Opsamlingsnotat om høring over forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (L 188)

 

Undervisningsministeriet oversendte den 23. marts 2007 til Folketingets Uddannelsesudvalg et foreløbigt notat om høring over forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (L 188), idet høringsfristen udløb den 26. marts 2007. Oversendelsen skete med henblik på overholdelse af oversendelsesfristen på senest en uge før 1. behandlingen i Folketinget.

 

Undervisningsministeriet oversendte den 29. marts 2007 et høringsnotat, som opfølgning på det foreløbige notat. Nærværende notat er en opsamling på de høringssvar til L 188, som ikke kom med i de to foregående notater.

 

I det følgende vil de indkomne høringssvar blive kommenteret efter emne.

 

 

Generelle betragtninger

 

Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening anfører, at den nye institutionsstruktur i for ringe grad tager hensyn til og respekterer den udvikling, som allerede har fundet sted inden for de mellemlange videregående uddannelsers område. Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening fremhæver, at enkelte Centre for Videregående Uddannelse (CVU’er) er først i det seneste år overgået til ubetingede CVU’er. Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening finder, at enkelte af de kommende professionshøjskoler vil blive for store.

 

 

Professionshøjskolernes formål og opgaver

 

Danmarks Forvaltningshøjskole (DFH) anfører, at man med tilfredshed har noteret sig, at der i lovforslagets § 4 er en mulighed for en landsdækkende udbudsret. DFH anfører videre, at denne mulighed bør fastholdes i det videre lovgivningsarbejde. DFH fremhæver institutionen selv, som et eksempel på en institution, som er ene om at udbyde uddannelser inden for fx forvaltnings- og skatteområdet. DFH påpeger, at den landsdækkende udbudsret forudsætter et vist volumen for at kunne fastholde faglige miljøer og opretholde kvaliteten i uddannelserne.

 

Danske Regioner anfører, at den konkrete organisering af professionshøjskolerne bør afspejle de regionale behov, herunder om hvorvidt der kan indgås samarbejder med andre videregående uddannelsesmiljøer i regionen. Det kan fx være et samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. Endvidere bør der ses på muligheder for samarbejde med de videregående uddannelsesmiljøer inden for de kunstneriske og maritime uddannelser, og samarbejde mellem designområdet og det teknisk/merkantile område.

 

KL anfører, at det er af afgørende betydning, at der med samling af sektoren sikres opretholdelse af en tilfredsstillende geografisk uddannelsesdækning, således at der sker en sikring af den nødvendige rekruttering til det kommunale arbejdsmarked. I relation til lovforslagets § 4 anfører KL, at der bør indgås samarbejde/partnerskab med erhvervsakademisektoren, der hvor der er behov, om udvikling af professionsbacheloruddannelser. KL fraråder, at der bliver skabt en parallel-sektor med samme udbud ved siden af professionshøjskolerne.

 

MVU-Netværket anfører, at et tværfagligt samarbejde mellem de forskellige grunduddannelser skal medføre et professionsfagligt løft til samtlige involverede parter. Samarbejdet skal ske i forlængelse af de eksisterende uddannelser og ikke på bekostning af uddannelserne. Der bør sikres de studerende en mulighed for et lokalt forankret uddannelsesudbud. Endvidere skal der være uddannelsesinstitutioner i udkantsområderne, som er i stand til at udbyde efter- og videreuddannelse. MVU-Netværket anfører endvidere, at inkludering af det tekniske og merkantile område såvel som alle øvrige uddannelser i professionshøjskolerne skal bero på en vurdering af indholdsmæssig relevans. MVU-Netværket opfordrer til, at de studerende i langt højere grad end i dag får mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsarbejde i forbindelse med deres studier på grunduddannelserne.

 

Lærerstuderendes Landskreds finder, at de studerende i højere grad skal inddrages i forsknings- og udviklingsarbejde. Lærerstuderendes Landskreds foreslår, at der fx etableres en database, hvor udviklings- og forskningsprojekter med studenterdeltagelse opslås. Lærerstuderendes Landskreds foreslår, at lovforslagets § 3, stk. 2, præciseres, at forsknings- og udviklingsarbejde skal højne grunduddannelsernes niveau.

