Folketingets Retsudvalg               Dato: 16. april 2007

                               Â

Folketingets Retsudvalg har i skrivelse af  13. april 2007 (ad L 187 ) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 1-21:

 

Spørgsmål nr. 1 :

” Kan ministeren bekræfte, at der i forbindelse med behandlingen og vedtagelse af navneloven i foråret 2005 blev indsat en revisionsbestemmelse i navneloven, hvorefter forslag om revision af loven skal fremsættes i folketingsåret 2008-09?”

 

Svar:

Efter 2. behandling i Folketinget af forslag til navnelov fremsatte den daværende familie- og forbrugerminister et ændringsforslag, hvorved det blev foreslået, at der i loven indsattes en revisionsbestemmelse. Lovforslaget blev vedtaget den 24. juni 2005. Af revisionsbestemmelsen fremgår, at loven skal revideres i Folketingsåret 2008-09.

 

Spørgsmål nr. 2:

” Hvorfor tilsidesætter ministeren revisionsbestemmelsen i navneloven?”

 

Svar:

Revisionsbestemmelsen blev indsat som følge af den megen debat, som navnelovsforslaget afstedkom efter fremsættelsen, og giver mulighed for en materiel revision af loven. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at såfremt antallet af navneansøgninger stiger væsentligt mere end forventet, vil spørgsmålet om gebyr blive overvejet på ny.

 

Revisionsbestemmelsen har således ikke noget med gebyrspørgsmålet at gøre.

 

Idet det fremlagte forslag til ændring af navneloven således ikke indeholder en materiel revision af navneloven, mener jeg ikke, at der er tale om en tilsidesættelse af revisionsbestemmelsen.

 

Spørgsmål nr. 3:

” Ministeren bedes med henvisning til revisionsbestemmelsen i navneloven samt bemærkningerne i lovforslag om navnelov (L 27, 2004-05, 2. saml.) pkt. 5.5.3 tilsende udvalget en udførlig redegørelse for, om det er juridisk holdbart at tilsidesætte revisionsbestemmelsen i navneloven, som tilfældet er med det fremsatte lovforslag.”

 

(Vedlagt uddrag af bemærkningerne i lovforslag om navnelov (L 27, 2004-05, 2. saml.) samt Retsudvalgets tillægsbetænkning over L 27 indeholdende ændringsforslag om revisionsbestemmelse.)

 

Svar:

Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål nr. 2, hvoraf det fremgår, at der med fremsættelsen af forslaget til ændring af navneloven efter min opfattelse ikke er tale om en tilsidesættelse af lovens revisionsbestemmelse.

 

Spørgsmål nr. 4

”Ministeren bedes redegøre for fortilfælde, hvor regeringen har tilsidesat revisionsbestemmelser i lovgivningen.”

 

Svar:

Regeringen har mig bekendt aldrig tilsidesat revisionsbestemmelser i lovgivningen, idet det ikke er regeringens intention at omgå sådanne. Som jeg har redegjort for ved 1. behandlingen af forslaget i Folketinget, er det selvfølgelig fortsat meningen, at navneloven skal gennemgå en materiel revision i 2008/09. Partierne vil blive indbudt til drøftelser herom.

 

Spørgsmål nr. 5:

”Hvorfor er lovforslaget først fremsat 14/3-07?”

 

Svar:

 

Der har været nedsat et tværministerielt udvalg, som har belyst en række forskellige administrative muligheder med henblik på at fastlægge den - for borgerne og myndighederne - mest hensigtsmæssige model, ligesom lovforslaget efterfølgende har været sendt i høring.

 

Efter en henvendelse fra ordførerne fra S, RV, SF og EL blev der afholdt møde med disse den 7. februar 2007. Dette forhold har, sammen med høringen, vinterferien i uge 7 og mødefri i folketinget i uge 10, medvirket til det valgte fremsættelsestidspunkt.

 

Spørgsmål nr. 6:

”Er en lovbehandling af lovforslaget, som bl.a. indebærer, at udvalgsbehandlingen skal afvikles på 2 hverdage i overensstemmelse med regeringens opfattelse af og retningslinjer for god lovkvalitet?”

