J.nr. MST 101-00003

 

 

  

Den 16. maj 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 ad L 175 og L 176 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 12

"Vil ministeren udførligt redegøre for og begrunde, at der indføres producentansvar, så ikke alene brugeren er ansvarlig på netop de områder, hvor det er sket - og ikke på andre områder?"

 

Svar

De produkttyper, der er foreslået et producentansvar for, er karakteriseret ved, at de som led i deres anvendelse skal spredes i miljøet, modsat f.eks. industrikemikalier. Dette forhold øger brugerens ”sårbarhed” overfor, at produkternes kvalitet er i orden og som forudsat ikke er skadelige for miljøet, når de anvendes forskriftsmæssigt. Viser det sig, at produktet faktisk er skadeligt, kan brugeren uforvarende komme til at forårsage ganske omfattende og vidt spredt skade på miljøet ved sin anvendelse af produktet. Her må producenten have ansvaret for, hvad man sender på markedet.