Â
	J.nr. MST-101-00003
	Ref.
	Den 15. maj 2007

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 ad L 175 og L 176 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

 

Spørgsmål 7

”På hvilke punkter har ministeren taget højde for kritikken på miljøudvalgets åbne eksperthøring i sit betænkningsbidrag?”

 

Svar

Jeg har på følgende punkter taget højde for kritikken på miljøudvalgets åbne eksperthøring:

 

Med forslaget om at nedsætte et overvågningsudvalg, sikres det, at kritikken om, at lovforslagene er vanskelige at administrere, følges op. Med valget af medlemmerne i dette udvalg sikres, at relevante myndigheder, eksperter og interesseorganisationer involveres i dette arbejde.

 

Kritikken af, at der er for mange delafgørelser, som vil forsinke sagsbehandlingen imødegås med forslagene om at udskyde klageadgangen over en afgørelse om, at der foreligger en miljøskade, så klage kan ske samtidig med en klage over et påbud efter miljøskadeloven. Derudover imødegås kritikken med præciseringen af, at der sker en sagsbehandling efter miljøskadeloven, indtil det tidspunkt, hvor det konstateres, at der ikke kan stilles sikkerhed.

 

De fremsendte ændringsforslag indeholder også en præcisering på miljøbeskyttelseslovens område af forurenerens umiddelbare handlepligter.

 

Den del af kritikken, der går på, at der mangler vejledning om, hvad der vil udgøre en miljøskade imødegås ved flere tiltag.

 

For det første vil der ved lovenes ikrafttræden - som nu foreslås at ske den 1. januar 2008 – foreligge en vejledning om arbejdet med vurderingen af skadesbegrebet.

 

For det andet foreslås der indført en ordning med indhentelse af en bindende udtalelse fra miljøministeren (i praksis et miljøcenter). Denne konsultationsordning har til formål at sikre, at der etableres et løbende samarbejde mellem kommunerne og miljøcentrene, så kommunerne over tid kan opbygge den nødvendige kompetence.

 

For det tredje sikres der med forslaget om et online informationssystem, at det bliver nemt at udnytte indvundne erfaringer, såvel blandt myndighederne i Danmark, som hos eventuelle sammenlignelige medlemslande.

 

For det fjerde udstedes der en bekendtgørelse, som mere præcist fastlægger og definerer, hvornår der er tale om en miljøskade, når der efter 2-3 år er indhentet tilstrækkeligt med erfaringer.