 

Konstruktørforeningen finder, at den regionale forankring af uddannelsesudbuddet ikke må ske på bekostning af uddannelsernes faglige kvalitet. Konstruktørforeningen finder endvidere, at der bør ske en præcisering af professionshøjskolernes samspil med forskningen. Konstruktørforeningen påpeger vigtigheden af at fastholde et samlet studieforløb med en professionsbachelorgodkendelse for konstruktøruddannelsen. Den nuværende afstigningsmodel samt en eventuel overbygningsmodel vil alt andet end at bidrage til udvikling af konstruktøruddannelsen.

 

Registrerede Revisorer FRR anfører, at uddannelsesudbuddet bør ligge så mange steder i landet som muligt. Det er vigtigt for foreningen, at nye professionsbacheloruddannelser ikke skaber uddannelsesmæssige blindgyder. Der bør sikres mulighed for at fortsætte med overbygninger på kandidat- eller HD-niveau. Endvidere finder foreningen, at akademiuddannelsen i finansiel rådgivning ikke må blive klemt af nye professionsbacheloruddannelser.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at formålet er udmøntning af globaliseringsaftalens målsætninger bl.a. ved at udvikle eksisterende såvel som nye uddannelser, rettet mod både det private og offentlige arbejdsmarked. Det forudsætter en styrkelse af kvaliteten på grunduddannelserne, ligesom det forudsætter sikring og udvikling af sammenhæng mellem professionsbacheloruddannelserne og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil.

 

En professionshøjskole skal have et kvalitetssikringssystem, som baseres på den eksisterende flerstrengede kvalitetssikring, suppleret med akkreditering på uddannelsesniveau og auditering på institutionsniveau.

 

Det fremgår yderligere af bemærkningerne til § 5, at professionshøjskoler skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelse, og hvor de på et eller enkelte felter har opbygget spydspidskompetencer på landsdækkende niveau. Professionshøjskolernes videncenterfunktion skal såvel fagligt som organisatorisk udgøre en integreret del af institutionen.

 

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders muligheder for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. Det vil være naturligt, at institutioner, der rummer samme faglige miljøer, og som udbyder samme uddannelser, samarbejder på tværs af institutionsgrænser. En professionshøjskoles viden skal omsættes og anvendes i praksis. En professionshøjskole skal gennem sine uddannelser og øvrige aktiviteter bidrage til kvalitetsudvikling og innovation af processer, organisationer og ydelser. Professionsbacheloruddannelser i flerfaglige uddannelsesmiljøer vil styrke mulighederne for uddannelse af professionsbachelorer med kompetencer til at tænke, arbejde og samarbejde på tværs af fagområder og på tværs af offentlig og privat sektor.

 

Det anføres videre i bemærkningerne, at en professionshøjskole varetager videncenterfunktioner ved at afdække og imødekomme det omgivende samfunds behov for viden og kompetencer gennem anvendelse af egne og øvrige viden- og uddannelsesinstitutioners og virksomheders viden- og uddannelsesressourcer. For at sikre dette skal en professionshøjskole løbende udvikle og kvalitetssikre metoder til afdækning af behov for viden og kompetencer. En professionshøjskole skal bidrage til at sikre, at der er dokumenteret og kvalificeret viden til rådighed for brugerne. Professionshøjskolen skal gennem dens aktiviteter sikre tilgængeligheden af systematiseret viden for de studerende og det omgivende samfund f.eks. ved at skabe en fælles indgang til viden og uddannelsestilbud. En professionshøjskole skal således aktivt udveksle og anvende viden og forskning i praksis i samarbejde med forskningsmiljøer og det arbejdsmarked, som professionshøjskolen retter sig mod. Professionshøjskolernes vidensgrundlag vil således omfatte såvel praksisviden, udviklingsviden som forskningsviden.