 

Svar:

Som det er udvalget bekendt, fremgår proceduren for behandlingen af lovforslag af kapitel IV i Folketingets Forretningsorden. Jeg finder ikke, at proceduren i forbindelse med det konkrete ændringsforslag strider imod forretningsordenen.

 

Endvidere skal jeg bemærke, at samtlige ordførere fra Folketingets partier den 7. februar 2007 var inviteret til en gennemgang af lovforslaget.

 

Spørgsmål nr. 7:

”Hvorfor skal lovforslaget hastes igennem Folketinget?”

 

Svar:

Hensigten med det fremlagte lovforslag er en adfærdsregulering for at dæmpe de mange ansøgninger om navneændring. Når et lovforslag offentliggøres, indretter folk sig efter det, hvorfor en tidlig ikrafttræden må tilstræbes.

 

Aftalen om gebyr på visse ansøgninger om navneændringer har i øvrigt været kendt siden aftalen om finansloven for 2007, der blev indgået den 7. november 2006. 

 

Spørgsmål nr. 8:

”Hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af en udsættelse af lovens ikrafttrædelse til 1/6-07?”

 

Svar:

Indtægterne fra gebyret ved ansøgning om navneændring er anslået til 15 mio. kr. på helårsbasis og anvendes til skattenedsættelse. Med en udskydelse af lovens ikrafttræden fra 1. maj til 1. juni vil indtægt og modgående skattenedsættelse reduceres svarende til 1/12 af de ca. 15 mio. kr.

 

Spørgsmål nr. 9:

”Ministeren bedes tilsende udvalget udkastet til nærmere retningslinjer for den administrative model.”

 

Svar:

En ændring af navnebekendtgørelsen og en revideret vejledning om behandling af navnesager er p.t. under udarbejdelse.

 

Jeg skal henvise til lovens bemærkninger, der nærmere beskriver den administrative model og til det ordførermøde, der blev afholdt den 7. februar 2007, jf. ovenfor.

 

Spørgsmål nr. 10:

” Det fremgår af bemærkningerne, at gebyrer ikke tilbagebetales i de tilfælde, hvor en ansøgning afslås eller tilbagekaldes.

- Er dette i overensstemmelse med god forvaltningsskik?

- Hvilke tilsvarende eksempler kan ministeren give?”

 

Svar:

Det fremgår af forslaget, at man betaler for sagsbehandlingen af ens ansøgning om navneændring og ikke for resultatet, og at gebyret skal sikre omkostningsdækning.

 

Arbejdet med at behandle en ansøgning om navneændring er det samme – og i mange tilfælde større – såfremt der skal gives afslag på en ansøgning i forhold til at en ansøgning kan imødekommes.

 

Som eksempel andre steder fra kan nævnes skilsmissesituationen. Ved anmodning om skilsmisse betales et gebyr på 500 kr. Gebyret betales ved indgivelsen af anmodningen og betales ikke tilbage, hvis betingelserne for at opnå skilsmisse ikke er til stede.

 

Spørgsmål nr. 11:

”Det fremgår af bemærkningerne side 5 vedrørende administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner, at der er ”Ingen af betydning”.

- Hvad ligger der nærmere i denne formulering?

- Hvordan hænger denne bemærkning sammen med de øvrige bemærkninger, som indeholder en udførlige gennemgang og beskrivelse af administrative processer og konsekvenser, som følge af lovforslaget?”

 

Svar:

Med formuleringen "ingen af betydning" menes, at de administrative konsekvenser er pÃ¥ et niveau, der ikke giver anledning til at øge bevillinger til meransættelse af medarbejdere. Baggrunden er, at administrationen helt overvejende er elektronisk, jf. spørgsmÃ¥l nr. 9. Myndighederne skal med forslaget sÃ¥ledes kun konstatere, hvorvidt der skal betales gebyr efter loven og i givet fald sikre sig, at der er foretaget indbetaling af gebyr, før sagsbehandlingen kan begyndes.

 

Spørgsmål nr. 12:

”Ministeren bedes på baggrund af indhentede udtalelser fra relevante foreninger og organisationer m.v., herunder Kordegneforeningen og Kommunernes Landsforening, redegøre for, hvor mange årsværk der kommer til at gå til administration som følge af lovændringen.”

