Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 3, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2007, om forslag til lov om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.) (L 180).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Jørgen Steen Sørensen

 


Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.) (L 180):

 

Spørgsmål:

 

”Hvilke overvejelser af retspolitisk karakter har den problemstilling, som rejses i spørgsmål 1 og 2, givet henholdsvis Waage-udvalget og ministeren anledning til?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af pkt. 4.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, har Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel mv. i forbindelse med forslaget om en nulgrænse overvejet, om det vil være muligt at opstille en anden grænseværdi end en nulgrænse for indhold i blodet af stoffer, der generelt vil kunne påvirke evnen til at føre køretøj. En sådan ordning ville svare til den promillegrænse, der er fastsat i færdselslovens regler om spirituskørsel.

 

Udvalget har imidlertid fundet, at den eneste mulighed er at indføre en egentlig nulgrænse. Udvalget har herved navnlig lagt vægt på, at der ikke findes tilstrækkeligt medicinsk videnskabeligt grundlag for at sammenkæde en bestemt koncentration af et stof i blodet med en forringelse af evnen til at føre motordrevet køretøj på fuldt betryggende måde. Udvalget har endvidere lagt vægt på, at en opstilling af kvantitative grænser for alle stoffer, der er omfattet af den foreslåede nulgrænse, i bedste fald ville være helt uoverskuelig og dermed særdeles uhensigtsmæssig set fra en retsinformatorisk synsvinkel.

 

Udvalget har i forlængelse heraf peget på, at en nulgrænse, som omfatter stoffer, der generelt kan anses for færdselssikkerhedsmæssigt farlige eller risikable, vil have en væsentlig pædagogisk værdi, idet den i oplysningsmæssig sammenhæng vil være klar og enkel at forstå for borgerne.

 

Som det fremgår af pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, kan Justitsministeriet af de grunde, som er anført af udvalget, tilslutte sig udvalgets synspunkter og forslag.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 2.