 

Folketingets Uddannelsesudvalg afholdt d. 13. marts 2007 en høring om bl.a. erhvervsskolernes rolle i forbindelse med etablering af et teknisk/merkantilt vækstlag. Bemærkninger og kommentarer fra høringen samt fra de skriftlige høringssvar vil indgå i de kommende politiske drøftelser om erhvervsakademisektorens fremtid.

 

 

Styring

 

Danske Regioner anbefaler, at regionsrådet, det regionale vækstforum og kommunalbestyrelserne i regionen i forening hver skal udpege et medlem til professionshøjskolens bestyrelse.

 

KL anfører, at kommunerne bør sikres en mere direkte og stærkere repræsentation i bestyrelserne, der afspejler kommunernes rolle som hovedaftagere fra professionshøjskolerne.

 

Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening ser gerne en sikring af, at der i professionshøjskolernes bestyrelser kommer medlemmer, der har interesse for og indsigt i professionsuddannelser, herunder eksplicit pædagoguddannelsen.

 

Lærerstuderendes Landskreds finder det uhensigtsmæssigt, hvis muligheden for at nedsætte råd og udvalg ikke anvendes. Lærerstuderendes Landskreds anbefaler, at interesseorganisationer som DLF, BUPL, DS, DSR eller FTF bliver repræsenteret i bestyrelsen.

 

Konstruktørforeningen finder, at bestyrelserne med lovforslaget tildeles meget magt og beslutningskompetence, derfor er bestyrelsernes sammensætning af ganske vigtig karakter. Konstruktørforeningen anbefaler, at der i lovteksten indskrives, at FTF bliver repræsenteret i bestyrelserne.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Professionshøjskolernes ledelsesstruktur understøtter visionen og strategien med disse samt afspejler institutionens særlige kendetegn og institutionens behov. Professionshøjskolerne skal derfor have en effektiv og professionel ledelse i form af en bestyrelse med ansvar for den overordnede strategiske udvikling, ansvar for videncenterfunktionen, ansvar for de uddannelsespolitiske målsætninger, og for at disse målsætninger understøtter de regionale erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske strategier. Dette indebærer en enstrenget ledelsesstruktur med ét bestyrelsesniveau. Professionshøjskolens bestyrelse har det overordnede ansvar for den samlede institution. Ledelsen skal skabe åbenhed og gennemsigtighed og sikre, at strategi og politikker implementeres.

 

Lovforslagets ramme for professionshøjskolernes enstrengede ledelsesstruktur er følgende:

 

 

For så vidt angår regionsrådets og kommunalbestyrelsens mulighed for at udpege medlemmer til bestyrelsen, fremgår det af lovforslagets specielle bemærkninger til § 14, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, i forening udpeger to medlemmer til bestyrelsen. Der ligger heri, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal være enige om, hvem der skal udpeges til bestyrelsen. Ligesom de øvrige bestyrelsesmedlemmer skal de i udøvelsen af deres bestyrelseshverv alene varetage professionshøjskolens interesser, og de er derfor i den forbindelse ikke underlagt instruktionsbeføjelse fra regionsrådet eller nogle af de kommunalbestyrelser, der har deltaget i udpegningen af dem.

 

Vedtægten vil være det grundlæggende styringsredskab for bestyrelsen og danne grundlag for organiseringen af professionshøjskolen.

 

Der indføres også et nyt styringsredskab, der inden for udvalgte prioriterede indsatsområder skal understøtte professionshøjskolernes strategiske arbejde. Udviklingskontrakterne indgås i dialog mellem undervisningsministeren og bestyrelserne for professionshøjskolerne. Kontrakterne skal medvirke til at styrke det strategiske fokus i ledelsen ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte indsatsområder. Udviklingskontrakterne indeholder mål for professionshøjskolernes udviklingsarbejde. Professionshøjskolerne skal bl.a. forpligtes via udviklingskontrakterne til at udarbejde strategiske planer for udviklingsbaseringen og for formidlingen af forskningsresultaterne. Udviklingskontrakterne skal endvidere indeholde konkrete mål vedrørende fastholdelse af de studerende.