 

Svar:

Lovforslagets økonomiske konsekvenser har været forhandlet med Kommunernes Landsforening. Kommunernes Landsforening er enig i, at forslagets administrative konsekvenser ikke giver anledning til en regulering af det kommunale bloktilskud. 

 

Lovforslaget har været i høring i en bred kreds og herunder hos de berørte myndigheder. Som det er udvalget bekendt, har denne problematik ikke været kommenteret i nogen af høringssvarene. Henset hertil finder jeg ikke grundlag for at indhente yderligere udtalelser.

 

Jeg skal blot bemærke, at det fremlagte forslag – der er udarbejdet på baggrund af forslag fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Kirkeministeriet og Indenrigsministeriet – indebærer en simpel og overskuelig administrativ model, hvorefter myndighederne blot skal sikre, at der er betalt gebyr senest samtidig med indgivelse af ansøgning om navneændring.

 

Endelig ibrugtages en komplet digital løsning i foråret 2007, hvilket yderligere vil være med til at smidiggøre betalingsmodellen.

 

Spørgsmål nr. 13:

”Har regeringen indgået aftale om anvendelsen af lovforslagets provenu, og vil ministeren i givet fald redegøre nærmere herfor?”

 

Svar:

Regeringen har ikke indgået aftale om anvendelsen af lovforslagets provenu. Det følger af regeringens skattestop, at provenuet fra øget brugerbetaling skal anvendes til sænkning af skatter og afgifter.

 

Provenuet vil blive fordelt mellem en nedsættelse af kirkeskatten og en nedsættelse af skatter i øvrigt.

 

Fordelingen er baseret på fordelingen af faktisk gennemførte navneændringer mellem de myndigheder, der foretager navneændringer. Således vil ca. 95 % af gebyrprovenuet blive anvendt til nedsættelse af kirkeskatten, og de resterende ca. 5 % anvendes til generelle skatte- og afgiftsnedsættelser.

 

Spørgsmål nr. 14:

”Hvorfor skal provenuet fra lovforslaget ikke gå til dem, som udfører opgaverne, når det fremgår af lovforslaget, at gebyret skal sikre omkostningsdækning?”

 

Svar:

Med omkostningsdækning menes, at gebyret skal fastsættes på et niveau, så det svarer til udgifterne i tilknytning til navneændringer, herunder ansøgning og klagesagsbehandling.

 

Da antallet af navneændringer med forslaget forventes at blive nedbragt til omtrent det niveau, der var forudsat ved vedtagelsen af navneloven, er de administrative konsekvenser af navneloven finansieret af de nuværende skatter.

 

Skal indtægterne fra gebyret gÃ¥ direkte til de enkelte myndigheder, der udfører navneændringer, skal de pÃ¥gældende myndigheders økonomiske rammer reduceres svarende til gebyrindtægten, og de pÃ¥gældende rammereduktioner skal anvendes til skattenedsættelse, jf. Finansministeriets ”Principper for gebyrpolitikken â€ fra den 26. februar 2004.  Herudover skal de enkelte myndigheder kunne hÃ¥ndtere indtægterne.

 

Det er i stedet foreslået, at gebyrindtægten anvendes direkte til nedsættelse af skatterne, fordelt forholdsmæssigt mellem kirkeskatten og øvrige skatter i forholdet til den andel, som foretages af folkekirkens ministerialbogsførere og henholdsvis ikke foretages af folkekirkens ministerialbogsførere.

 

Der foretages ikke statistisk registrering af navneændring fordelt på ændringer, der er pålagt gebyr og ændringer, der ikke er pålagt gebyr. Det vil derfor ikke være muligt at fordele indtægterne fra gebyr på de enkelte myndigheder, der direkte modsvarer de navneændringer, der er pålagt gebyr.

 

Spørgsmål nr. 15:

”Vil ministeren, hvis indtægterne ved gebyret viser sig at overstige omkostningerne ved navneændringer, fremsætte lovforslaget om ændring af loven?”

 

Svar:

Det fremgår af lovens bemærkninger, at der én gang årligt foretages en vurdering af udgifterne til behandling af ansøgninger om navneændring med henblik på en eventuel justering af gebyret, således at gebyret løbende tilpasses udviklingen i omkostningerne.

