Fælles høringssvar

- vedrørende lovforslag om professionshøjskoler fra:

 

Sygeplejerstuderendes Landssammenslutning (SLS)

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)

Lærerstuderendes Landskreds (LL)

 

Overordnet

Etableringen af tværfaglige professionshøjskoler i Danmark er et projekt, der med de studerendes øjne rummer mange muligheder for en kvalitativ styrkelse af Danmarks mellemlange videregående uddannelser.

 

Det skal dog indledningsvist siges, at organisationerne bag dette høringssvar har oplevet, at processen frem mod det første lovudkast samt høringsfasen generelt har båret alt for meget præg af en fokusering på, hvordan det tekniske og merkantile uddannelsesområde skal inkluderes i professionshøjskolerne – uden at man egentlig reelt fra politisk side har italesat, hvilke konsekvenser etableringen af de tværfaglige professionshøjskoler har for de øvrige uddannelser har.

Det må nødvendigvis være relevansen af fusionerne på et indholdsmæssigt og fagligt plan, der skal danne rammen for diskussionen om, hvilke uddannelser, der skal indgå i professionshøjskolerne frem for en unuanceret diskussion af den offentlige sektor versus den private eller CVU-uddannelser versus tekniske og merkantile uddannelser.

 

Det er altafgørende for de studerende, der bliver implicerede i professionshøjskolefusionerne, at fusionerne bliver en kvalitativ gevinst for de studerende. Professionshøjskolerne skal resultere i en styrkelse af grunduddannelserne, studiemiljøet og studenterdemokratiet.

 

Vi har som studerende allerede været igennem en CVU-fusionsproces, der desværre mange steder ikke har fået en den ønskede effekt set med de studerendes øjne. CVU-processen har været langtrukket og har medvirket til en udsultning af grunduddannelserne frem for en styrkelse. Derfor er det altafgørende, at følgende faktorer sikres i professionshøjskolefusionerne:

Økonomi

Professionshøjskolerne skal sikres tilstrækkelige midler til fusionsprocessen, således at de i forvejen trængte grunduddannelser ikke endnu engang kommer til at betale prisen. Dette er nødvendigt, hvis der skal være en reel sammenhørighed i højskolerne, og hvis undervisere og studerende ikke skal se højskolerne som en distanceret administrativ konstruktion.

Tværfagligt samarbejde

Professionshøjskolerne skal fremlægge en udviklingsplan, hvor det tværfaglige samarbejde tænkes kvalitativt ind i grunduddannelserne. De forskellige uddannelser skal ikke tvinges til samarbejde for samarbejdets skyld, men et tværfagligt samarbejde, skal medføre et professionsfagligt løft til samtlige involverede parter, og samarbejdet skal ske i forlængelse af de eksisterende uddannelser og ikke på bekostning af uddannelserne.


Lokal forankring

For at sikre en tilstrækkelig søgning til vores samfundsbærende professionshøjskoler er det nødvendigt, at fusionerne ikke medfører et begrænset regionalt uddannelsesudbud. Fysiske sammenlægninger skal ske med øje for det regionale behov for et bredt udbud af professionsuddannelser. Studerende i oplandet skal sikres muligheden for en lokalt forankret uddannelsesmulighed, hvor studerende fysisk kan mødes, således at det regionale uddannelsesudbud ikke udvandes.

Hvis den lokale forankring ikke sikres, kan man frygte, at den faldende ansøgning til nogle af de mellemlange videregående uddannelser vil fortsætte som konsekvens af, at man kun kan studere i de større byer i Danmark.

Det er også nødvendigt, at der findes uddannelsesinstitutioner i udkantsområderne, som er i stand til at udbyde efter- videreuddannelse, ellers vil det blive sværere for aftagerne af professionsbachelorer at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere.

Det tekniske og merkantile område

Som nævnt indledningsvist mener studenterorganisationerne bag dette høringssvar, at inkluderingen af det tekniske og merkantile område så vel som alle øvrige uddannelser i professionshøjskolerne skal bero på en vurdering af indholdsmæssig relevans.

Vi vil dog også nævne, at man ved en eventuelt etablering af en erhvervsbacherloruddannelse uden for professionshøjskolerne kunne frygte, at vi i Danmark får tre bachelortitler, som nationalt bliver rangordnet, og som på ingen måde imødekommer internationale krav om gennemsigtighed og sammenlignelighed.

Sikring af studenterdemokratiet og indflydelsen

Skal professionshøjskolerne blive en reel succes, er det altafgørende, at de studerende føler sig involverede i processen, og i forlængelse heraf får et medejerskab af professionshøjskolens udbud og udvikling. Det er i forlængelse heraf nødvendigt, at der afsættes særskilte midler til, at undervisere og studerende i professionshøjskolen kan mødes fysisk og debattere de fælles visioner og samarbejdsrelationer.

