighed for at udnytte indvundne erfaringer. 

 

-          NÃ¥r der efter 2-3 Ã¥r er opsamlet tilstrækkelige erfaringer, udstedes der en bekendtgørelse, som pÃ¥ baggrund af de indvundne erfaringer mere præcist fastlægger og definerer, hvornÃ¥r der er tale om miljøskader eller overhængende fare herfor. For de omrÃ¥der, hvor der ikke til den tid foreligger den fornødne praksis, vil bekendtgørelsen løbende efterfølgende blive revideret og forbedret i takt med at erfaringsgrundlaget udvides. Bekendtgørelsen skal afløse den ovenfor beskrevne konsultationsordning, nÃ¥r det tilstrækkelige regelgrundlag i bekendtgørelsesform foreligger. Herefter er det kommunerne, der alene tager stilling til, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare herfor.

 

-          Klageadgang over tilsynsmyndighedens (typisk kommunens) afgørelse af, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade udskydes, sÃ¥ledes at afgørelsen først samlet kan pÃ¥klages som led i klagen over et pÃ¥bud om undersøgelser eller afhjælpning af miljøskadeloven.

 

-          Præcisering af, at der sker en sagsbehandling efter loven indtil det tidspunkt, hvor det konstateres, at der ikke kan stilles sikkerhed. I sÃ¥ fald skal sagen behandles efter reglerne i den lovgivning, i henhold til hvilken afgørelsen om miljøskade er truffet.

-          Der etableres fra lovenes ikrafttræden et overvÃ¥gningsudvalg med deltagelse af eksperter, interesseorganisationer og myndigheder, der dels løbende skal indsamle erfaringer med lovene, dels rÃ¥dgive om evt. forbedringer i.