 

En sådan justering, ud over justering som følge af pris- og lønudviklingen, skal ske ved lovændring.

 

Spørgsmål nr. 16:

” Vil ministeren, hvis omkostningerne ved navneændringer viser sig at overstige indtægterne ved gebyret, fremsætte lovforslaget om ændring af loven?”

 

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 15.

 

Spørgsmål nr. 17:

”Vil ministeren, når loven har virket et år, tilsende udvalget en redegørelse om størrelsen af indtægterne ved gebyret i forhold til omkostningerne ved navneændringer?”

 

Svar:

Jeg vil gerne fremsende den kommende vurdering af udgifterne, der skal danne grundlag for en eventuel justering af gebyret, jf. svaret på spørgsmål 15.

 

Spørgsmål nr. 18:

”Er lovforslaget i overensstemmelse med regeringens skattestop? I bekræftende fald: Skyldes dette, at provenuet fra lovforslaget bliver anvendt til nedsættelse af skatten på andre områder?”

 

Svar:

Gebyret er i overensstemmelse med regeringens skattestop.

 

Der kan i overensstemmelse med skattestoppet indføres nye gebyrer eller øgede gebyrer for eksisterende ordninger under en række betingelser. De konkrete betingelser fremgÃ¥r af papirerne : ”Fortolkning og implementering af skattestoppet” fra den 14. april 2002 og ”Principper for gebyrpolitikken” fra den 26. februar 2004. Begge papirer kan findes pÃ¥ Finansministeriets hjemmeside.

 

En af betingelserne er, at provenuet fra øget brugerbetaling skal anvendes til sænkning af skatter og afgifter. Gebyret må ikke overstige de faktiske omkostninger, og der skal for serviceområder være tale om frit valg.

 

Spørgsmål nr. 19:

”Ministerens kommentarer udbedes til høringssvaret fra Den Katolske Kirke i Danmark, og ministeren bedes herunder oplyse, om et formål med loven er at lægge en dæmper på ansøgninger om navneændringer.”

 

Svar:

I høringssvaret fra Den Katolske Kirke i Danmark anføres det, at forslaget formentlig vil lægge en dæmper på ansøgningerne om navneændringer.

 

Som jeg har redegjort for i spørgsmål nr. 7, er det også regeringens opfattelse, at forslaget vil have en adfærdsregulerende virkning, hvilket er formålet med forslaget.

 

Spørgsmål nr. 20:

” Hvorfor indfører ministeren en forskelsbehandling mellem gifte par og samlevende par med hensyn til navneændringer, og er dette i overensstemmelse med grundlæggende hensyn bag den navnelov, som blev gennemført i 2005?”

 

Svar:

Der er med forslaget ikke foretaget ændringer af navnelovens regler i øvrigt. Forslaget indebærer således ikke en materiel forskelsbehandling mellem gifte par og ugifte samlevende. Det vil med forslaget fortsat være muligt for ugifte samlevende at tage hinandens navne. Forslaget er således i god overensstemmelse med det grundlæggende hensyn bag den nye navnelov, nemlig at ugifte samlevende, ligesom gifte par, kan få hinandens navne.

 

Spørgsmål nr. 21:

”Ministerens kommentarer udbedes til høringssvaret fra Danmarks Kordegneforening, og ministeren bedes herunder oplyse, om lovforslaget indebærer en forskelsbehandling mellem gifte par og samlevende par, som anført af Kordegneforeningen.”

 

Svar:

Af høringssvaret fra Danmarks Kordegneforening fremgår det blandt andet, at foreningen finder indførelsen af gebyr overflødig og ubegrundet. Endvidere finder foreningen det beklageligt, at forslaget indfører en unødvendig forskelsbehandling af gifte par og samlevende par.

 

Jeg har ingen bemærkninger til foreningens mere generelle betragtninger om indførelsen af gebyr for ansøgninger om navneændringer. Jeg kan dog konstatere, at den forening, der repræsenterer langt de fleste af de myndigheder, der foretager navneændringer, har udtrykt tilfredshed med selve forslagets udformning, den administrative model og fordelingen af provenuet af gebyrerne.

 

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 20.

 

 

 

Carina Christensen

                                                                                                         /Kåre Clemmensen