 

Studenterdemokratiet og indflydelsen skal sikres regionalt såvel som lokalt, og vi forestiller os følgende konstruktion:

·         At der i professionshøjskolerne i tillæg til den overordnede bestyrelse oprettes lokale studiebestyrelser pÃ¥ alle uddannelsessteder. Disse bestyrelser skal have særskilt økonomi og klart definerede ansvarsomrÃ¥der, som at sikre den faglige kvalitet og udvikling samt studiemiljøet pÃ¥ det enkelte uddannelsessted.

·         De i lovforslaget beskrevne uddannelsesudvalg (§ 18) er en unødvendig bureaukratisering af den demokratiske proces, og udvalgene vil komme til at varetage arbejdsopgaver, som vi mener, at de pÃ¥ ingen mÃ¥de er i stand til løfte. Udformning af studieordninger kræver indgÃ¥ende kendskab til den enkelte uddannelsesinstitutions struktur og rammer for undervisning. Vi mener, at de bliver et unødigt administrativt led i processen, og at studiebestyrelser sagtens vil kunne løfte de beskrevne opgaver.

·         De lokale De Studerendes RÃ¥d skal repræsenteres i de lokale studiebestyrelser som hidtil. Endvidere skal der oprettes professionshøjskole DSR, hvor studerende fra alle uddannelsessteder repræsenteres, og i fællesskab udpeger repræsentanter for de studerende til professionshøjskolebestyrelsen. Repræsentanterne skal vælges med overlappende toÃ¥rige mandater, der skal sikre en kontinuitet i studenterarbejdet i bestyrelserne.

MVU-Netværket ser ingen grund til, at formuleringerne omkring ansvaret for oprettelse af DSR’erne (§ 19) udvandes i forhold til CVU lovgivningen. Der er i Undervisningsministeriets redegørelse om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet ligeledes beskrevet, at det er et krav, at der oprettes DSR’er på uddannelsesinstitutionerne[1].

 

Skal professionshøjskole DSR’ene have en reel mulighed for at repræsentere de studerendes holdninger på forsvarlig vis, er det ligeledes altafgørende, at der sættes særskilte midler af, til at disses repræsentanter kan mødes og lave studenterinvolverende aktiviteter lokalt og regionalt. Dette er ligeledes beskrevet i Undervisningsministeriets redegørelse om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet[2].

Hvis man vælger at inkludere det tekniske og merkantile område i professionshøjskolerne, cementerer det ydermere nødvendigheden af velfungerende professionshøjskole-DSR’er. Ellers kan de to studenterrepræsentanter i professionshøjskole-bestyrelserne på ingen måde reelt repræsentere de mange uddannelser, der udgør professionshøjskolerne.

 

Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, at professionshøjskole DSR’ene sikres sekretærbistand fra professionshøjskolernes ledelser for på den måde at lette den komplekse kommunikationsvej mellem DSR’ene og de studerende, samt medvirke til en kvalificerende kontinuitet i studenterarbejdet.

 

Studiemiljø

Hvis man begår de samme fejl i implementeringen af professionshøjskoler, som man begik i forbindelse med CVU’erne, vil man aldrig opnå, at de studerende oplever et medejerskab af institutionen. Hvis den økonomiske ramme for professionshøjskolerne ikke rummer mulighed for, at ledelserne kan tilbyde et levende og attraktivt studiemiljø, så vil det på længere sigt betyde, at det bliver sværere at tiltrække studerende på professionsbachelorniveau, og det vil gå ud over gennemførselsprocenten for de optagede studerende. Der hviler derfor et stort ansvar hos de ansvarlige politikere for at sikre at ordentlige økonomiske rammer for alle professionshøjskoler og uddannelsesinstitutioner.


Udviklingsarbejde og forskningstilknytning

Professionshøjskolefusionerne skulle gerne medvirke til en styrkelse af MVU-sektorens udviklingsarbejde og til en opprioritering af forskningstilknytningen. I lighed med alle andre områder i fusionerne er det vigtigt, at ovenstående medfører et løft af grunduddannelserne. De underskrevne organisationer opfordrer til, at fusionerne medvirker til, at de studerende i langt højere grad end i dag får muligheden for at deltage i forsknings- og udviklingsarbejde i forbindelse med deres studier på grunduddannelserne. Endvidere opfordres der til, at der i professionshøjskolerne oprettes en central database hvor udviklings- og forskningsprojekter med studenterdeltagelse opslås. På den måde kan engagerede og interesserede studerende få muligheden for at søge deltagelse og informationer om kommende og igangværende udviklingsarbejder.

 

 

 

 

 

 

For yderligere kommentarer, kontakt:

Formand for Sygeplejerstuderendes Landssammenslutning, Kirsten Salling Rasmussen – 2077 7699

Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Mads Svaneklink – 2819 4500

Formand for Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Julie Manley Vorsaa - 4165 3040

Formand for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Mads Samsing – 2087 8129

Formand for Lærerstuderendes Landskreds, Kresten Bang Heinfelt – 2033 2227

 



[1] http://pub.uvm.dk/demokrati/1.htm

[2] http://pub.uvm.dk/demokrati/1.htm