 

 

RÃ¥dsstruktur

 

Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening finder det problematisk, at bestyrelsen kan delegere kompetencen til at godkende studieordninger til rektor. Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening foreslår derfor, at lovforslagets § 12, stk. 4, omformuleres således, at det bliver bestyrelsen, som efter indstilling fra uddannelsesudvalgene, der godkender studieordninger, samt at kompetencen hertil kan delegeres til uddannelsesudvalgene. Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening foreslår, at lovforslagets § 20 om nedsættelse af repræsentantskab gøres obligatorisk. Endvidere bør der i bestemmelsen anføres, hvilke opgaver et repræsentantskab skal varetage. Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening foreslår endvidere, at lovforslagets § 13, stk. 2, om nedsættelse af studieråd gøres obligatorisk. Endvidere bør der i studierådene være repræsentanter fra lokalområdet, og der bør være tilknyttet en lokal ledelse med kompetence vedrørende uddannelse, økonomi og ledelse. Endeligt bør studierådene høres i forbindelse med ansættelse af den lokale ledelse.

 

MVU-Netværket anfører, at der til de overordnede bestyrelser på professionshøjskolerne etableres studiebestyrelser på alle uddannelsesområder. Studiebestyrelserne skal have særskilt økonomi og klart definerede ansvarsområder. MVU-Netværket finder, at uddannelsesudvalgene er unødvendige, og at opgaven med udformning af studieordninger bør varetages af en studiebestyrelse. MVU-Netnærket finder endvidere, at formuleringen i selvejelovens bestemmelse om oprettelse af de studerendes råd bør gentages i lovforslagets § 19. De studerendes råd bør repræsenteres i de lokale studiebestyrelser. Der bør oprettes et studerendes råd for hele professionshøjskolen (professionshøjskole DSR), hvor studerende fra alle uddannelsessteder i professionshøjskolen blive repræsenteret. Professionshøjskole DSR udpeger repræsentanter til professionshøjskolens bestyrelse, og repræsentanterne udpeges med overlappende toårige mandater. MVU-Netværket foreslår, at der afsættes særskilte midler til professionshøjskole DSR, og der bør endvidere sikres professionshøjskole DSR sekretærbistand.

 

Lærerstuderendes Landskreds finder, at kompetencen til at godkende studieordninger bør ligge hos studierådene. Lærerstuderende Landskreds savner en klarere definition af kompetencer og funktioner hos uddannelsesudvalgene, repræsentantskaberne og studierådene, jf. hhv. lovforslagets §§ 18, 20 og 13. Lærerstuderendes Landskreds finder, at det skal være obligatorisk at nedsætte råd og udvalg. Endvidere bør der i lovforslagets § 13, stk. 2, om studieråd indskrives, at de studerende er garanteret pladser i dette råd. Lærerstuderende Landskreds finder, at uddannelsesudvalgene er unødvendige, med mindre det kan præciseres hvilke kompetencer og funktioner, disse udvalg skal have, og hvorledes disse udvalg adskiller sig fra studierådene. Lærerstuderendes Landskreds foreslår, at lovforslagets § 19 om nedsættelse af studerendes råd gøres obligatorisk. Endvidere bør der til de studerendes råd stilles sekretærbistand, økonomi og nødvendige fysiske faciliteter til rådighed. Det bør tillige sikres, at de studerende ikke pålægges udgifter i forbindelse med deltagelse i arbejdet med de studerendes råd. Tilsvarende finder Lærerstuderendes Landskreds, at deltagelse i bestyrelsesarbejdet heller ikke må medføre økonomiske udgifter for de studerende.

 

Konstruktørforeningen anbefaler, at oprettelse af fakulteter m.v. gøres obligatorisk.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Bestyrelsens fastlæggelse af professionshøjskolens organisation skal ske under hensyntagen til professionshøjskolens pligt til at sikre den regionale dækning af professionsbacheloruddannelser og bidrage til den regionale vækst og udvikling af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder. Det er vurderet at være mest hensigtsmæssigt at sikre bestyrelserne vide rammer til at opfylde denne forpligtelse, og give mulighed for at afstemme den enkelte professionshøjskoles organisations efter dens særlige behov i den region, hvor den hører hjemme.

 

I lovforslaget begrænser de generelle krav til en professionshøjskoles organisering under bestyrelsen sig derfor til bestemmelserne om rektor, uddannelsesudvalg og de studerendes råd. Samtidig indeholder lovforslaget en bestemmelse, der giver bestyrelsen adgang til at nedsætte et repræsentantskab med henblik på samarbejde og dialog med det omgivende samfund. De interne institutionelle forhold på den enkelte institution vil kunne tilgodeses gennem udformningen af vedtægten.  

 

Uddannelsesudvalgene skal rådgive om de enkelte uddannelsers indhold, profil, kvalitet, kultur og relevans, herunder afgive indstilling til bestyrelsen om studieordningerne. Uddannelsesudvalgene sammensættes med personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne, herunder personer med tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Repræsentantskabet kan formidle samarbejde og dialog mellem det omgivende samfund og bestyrelsen. Nedsættelse af et repræsentantskab foreslås i lovforslaget at være fakultativ for ikke at afskære en bestyrelse for at organisere professionshøjskolens samarbejde og dialog med det omgivende samfund på anden vis, som efter bestyrelsens vurdering vil være mere hensigtsmæssig.

 

Studierådene skal styrke de lokale uddannelses- og studiemiljøer og rådgiver uddannelsesudvalgene om studieordningerne. Bestyrelserne organiserer studierådene efter indstilling fra rektor.

 

I professionshøjskolens vedtægt kan det også fastsættes, at professionshøjskolen opdeles i faglige hovedområder, fakulteter eller lignende og at ledelsen af et eller flere hovedområder varetages af en faglig områdechef, dekan eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse.

 

 

De midlertidige bestyrelser

 

MVU-Netværket anfører, at de midlertidige bestyrelser rummer en stor definitionsmagt omkring professionshøjskolerne. MVU-Netværket finder det problematisk, at der ikke findes retningslinjer for udpegning af medlemmer til de midlertidige bestyrelser. Der bør være mulighed for, at studenter fra alle studieretninger indenfor professionshøjskolen er repræsenteret i den midlertidige bestyrelse.

 

Lærerstuderendes Landskreds anfører, at de to studenterrepræsentanter, der bliver plads til i de midlertidige bestyrelser langt fra er dækkende. Lærerstuderendes Landskreds anfører, at det af tidsmæssige grunde vil være hensigtsmæssigt at påbegynde drøftelser herom blandt de studerende. Der bør fra politisk hold sikres, at studenterrepræsentanter får kompensation for evt. udgifter for disse mødeaktiviteter, der hvor de geografiske afstande kommer til at betyde store økonomiske udgifter for den enkelte studerende, inden professionshøjskolerne træder i kraft.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

De midlertidige bestyrelsernes størrelse er i lovforslaget begrundet med, at professionshøjskolerne er forholdsvis store og komplekse institutioner. Bestyrelserne skal afspejle professionshøjskolernes samlede profil og opgaver. De midlertidige bestyrelsers sammensætning og størrelse skal dels sikre de nye institutioners fremdrift, dels sikre den fornødne legitimitet i forhold til de institutioner, som indgår i professionshøjskolen.

 

Om økonomi til professionshøjskoler henvises til bemærkningerne om forholdene for professionshøjskolerne m.v.

 

 

Forholdene for professionshøjskolerne m.v.

 

Danske Regioner anfører, at professionshøjskolerne bliver vigtige samarbejdspartnere i forhold til de regionale vækstfora og i forhold til den regionale udviklingsplan. Danske Regioner anbefaler derfor, at der bør ydes formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til professionshøjskolerne med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan. Danske Regioner finder, at regionsrådet bør have høringsret ved nedlæggelse af en professionshøjskole, samt at høringsretten bør udvides til også at omfatte sammenlægning og eventuelle oprettelse af professionshøjskoler. Danske Regioner anfører, at man i den sammenhæng bør overveje det fremtidige videregående uddannelsesudbud på Bornholm.

 

KL anfører, at kommunerne bør inddrages i beslutninger om nedlæggelse af uddannelsessteder, jf. lovforslagets § 29, idet sådanne beslutninger kan få direkte konsekvenser for kommunernes fremtidige rekrutteringsmuligheder. Præciseringen bør foretages i lovteksten for at understrege professionshøjskolens pligt til uddannelsesforsyning. KL anfører endvidere, at professionshøjskolernes bestyrelser ved nedlæggelse eller oprettelse skal indhente en udtalelse fra et af de fem kommunekontaktråd (KKR). KL præciserer i relation til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 29, at regionsrådene kun har en koordinerende rolle i forhold til kapacitetsstyring på det gymnasiale område.

 

MVU-Netværket anfører, at professionshøjskolerne skal sikres tilstrækkelige midler til fusionsprocessen, således at de i forvejen trængte grunduddannelser ikke endnu en gang kommer til at betale prisen. MVU-Netværket anfører, at der bør afsættes midler til, at undervisere og studerende i professionshøjskolen kan mødes fysisk og debattere fælles visioner og samarbejdsrelationer. Generelt er det MVU-Netværkets opfattelse, at der bør sikres ordentlige økonomiske rammer for alle professionshøjskoler og uddannelsesinstitutioner.

 

Lærerstuderendes Landskreds finder, at professionshøjskolerne skal sikres tilstrækkelige midler til fusionsprocessen. Der bør findes en mere hensigtsmæssig finansieringsmodel for professionshøjskolerne, som sikrer økonomi til at tilbyde et udfordrende og attraktivt studiemiljø, herunder til læreruddannelsen. Lærerstuderendes Landskreds finder, at lovforslagets § 24, stk. 2, bør omformuleres, således at det fremgår, at der er pligt til at yde tilskud til udviklingsarbejde, som professionshøjskolerne er pålagt. Endvidere finder Lærerstuderendes Landskreds, at taxameterprincippet, som anført i lovforslagets § 24, stk. 3, gør professionshøjskolerne urimeligt følsomme overfor udsving i STÅ.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Bestemmelsen i lovforslagets § 29 om en professionshøjskoles pligt til at indhente en udtalelse fra regionsrådet, før der træffes beslutning om nedlæggelse af et uddannelsessted, skal sikre, at regionsrådet bliver inddraget i bestyrelsesbeslutninger, som får betydning for den regionale planlægning.

 

Det fremgår af lovforslagets § 40, at undervisningsministeren ved beslutninger om nedlæggelse af en professionshøjskole hører, udover professionshøjskolens bestyrelse, regionsrådet. Høringen foretages af hensyn til regionsrådets interesse for udvikling i regionen.

 

Det skal endvidere bemærkes, at der i bestyrelserne vil være medlemmer med kendskab til behovet for uddannelse i det regionale område, og som forudsættes at vil kunne bidrage med viden herom til brug for bestyrelsens eventuelle overvejelser om sammenlægning eller spaltning.

 

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at Undervisningsministeriet i forbindelse med etablering af professionshøjskolerne efter ansøgning kan yde tilskud til institutionernes ekstraordinære fusionsomkostninger til såsom bygningstilpasninger, IT-systemtilpasninger samt særlige personalemæssige tiltag. Endvidere er der med ”Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen” afsat midler til professionshøjskolernes kvalitetsløft af uddannelser og skabelse af systematisk viden.

 

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 24, at for at understøtte professionshøjskolernes opgaveløsning, herunder specielt sikringen af den regionale uddannelsesspredning og –forsyning, finansieres professionshøjskolernes virksomhed dels af et institutionstilskud til basisomkostninger til drift og øvrige opgaver, og dels af taxametertilskud, som er sammensat af undervisningstaxemetre, fællesudgifts- og bygningstaxametre samt færdiggørelsestaxametre. Tilskuddene og taxametrene fastsættes årligt på finansloven. Det følger endvidere af lovforslagets §§ 22 og 23, at professionshøjskolerne er uafhængige og har ret til at disponere frit ved anvendelse af de statslige tilskud, under forudsætning af at det sker inden for professionshøjskolens formål. Professionshøjskolens virksomhed skal indrettes, således at varetagelse af professionshøjskolens interesse sker til gavn for studerende og elever. Professionshøjskolen må ikke være styret af uvedkommende eller udefrakommende interesser.

 

 

Ingeniørhøjskolerne

 

Konstruktørforeningen finder, at ingeniørhøjskolerne burde have været med i professionshøjskolerne fra start. Konstruktørforeningen kan ikke umiddelbart se konkrete argumenter for, at ingeniørhøjskolerne skal indgå i en overgangsordning. Konstruktørforeningen finder det imidlertid positivt, at ingeniørhøjskolerne skal indgå forpligtende aftaler med professionshøjskolerne.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Baggrunden for forslaget om, at ingeniørhøjskolerne kan vælge at stå uden for dannelsen af professionshøjskoler i en syvårig periode, er, at ingeniøruddannelserne står over for særlige udfordringer med hensyn til udvikling af uddannelsernes kvalitet og styrkelse af tilgangen til uddannelserne, navnlig fra erhvervsuddannelserne. På nationalt plan vil der derfor blive nedsat en følgegruppe for diplomingeniøruddannelserne i Danmark med det formål at understøtte og overvåge, at søgningen til uddannelserne øges, og at kvaliteten styrkes. Repræsentanter for aftagere af diplomingeniøruddannelserne vil blive inddraget i dette arbejde, enten ved repræsentation i følgegruppen eller på anden måde.

 

En ingeniørhøjskoles beslutning om at stå uden for professionshøjskoledannelsen i op til 7 år indebærer, at ingeniørhøjskolen ikke er en professionshøjskole i denne periode og derfor ikke omfattet af samtlige bestemmelser, som foreslås at gælde for professionshøjskoler. Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at ingeniøruddannelserne på linje med de øvrige uddannelser hører til inden for rammerne af flerfaglige professionshøjskoler. Der findes ikke at være behov for en evaluering af ingeniørhøjskolerne som grundlag for infusionering i professionshøjskolerne. Ministeriet finder det af samme grund hensigtsmæssigt, at der er en kobling mellem samarbejdsaftaler og muligheder for at modtage udviklingsmidler, idet samarbejdsaftaler bl.a. medvirker til at fremme infusioneringen i professionshøjskoler.

 

 

Erhvervsakademisektoren

 

Lærerstuderendes Landskreds finder, at man som en konsekvens af dannelsen professionshøjskoler skal inkludere alle mellemlange videregående uddannelser; det være sig sundhedsfaglige, pædagogiske, tekniske, samfundsfaglige og merkantile uddannelser. Lærerstuderendes Landskreds ser, at det er professionshøjskolerne, der skal bidrage til nedbrydning af barrieren mellem den offentlige og private sektor. Lærerstuderendes Landskreds finder endvidere, at det tekniske og merkantile område burde være inkluderet fra start.

 

Konstruktørforeningen finder, at en fusion af erhvervsakademier med professionshøjskoler kan være en løsning, idet konstruktøruddannelsen på den måde kommer over i en professionshøjskole. For Konstruktørforeningen er det afgørende, at konstruktøruddannelsen bevarer og udbygger sin høje faglige kvalitet og stærke faglige profil.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Erhvervsakademierne og erhvervsskolerne er ikke omfattet af lovforslaget. Folketingets Uddannelsesudvalg har den 13. marts 2007 afholdt en høring om de flerfaglige professionshøjskoler. Bemærkningerne herfra og de skriftlige høringssvar vil indgå i de efterfølgende politiske drøftelser om erhvervsakademisektorens fremtid.

 

I den politiske aftale af 1. marts 2007 om professionshøjskolerne har parterne tilkendegivet enighed om ved Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 bl.a. at drøfte og afklare følgende forhold: