Sundhedsudvalget 2006-07
L 191 Bilag 4
Offentligt
362557_0001.png
362557_0002.png
362557_0003.png
362557_0004.png
362557_0005.png
362557_0006.png
362557_0007.png
362557_0008.png
362557_0009.png
362557_0010.png
362557_0011.png
362557_0012.png
362557_0013.png
362557_0014.png
362557_0015.png
362557_0016.png
362557_0017.png
362557_0018.png
362557_0019.png
362557_0020.png
362557_0021.png
362557_0022.png
362557_0023.png
Indenrigs- og SundhedsministerietDato:Kontor:J.nr.:Sagsbeh.:Fil-navn:30. marts 2007Kommunal sundhed2006-1433-269BBMHøringsnotat til Sundhedsudvalget
Høringsnotat til SundhedsudvalgetForslag til Lov om røgfri miljøerBemærkninger til lovforslagetStort set alle høringssvar udtrykker opbakning til lovforslagets formål om at forebygge sund-hedsskadelige effekter af passiv rygning. Bemærkningerne til Forslag til Lov om røgfri miljøeraf 12. januar 2007 går imidlertid overordnet i to retninger.En lang række sundhedsfremmende foreninger, organisationer for sundhedspersonale ogarbejdstagerorganisationer, er positive over lovens formål om at udbrede røgfri miljøer ogbegrænse den passive rygning. Flere af disse foreninger og organisationer, ikke mindst syg-domsbekæmpende organisationer, ønsker en mere restriktiv lovgivning enten ved opstram-ning, herunder afskaffelse af en eller flere undtagelser, eller ved totalt rygeforbud.Modsat er der flere, primært arbejdsgiverorganisationer, der udtrykker generel opbakning tilundtagelsesbestemmelserne, og som samtidigt finder, at lovforslaget principielt er udtryk foren unødig indgriben i ansættelses- og ledelsesretten, og at de strafferetlige konsekvenser erfor restriktive. Sidstnævnte synspunkt støttes tillige af flere arbejdstagerorganisationer.På en række områder fremsættes ønsker til ændringer og præciseringer til lovforslaget. I detfølgende foretages en tværgående gennemgang af de centrale kommentarer og ændrings-forslag fremkommet i høringssvarerne.Generelle kommentarerTotalt rygeforbudFlere høringssvar, herunder særligt sundhedsfremmende organisationer og foreninger ogarbejdstagerorganisationer mener ikke, at lovgivningen er vidtgående nok, og ønsker et totaltrygeforbud på arbejdspladser og i det offentlige rum. Der henvises blandt andet til, at uden-landske erfaringer taler for, at der indføres et generelt rygeforbud. Samtidigt henvises fleresteder til Europa-kommissionens grønbog. ”Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmu-ligheder på EU-plan”.KommentarKommentarerne ikke har givet anledning til ændringer.OvergangsordningRestauratørforeningen af 1881 (Århus Amt) og Restauratørforeningen af 1883 (Fyns Amt)ønsker ikke det nuværende forslag vedtaget, idet det efter deres opfattelse, er udtryk for enovergangsordning mod et totalt rygeforbud.Kommentar
2Kommentaren ikke har givet anledning til ændring.Lovens systematikHORESTA finder, at lovens opdeling i arbejdspladser, det offentlige rum og serveringsstedergør loven uoverskuelig, og skaber fortolkningsmuligheder og grænsetilfælde, der komplicererlovens overholdelse.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændring. Efter tilføjelsen af ny § 6 om øvrige ud-dannelsesinstitutioner indeholder loven 6 hovedregler opregnet i ny § 2 med bemærkninger.Definition af passiv rygning og tobaksrøgHandel Transport Service ønsker præciseret, hvornår der er tale om passiv rygning. Astmaog Allergi Forbundet savner definition af henholdsvis tobaksrøg og passiv rygning, og fore-slår, at der udsendes vejledninger der sikrer borgernes retsstilling i tvivlstilfælde. KræftensBekæmpelse ønsker ”vandpiber, cerutter og lignende” tilføjet til definitionen passiv rygning.KommentarPassiv rygning er allerede defineret i de almindelige bemærkninger. Forslaget fra KræftensBekæmpelse er imødekommet.Ansvarsbestemmelserne: § 2, stk. 4, § 3, stk. 6, § 5, stk. 3, § 8, stk. 2, § 12, stk. 3, § 14,stk. 2 samt § 15, stk. 5 (er udgået)Flere høringssvar problematiserer strafbestemmelserne med hensyn til ansvarsplacering ogønsker entydighed i forhold til hvem og hvornår arbejdsgivere, ledere, driftsansvarligere, be-styrere, forpagtere, værter m.v. kan pålægges strafansvar.KL er stærkt betænkelige ved, at loven i vid udstrækning regulerer virksomhedernes kompe-tence- og ansvarsrelationer ved at lovfæste særskilt ansvar for institutionsledere m.fl. via § 3,stk. 6, § 5, stk. 3, § 6, stk. 2, § 12, stk. 3 og § 14, stk. 2. Det kritiseres i den forbindelse, atder indføres strafsanktionering i forhold til institutionsledere. Det overordnede og strafsankti-onerende ansvar bør alene påhvile arbejdsgiveren. Dansk Erhverv ønsker ændring, så dender reelt har mulighed for at håndhæve reglerne, er pligtsubjekt i henhold til lovens strafbe-stemmelser (fx i situationer hvor arbejdsgivere beskæftiger medarbejdere, der fysisk arbejderpå andre arbejdspladser). FA mener at også medarbejdere bør tillægges ansvar for overhol-delse. SALA og DSB finder ansvarsbestemmelsen for restriktiv. SALA foreslår, at der indfø-res en undtagelsesbestemmelse på linie med arbejdsmiljølovens strafbestemmelser, så ar-bejdsgiveren ikke straffes, når vedkommende har gjort, hvad der er muligt for, at lovens be-stemmelser overholdes. Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik finder det uklart, hvorle-des arbejdsgiveransvaret fordeles ved flerbrugersituationer, fx på busområdet hvor forskelli-ge operatører benytter samme chaufførlokaler, og anbefaler individuelt arbejdsgiveransvarover for egne medarbejdere. Samtidigt problematiseres det, at en driftsansvarlig vil kunnepålægges bødestraf, hvis loven overtrædes af offentligheden. De Samvirkende Invalideorga-nisationer stiller spørgsmål til, hvorvidt det er juridisk muligt at placere strafansvaret hos le-deren af plejehjem, botilbud m.v., jf. borgeres ret til at bestemme i egen bolig.Flere af ovennævnte synspunkter er gengivet under § 23 (nu § 26).Kommentar
3Kommentarerne har givet anledning til ændringer. De enkelte ansvarsbestemmelser henførttil lovudkastets daværende fem hovedregler (nu seks) for arbejdspladser, børn og unge un-der 16 år, uddannelsesinstitutioner, det offentlige rum og serveringssteder, er udgået. An-svarsplaceringen er i stedet samlet i en ny ansvarsbestemmelse, § 23, der skal ses i sam-menhæng med ny § 26 om straf. I ansvarsbestemmelsen står anført, at det er arbejdsgiverenog ikke lederen, der har pligt til at sørge for, at rygning sker i overensstemmelse med loven.Det gælder uanset om arbejdsgiveren er offentlig eller privat, og uanset om arbejdsgiveren eren fysisk eller juridisk person. Samtidigt er strafbestemmelsen konkretiseret, så det specifikter angivet hvem og hvornår, der kan straffes med bøde. Jf. endvidere kommentar til § 23 (nu§ 26).Gravides retsstillingForebyggelses- og Patientrådet og LO gør opmærksom på, at forslaget ikke omfatter gravi-des retsstilling. Forebyggelses- og Patientrådet finder det nødvendigt, at det bliver totalfor-budt gravide at ryge. LO ønsker gravides retsstilling behandlet i forbindelse med arbejde irøgfyldte lokaler, og problematiserer, at brugen af ”frivillig udsættelse for passiv rygning” be-virker, at det fortsat vil være den gravides eget ansvar at sikre sit fosters sundhed. KræftensBekæmpelse ønsker, at gravide der arbejder på steder, der ikke er røgfri, bør sikres ved lovder giver obligatorisk adgang til at arbejde steder, der er røgfri. Jordemoderforeningen finderundtagelser, fra et totalt rygeforbud, rimelige alene i den udstrækning, det gælder menne-sker, der af forskellige årsager og i længere tid, er tvunget til at befinde sig i rum, der tjenersom eller træder i hjemmets sted, og under forudsætning af, at der tages hensyn til gravideansatte.KommentarKommentarerne ikke har givet anledning til ændringer.Røgfri hjem for børnForebyggelses- og Patientrådet mener det bør være forbudt at ryge, når der er børn tilstede ihjemmene.KommentarKommentarerne ikke har givet anledning til ændringer.Bemærkninger til Lovforslaget, side 5 (nu side 6)5. De administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, side 8 (nu side 9)Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering foreslår følgendetekstændring: “Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kva-litet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Øko-nomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget inde-holder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliverforelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriets virksomhedspanel.”KommentarForslaget er imødekommetErhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering bemærker, at ind-retning af rygerum eller opstilling af rygekabiner alene sker på frivillig basis. For de virksom-heder der vælger at benytte ordningen, vurderes forslaget at medføre økonomiske omkost-
4ninger for erhvervslivet, idet der stilles krav om indretning af rygerum eller opstilling af ryge-kabiner på private arbejdspladser samt steder hvortil offentligheden har adgang, jf. §§ 12-14(nu §§ 18-20).KommentarOrienteringen har ikke givet anledning til ændring.Kapitel 1, § 1: Lovens formålUndtagelsesbestemmelserneEn række høringssvar, mener ikke, at lovens hensigt effektivt vil kunne opfyldes på grund afundtagelsesbestemmelserne, der giver mulighed for dels at ryge på arbejdspladser, der tje-ner som arbejdsplads for en person, dels at indrette rygerum og rygekabiner. Undtagelses-bestemmelserne bør derfor udgå. Det vil være vanskeligt at forhindre røgforurenet luft i atsprede sig, at udluftning eller rengøring efter rygning på enkeltmandsarbejdspladser, ryge-rum og lign., ikke beskytter effektivt mod udsættelse for tobaksrøg, og at medarbejdere vilkunne udsættes for passiv rygning ved ærinder etc. Synspunkterne er også anført under derespektive undtagelsesbestemmelser. Landforeningen Røgfrit Miljø mener, at såfremt detskal være muligt at etablere rygerum, skal det være under forudsætning af, at eneste ad-gangsvej er via det fri.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer. Indretning af rygerum og rygekabinerskal ske i overensstemmelse med formålet i § 1 om ”at forebygge, at nogen ufrivilligt kanudsættes for passiv rygning”. Den enkelte arbejdsgiver, indehaveren, restauratøren, bestyre-ren eller forpagteren må herudfra tage stilling til, hvorvidt rygning på enkeltmandskontorer ogi rygerum eller rygefaciliteter kan tillades.Formål at begrænse rygningDanske Regioner finder det hensigtsmæssigt, hvis loven tillige har til formål at begrænserygning.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændring. Lovens formål er at udbrede røgfri miljøersamt at undgå passiv rygning.Frivilligt/ufrivilligtKræftens Bekæmpelse, LO og Sund By Netværket foreslår, at begrebet ”ufrivilligt” udgår.Begrebsparret ”frivillig/ufrivilligt” indebærer, at spørgsmålet om at udsætte sig selv for passivrygning er til forhandling.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændring.Kapitel 2, § 2, stk. 1 (nu kapitel 3, § 6, stk. 1): Arbejdspladser, institutioner m.v.RygepolitikFTF ønsker præcisering i bemærkningerne til § 2 (nu § 6), der anbefaler at alle arbejdsplad-ser får en rygepolitik, og at denne aftales i samarbejdsudvalget.Kommentar
5Der er udarbejdet ny § 5, hvor det pålægges den enkelte arbejdsgiver at udarbejde en skrift-lig rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere. I ny § 5, stk.2 anføres minimumskrav til rygepolitikkens indholdselementer.Arbejdsplads/virksomhedLederens Hovedorganisation, DA og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik finder brugenaf begrebet ”arbejdspladsen” uklart. Lederens Hovedorganisation foreslår, at loven udeluk-kende opererer med virksomhedsbegrebet, som det fortolkes i arbejdsmiljølovens bestem-melser. DA og Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik gør opmærksom på, at det fortsater arbejdsgiverne i form af ledelsesretten, der ultimativt kan fastlægge rygningens eventuelleomfang, herunder indretning af eventuelle rygefaciliteter.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer.Små værtshuse ligestilles med arbejdspladserArbejdsdirektoratet foreslår, at der i § 2, stk. 1 (nu § 6, stk. 1) udover henvisningerne til und-tagelserne i bestemmelsens stk. 2 og 3, tillige henvises til § 16 om små værtshuse (nu § 22),for derved at gøre små værtshuse og lignende til arbejdspladser, der er undtaget fra det ge-nerelle forbud.KommentarForslaget er ikke imødekommet. Ny § 6, stk. 1 henviser ikke til bestemmelsens stk. 2 og 3. Istedet henvises til § ny § 4, der anfører, at det ikke er tilladt at ryge i indendørs lokalitetermed mindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.ForeningsarrangementerHORESTA ønsker afklaret, hvorvidt rygeforbuddet kan håndhæves ved foreningsarrange-menter afholdt i fx beboerlokalet eller idrætsforeningen, og hvor det er foreningens medlem-mer, der servicerer de andre foreningsmedlemmer.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til præcisering. Arrangementer i foreningsregi regule-res alt efter om arrangementerne kan henføres til lovforslagets seks hovedregler. Det drejersig primært om hovedreglerne arbejdspladser, serveringssteder og det offentlige rum.Kapitel 2, § 2, stk. 2 (nu Kapitel 3, § 6, stk. 2): Arbejdslokaler for én personUfrivilligtKræftens Bekæmpelse og LO foreslår, at begrebet ”ufrivilligt” udgår fra § 2, stk. 2 (nu § 6,stk. 2), og at begrebet tillige udgår fra de øvrige bestemmelser, hvori det indgår. Synspunktetrejses også under § 2, stk. 3 (nu § 6, stk. 3), § 4 (nu § 10) § 12 (nu § 18).KommentarFormuleringen i lovtekst og bemærkninger om at ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv ryg-ning, er taget ud. Tilsvarende formuleringer er udtaget fra lovtekst og bemærkninger til § 4,stk. 1 (nu § 10, stk. 1), ny § 9, stk. 1, og § 11, stk. 1 (nu udgået) omhandlende henholdsvissygehuse og lign., øvrige uddannelsesinstitutioner samt offshoreanlæg.Regler for arbejdslokaler
6Kræftens Bekæmpelse mener, der bør indføres minimumskrav til enkeltmandskontorer, såmængden af røg der indåndes, nedsættes. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmarkønsker, at det som minimum ikke skal være tilladt at ryge i enkeltmandskontorer hvori derafholdes møder. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ønsker klare retningslinierfor adskillelsen mellem de rum hvori der ryges, og de rum der er røgfri. Tilsvarende gælder iforhold til § 3, stk. 3 (nu § 8, stk. 2).KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer. Det skal bemærkes, at der står anførti bemærkningerne til § 2, stk. 2 (nu § 6, stk. 2), at arbejdsgiveren ved udarbejdelse af obliga-torisk rygepolitik skal tage stilling til en række forhold i forhold til rygning på enkeltmandskon-torer, herunder i hvilket omfang lokalet anvendes som mødelokale.AstmatikereDe Samvirkende Invalideorganisationer ønsker af hensyn til bl.a. astmatikere, at det børmarkeres, hvis der i enkelte rum er risiko for at blive udsat for rester af tobaksrøg. Det skaldesuden kunne kræves, at møder m.v. afholdes i rum, hvor der ikke ryges overhovedet.Samtidigt skal det være muligt for den enkelte at blive fritaget for at arbejde i rum med ska-delige partikler som følge af tobaksrøg, fx ved ansættelse på sygehus eller plejehjem.KommentarForslaget har ikke givet anledning til ændringer.RengøringDansk Tandlæge Forening, Danske Regioner, DSB, HORESTA, Kristelig Fagbevægelse ogLO mener, at det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke sikrer rengøringspersonale modat blive udsat for passiv rygning, idet enkeltmandskontorer skal rengøres. Dette synspunktanføres også af HORESTA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og LO i forbin-delse med § 13 (nu § 19) og § 15, stk. 4 (nu § 21, stk. 4), hvor henholdsvis rygerum ellerrygekabiner skal rengøres og afryddes. LO anfører, at loven som absolut minimum bør stillekrav om udluftning, lukkede askebægere og lign., der kan nedbringe rengøringspersonaletsrisiko.KommentarDet er op til den enkelte arbejdsgiver at bestemme, hvorvidt det er tilladt at ryge på enkelt-mandskontorer, og hvorvidt der skal indrettes særlige rygefaciliteter. Arbejdsgiveren må i denforbindelse tage stilling til spørgsmålet om rengøring. Tilsvarende gør sig gældende i forbin-delse med§ 15, stk. 4 (nu § 21, stk. 4).Førerhuse og lign.Flere høringssvar ønsker afklaring af, hvorvidt eksempelvis et førerhus i en lastbil eller etlokomotiv er at betragte som én arbejdsplads trods det forhold, at arbejdspladsen anvendesskiftevis af forskelligt ansatte. Dansk Erhverv, Dansk Transport og Logistik og Branchefor-eningen Dansk Kollektiv Trafik ønsker tilføjet, at bestemmelsen kan udmøntes rent praktisk”ved grundig gennemluftning, når lokalet overgår til ikke-rygende medarbejder”.KommentarKommentarer og forslag er imødekommet. I lovtekst og bemærkninger til § 2, stk. 2 (nu § 6,stk. 2) er det præciseret at et arbejdslokale for én person kan benyttes på skift under forud-sætning af grundig udluftning.
7
Kræftens Bekæmpelse foreslår følgende tekst tilføjet til bemærkningerne til § 2, stk. 2 (nu §6, stk. 2): ”Et arbejdslokale for én person kan være et kontorlokale, men det kan også værefor eksempel førerhuset i en lastbil, i et lokomotiv eller førerkabinen i en kran, [såfremt ar-bejdslokalet/førerhuset kun tjener som arbejdsplads for den samme ansatte, og aldrig benyt-tes af andre arbejdstagere]”.KommentarForslaget er ikke imødekommet.Dansk og udenlandsk registrerede lastbilerDansk Erhverv, Dansk Transport og Logistik og Handel Transport Service ønsker præciseret,hvorvidt rygning i fx et førerhus på dansk indregistrerede lastbiler uden for landets grænser,kan straffeforfølges, jf. principperne i straffelovens kapitel 1, samt hvorvidt loven omfatterudenlandsk registrerede lastbiler og lign. i Danmark.KommentarUdenlandsk registrerede køretøjer i Danmark er omfattet af lovforslaget, dansk indregistrere-de køretøjer i udlandet er ikke.Kapitel 2, § 2, stk. 3 (nu kapitel 3, § 6, stk. 3): Rygerum og rygekabinerKvalitetskravAstma- og Allergi Forbundet, LO, HORESTA og Kræftens Bekæmpelse anfører, at dermangler definitioner af, hvilke kvalitetskrav, herunder specifikke tekniske krav, der vil blivestillet til rygerum og rygekabiner. Sidstnævnte ønsker rygekabiner generelt fjernet fra lovtek-sten. HORESTA mener, at fravær af klare definitioner for rygerum skaber risiko for konkur-renceforvridning. Det samme synspunkt er anført af Danmarks Restaurationer og Cafeerunder § 15, stk. 3 (nu § 21, stk. 3). LO foreslår, at nærmere krav til teknisk indretning og ef-fektiviteten af rygerum og rygekabiner fastsættes af Beskæftigelsesministeren. Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø mener, at bestemmelsen bør forudsætte, at Arbejdstilsynetudarbejder mere præcise retningslinier for hvad der forstås med gode udluftningsmuligheder,at der udarbejdes valide undersøgelser af rygekabiner som beskyttelsesmiddel mod passivrygning, samt at der indføres godkendelsesordninger af forskellige slags rygekabiner. Tilsva-rende gælder i forhold til § 12, stk. 2 (nu § 18, stk. 2) og § 15, stk. 3 (nu § 21, stk.3).KommentarKommentarer og forslag er ikke imødekommet, men har givet anledning til ændringer. Be-skrivelserne af rygerum og rygekabiner, herunder af minimumskrav, er flyttet fra lovens be-mærkninger til § 2, stk. 3 (nu § 6, stk. 3) til lovteksten via ny generel § 3 om rygerum og ry-gekabiner.Rygeres rettighederNærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet ønsker tilføjelse af regler, der sikrer, at ry-gerne får mulighed for at ryge, uden at de udsættes for unødigt besvær. De vage bestem-melser om mulighed for indretning af rygerum m.v. bør strammes op, så arbejdsgivere ogmyndigheder forpligtes til at sikre mulighed for rygning.Kommentar
8Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer. I bemærkningerne til § 2, stk. 2 og 3 (nu§ 6, stk. 2 og 3) står: ”De to undtagelsesbestemmelser - i stk. 2 og 3 – er ikke en rettighed forrygerne”.Kapitel 2, § 2, stk. 5 (er udgået): ViktimiseringsbestemmelseDA og KL mener, at viktimiseringsbestemmelsen, § 2, stk. 5, bør udgå og viktimisering hånd-teres inden for de almindeligt gældende regler på arbejdsmarkedet om fx usaglige afskedi-gelser. Advokatrådet problematiserer, at der med § 2, stk. 5 introduceres en godtgørelse, derikke relaterer sig til et økonomisk tab. Flere høringssvar ønsker præcisering af, hvornår engodtgørelse kan forventes udløst, hvem der fastsætter godtgørelsen, hvem der skal føre ogafgøre sager, hvem der kan håndhæve sager samt af godtgørelsens størrelse, herunder afsåvel øvre som nedre grænse. Kristelig Fagbevægelse mener, at regler og sanktioner burdefremgå af arbejdsmiljølovgivningen.Arbejdsdirektoratet ønsker præcisering af ”krav om røgfrit miljø”. Direktoratet foreslår følgen-de forhold præciseret i bemærkningerne: ”En lønmodtager kan ikke uden konsekvenser forarbejdsløshedsdagpengene eller kontanthjælpen opsige et arbejde med den begrundelse, atarbejdsgiveren ikke overholder loven. Lønmodtageren vil derimod kunne nægte at udførearbejde, der strider mod loven, uden at miste krav på løn. Afskediges arbejdstageren alenefordi pågældende har fremsat krav om røgfrit miljø i overensstemmelse med loven, vil detteikke få konsekvenser for pågældendes arbejdsløshedspenge eller kontakthjælp”.KommentarKommentarerne har givet anledning til en række ændringer. Viktimiseringsbestemmelsen erudgået og forhold om usaglig afskedigelse beskrevet i bemærkningerne til § 21 (nu § 25) omlønmodtagerforhold. Den ny § 25 præciserer, at forhold vedr. en lønmodtageres overtrædel-se af rygeforbuddet behandles efter de regler, der gælder for lønmodtagers ansættelsesfor-hold. Kommentarerne ang. præcisering af godtgørelse og advokatrådets problematiseringbehandles i bemærkningerne til ny § 25. Der henvises her til, ”at der såvel i funktionærlovensom i en række overenskomster og i retspraksis findes et forbud mod usaglig afskedigelse”.Kommentarerne fra Arbejdsdirektoratet relaterer til spørgsmål om rådighedspligt.Kapitel 3, ny § 9: Øvrige uddannelsesinstitutionerUngdomsuddannelser m.v.Undervisningsministeriet anfører, at det ikke klart fremgår, hvorvidt der gælder rygeforbud forelever og studerende på gymnasier, VUC’er, erhvervsskoler og institutioner for mellemlangevideregående uddannelser. Kræftens Bekæmpelse foreslår, at ”ungdomsuddannelser ogvideregående uddannelser” samt ”studerende” tilføjes til henholdsvis overskrift samt tekst-stykke til § 3, stk. 1 (nu § 7, stk. 1).KommentarKommentarerne har givet anledning til ny § 9, hvor bestemmelser for de nævnte uddannel-sesinstitutioner er præciseret.Kapitel 2, § 3 (nu kapitel 3, § 7 og § 8): Institutioner for børn og ungeTotalforbudSundhedskartellet, Lægeforeningen, Hjerteforeningen, Jordemoderforeningen, KræftensBekæmpelse, Dansk Tandlægeforening og Astma- og Allergi Forbundet mener ikke det børvære tilladt børn og unge eller personale at ryge på børne- og ungeinstitutionernes areal,
9herunder på elevernes værelser. Undtagelsesbestemmelserne i § 3, stk. 3 og 4 (nu § 7, stk.2 og § 8, stk. 2) foreslås slettet.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer.UngdomspsykiatrienNetværk af forebyggende sygehuse i Danmark gør opmærksom på, at Ungdomspsykiatrien,sociale institutioner og andre institutioner, hvor unge med psykiatriske lidelser befinder sig,tillige bør nævnes.KommentarKommentaren har givet anledning til ændring. I samråd med Socialministeriet er ”opholds-steder” tilføjet oplistningen af institutionstyper under § 3, stk. 1 og 4 (nu § 7, stk. 1 og 2).Denne præcisering sikrer, at der ikke opstår tvivl om, at de nævnte institutionstyper er omfat-tet af §§ 7 og 8 i lovforslaget.SkolerDansk Friskoleforening ønsker at tobaksrygning undtagelsesvis kan tillades uden for skoletidog hvor særlige forhold gør sig gældende, i betragtning af at mange skoler i dette tidsrumanvendes af forældre og lokalsamfund.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændringer.EfterskolerEfterskoleforeningen gør opmærksom på, at den gamle ordlyd giver problemer på eftersko-ler, idet efterskolerne ifølge loven er en skoleform for 14-18årige, så de 16årige skære ligened i midten.Kommentar16-årsalderen er valgt, fordi den er gennemsnitsalderen for unge, når de forlader folkeskolen.På den måde er lagt et snit, der betyder, at rygeforbud gælder for elever i folkeskolen, menselever på ungdomsuddannelser følger de regler, som gælder for arbejdspladser. For at løseefterskolernes problem er ordlyden i lovteksten ”beregnet på” ændret til ”har optaget”. Detbetyder, at den enkelte efterskole - ud fra elevernes alderssammensætning – nu kan vurde-re, om den henhører under reglerne for folkeskoler m.v. eller under reglerne for ungdomsud-dannelser.Kapitel 3 (nu kapitel 3): Særlige arbejdspladserSkærpelse/lempelseDA, FOA, Kræftens Bekæmpelse og Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark foreslår,at det bliver en forudsætning for levering af ydelser til borgere omfattet af §§ 5, 6 og 7 (nu §§11, 12 og 14), at der ikke ryges under den ansattes tilstedeværelse. Socialpædagogerneproblematiserer bemyndigelsen til at stille krav til borgeren som forudsætning for ydelsen,idet Servicelovens § 82 fastlægger en samfundsforpligtelse til at yde omsorg over for voksnemed betydelig nedsat psykisk funktionsevne der ikke kan tage vare på egne interesser.Kommentar
10Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer. Kan-bestemmelsen i §§ 5 og 6 (nu §§11 og 12) er begrundet i hensynet til beboere, som modtager hjælp døgnet rundt eller i man-ge timer. Det er op til den enkelte institution, om den vil benytte bestemmelsen.Kommunale beføjelserKL ønsker præcisering af, hvilke reaktionsmuligheder kommunen har i tilfælde, hvor borgerepå plejehjem eller som modtager hjemmepleje i eget hjem, overtræder forbud mod at ryge ieget hjem, mens en ansat opholder sig der.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændring. Kommunen er ikke tillagt reaktionsbefø-jelser ved beboers overtrædelse af rygeforbuddet.VærestederRådet for Socialt Udsatte og Socialministeriet foreslår, at der indsættes regel om, at ”lederenpå et værested mv., hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne, kan bestemme, om rygningskal være tilladt”. Dansk Erhverv ønsker lovforslaget ændret, så nuværende sociale tilbudkan opretholdes. KFUM foreslår, at sociale cafeer og væresteder får tilsvarende ret til selv-bestemmelse som små værtshuse, jf. § 16 (nu § 22). Kirkens Korshær og Rådet for SocialUdsatte foreslår, at der afsættes særskilte midler til indretning af rygerum.KommentarKommentarerne har givet anledning til § 13, så det kan besluttes at tillade rygning på være-steder, varmestuer og lign. tilbud til socialt udsatte.Kapitel 4, § 4 (nu kapitel 3, § 10): SygehuseTotalt rygeforbudNetværk af forebyggende sygehuse i Danmark anfører, at mange medlemssygehuse ønskerindførelse af total røgfrihed. Det ønskes præciseret, at det som udgangspunkt ikke er tilladtfor patienter og pårørende at ryge på sygehuse. Kræftens Bekæmpelse foreslår, at pårøren-de ikke skal kunne undtages fra rygeforbuddet.KommentarKommentaren fra Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark har givet anledning til æn-dringer. Det er i bemærkningerne til § 4 (nu § 10) anført, at sygehuse er omfattet af bestem-melserne om arbejdspladser i § 6, hvorfor hovedreglen er, at det ikke er tilladt at ryge på in-dendørs arbejdspladser, hvilket gælder såvel ansatte som ikke-ansatte, f.eks. patienter ogpårørende.UdendørsarealerDanske Regioner og Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, anbefaler, at lovforsla-get også omfatter et rygeforbud på sygehusenes udendørsarealer.KommentarKommentarer og forslag har ikke givet anledning til ændringer. Aftalen omfatter alene inden-dørsarealer. Det enkelte sygehus/region kan selv regulere for de enkelte sygehusmatrikler.Kapitel 4, § 5 (nu kapitel 3, § 11): Plejehjem, døgninstitutioner og lignendeDet nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Foreningen af Danske Lægestuderendemener, at lovens formål ikke vil kunne opfyldes på en effektiv måde, såfremt det alene på-
11lægges beboere ikke at ryge i den tid ansatte opholder sig på værelser, der tjener som be-boerens hjem, idet den røgforurenede luft vil findes i rummet i længere tid efter, at der erblevet røget. Tilsvarende gælder i forhold til § 6, stk. 1 (nu § 12, stk. 1) § 7, stk. 2 (nu § 14,stk. 2), § 8, stk. 1 (nu § 15, stk. 1), § 9, stk. 2, (nu § 16, stk. 2). Åse Pedersen foreslår, at derafsættes midler til mekanisk udluftning på beboernes værelser på plejehjem og lign.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer.Beregning af boligafgiftPeder Lykke Centretmener, at der kan være et dilemma ved definitionen af et ”privat hjem”,idet den enkelte beboers boligafgift beregnes ud fra størrelsen af fællesarealer og den enkel-tes boligareal.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændringer.Kamre ombord på skibeDansk Rederiforening ønsker præciseret, at kamre ombord på skibe er omfattet af § 5, stk. 1(nu § 11, stk. 1).KommentarForslaget er imødekommet. Kamre ombord på skibe der også tjener som privat bolig, er om-fattet af ny § 17.Psykiatriske sygehuse, døgninstitutioner m.v.Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark ønsker, at psykiatriske sygehuse og social-psykiatriske institutioner nævnes i lovteksten, og ikke kun i bemærkningerne. Socialpædago-gerne og De Samvirkende Invalideorganisationer foreslår døgninstitution ændret til ”bo- ogservicetilbud”.KommentarKommentaren har givet anledning til ændring. I samråd med Socialministeriet er ”botilbud”tilføjet oplistningen af institutionstyper i § 5, stk. 1 (nu § 11 stk. 1). Botilbud omfatter social-psykiatriske institutioner. Psykiatriske sygehuse er omfattet af § 4, almindelig sygehusvirk-somhed (nu § 10).Rygning kræver opsyn/en ansats medvirkenDanske Regioner, og Peder Lykke Centret og Beboer- og Pårørenderådet på Valby SognsPlejehjem mener, at det er et dilemma, at rygning på disse institutioner ofte kræver en ansatsmedvirken, der så ikke kan undgå at blive udsat for passiv rygning. Sidstnævnte ønsker dis-pensationsmulighed, så også beboere der kun kan/må ryge på eget værelse under opsyn,får mulighed herfor. Peder Lykke Centret foreslår nyt stk. indsat: ”Plejehjem og lignende bo-steder kan i forhold til beboere, der vil kunne påføre sig selv og bygningsdele ulykke ved atskulle ryge i egen bolig og dermed være uden opsyn, tillade beboere at ryge på anviste deleaf fællesboligarealer, således at ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.”Kommentar
12Forslaget har ikke givet anledning til ændring. I henhold til § 2, stk. 3 (nu § 6, stk. 3) kan derindrettes rygelokaliteter på de enkelte arbejdspladser. Det enkelte plejehjem m.v. kan tillade,at de også benyttes af beboere.Kan-bestemmelsenSocialpædagogerne stiller sig skeptisk over for, hvorledes man skal håndtere kravet om, atbeboeren ikke må ryge, mens en ansat opholder sig i boligen, særligt i forhold til psykisk sy-ge, for hvem det at ryge kan være livsopretholdende i sig selv. Tvivlen skaber usikkerhed forde ansatte. Flere høringssvar ønsker at ”kan” ændres til ”skal”, så det er et krav at beboerneikke ryger, mens de ansatte opholder sig i værelset. Tilsvarende synspunkter er rejst i forholdtil § 6 (nu § 12) og § 7, stk. 2 (nu § 14, stk. 2).KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer.Kapitel 4, § 6 (nu § 12): Serviceydelser i private hjemKommunens ansvarDansk Erhverv mener, det bør præciseres, at det er kommunen, der som visiterende enhed,har ansvaret for, at reglerne indskærpes over for beboerne, og at dette gælder, uanset omleverandøren af ydelsen er offentlig eller privat.KommentarKommentarerne er imødekommet. Det fremgår af bestemmelsen, at det som forudsætningfor levering af personlig og praktisk hjælp kan pålægges beboere ikke at ryge i det tidsrum,hvor personalet omholder sig i hjemmet. Bestemmelsen gælder, uanset om den offentligeserviceydelse udføres af offentligt eller privat ansatte. § 12 skal desuden ses i sammenhængmed ny § 23, hvori det er anført, at det er arbejdsgiveren - i dette tilfælde kommunen - derskal sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med lovens regler.Kapitel 4, § 7 (nu kapitel 3, § 14): Kriminalforsorgens institutionerDirektoratet for Kriminalforsorgen har gjort opmærksom på behovet for en række præciserin-ger og tilføjelser. Det drejer sig om forhold vedr. besøgsrum, indtrængen på opholdsrumuden varsel, bemyndigelse til justitsministeren om fastsættelse af regler for rygning på op-holdsrum under tilstedeværelse af ansat, muligheden for ikendelse af disciplinærstraf etc.Ligeledes har CFU stillet forslag til præcisering af § 7, stk. 2 (nu § 14, stk. 2). Kræftens Be-kæmpelse ønsker følgende tilføjet § 7, stk. 1 (nu § 14, stk. 1): ”… hvis de ikke tjener til op-hold for andre”.KommentarForslagene fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og CFU er imødekommet med ny lovtekstog præciseringer til bestemmelsen og tilhørende bemærkninger. Forslaget fra Kræftens Be-kæmpelse har givet anledning til præciseringer i bemærkningerne vedr. rygning i opholds-rum.Kapitel 4, § 8 (nu kapitel 3, § 15): Den kommunale dagpleje og puljelignende dagplejerAstma- og Allergi Forbundet, Dansk Sygeplejeråd, Det Nationale Råd for Folkesundhed,Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Sundhedskartellet ønsker, atdagplejehjem skal være røgfri hele døgnet. Det gælder også, selvom der er indrettet særskil-te lege- og opholdsrum til børnene, som skal være røgfri hele døgnet. FOA ønsker en undta-gelsesbestemmelse med mulighed for indretning af rygerum/område til dagplejeren, dennes
13familie og eventuelle gæster i dagplejehjemmet. Dansk Tandlægeforening, FOA, KristeligFagbevægelse og Landsforeningen Røgfrit Miljø ønsker, at bestemmelsen også skal omfatteprivate dagplejere.KommentarForslagene er ikke imødekommet, dog er de enkelte kommunalbestyrelsers reaktionsmulig-heder såfremt en kommunal dagplejer eller puljeordning ikke opfylder lovforslagets krav tilrøgfri miljøer, præciseret i bemærkningerne.Kapitel 4, § 9 (nu kapitel 3, § 16): Arbejdspladser i private hjemDansk Sygeplejeråd gør opmærksom på problematikker hvad angår arbejdspladser, der bå-de fungerer som bolig og arbejdsplads; udluftning er utilstrækkelig til at undgå passiv rygningfor ansatte. Arbejdsdirektoratet foreslår, at det i bemærkningerne præciseres, at det ikke vilvære tilladt at ryge i den tid, den eksterne arbejdskraft er på arbejde for at tage højde forover- eller merarbejde.KommentarForslaget fra Arbejdsdirektoratet er imødekommet.Kapitel 4, § 10 (nu Kapitel 3, 17): SkibeSøfartens Ledere protesterer mod, at skibe som arbejdsplads bliver omfattet af forslaget, oghenstiller, at et eventuelt regelsæt udarbejdes under Søfartsstyrelsen og med deltagelse aferhvervets parter. Søfartsstyrelsen mener ikke, der bør indføres særregler for skibe, idet deter et almindeligt princip inden for søsikkerhedslovgivningen, at arbejdstagere til søs skal ny-de samme beskyttelsesniveau på arbejdsmiljøområdet som arbejdstagere til lands. Søfarts-styrelsen ønsker præcisering af lovtekst og bemærkninger for at undgå usikkerhed om, hvor-vidt der må ryges i beboelseskamre om bord på skibe. Det ønskes tilføjet, at arbejdslokalerom bord på skibe, som alene tjener som arbejdsplads for én person, er omfattet af lovens §2, stk. 2 (nu § 6, stk. 2).KommentarForslaget fra Søfartens Ledere er ikke imødekommet, jf. kommentarerne fra Søfartsstyrel-sen. Søfartsstyrelsens ønske om præcisering er imødekommet. § 10 er erstattet af § 17,hvor det fastsættes, at rygning kan tillades på skibe i lokaler, der tjener som privat bolig forén person. Samtidigt er det i § 13 (nu § 19) præciseret, at kahytter som hotelværelser, ikkeer omfattet af rygeforbud i det offentlige rum. Enkeltmandsarbejdslokaler på skibe er omfattetaf § 2, stk. 2 (nu § 6, stk. 2).Kapitel 5, § 12 (nu § Kapitel 4, § 18): Det offentlige rumDansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen Røgfrit Miljøog Transport- og Energiministeriet ønsker undtagelsesbestemmelserne under § 12, stk. 2(nu § 18, stk. 2) slettet.KommentarForslaget er ikke imødekommet.Udendørs reguleringDanske Regioner, De Samvirkende Invalideorganisationer og Peter Bjerring (privatperson)mener, at der er behov for at sikre mod passiv rygning udendørs på matrikler i det offentligerum, fx på udendørs sportsanlæg eller ved indgangspartier. Brancheforeningen Dansk Kol-
14lektiv Trafik ønsker præcisering af, hvorvidt rygeforbuddet også gælder delvist åbne vente-rum på perroner, læskure ved stoppesteder og lign.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer. Aftalen omfatter alene indendørsarea-ler.ForeningsregiHORESTA finder, at der er et spændingsfelt mellem foreningsarrangementer og offentligearrangementer. For at undgå risiko for konkurrenceforvridning ønskes afklaret, hvornår der eradgang for offentligheden, og hvornår der reelt er tale om en forening for at sikre at en for-ening ikke dækker over en erhvervsmæssig virksomhed. Det bør særligt afklares, om der erforeninger, klubber, loger m.v., der kan afholder arrangementer i lokaler, hvor det ikke be-tragtes som lokaler med offentlig adgang, selvom arrangementet er af en sådan karakter, atdet reelt betragtes som offentligt.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til præciseringer. Lov om røgfri miljøer omfatter ar-bejdspladser, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige uddannelsesinstitutioner, offent-lige rum og kollektive transportmidler samt serveringssteder. Loven regulerer ikke direkteklubber, foreninger, loger og lign. Afgørende for hvorvidt lovens bestemmelser kan henførestil foreningsregi og lign. er, hvorvidt foreningens arrangementer omfatter forhold, der falderind under lovens førnævnte seks hovedområder.Kapitel 5, § 13 (nu § Kapitel 4, § 19): Hotelværelser og lignendeDansk Tandlægeforening mener, at hoteller skal være omfattet af loven, så der ikke må ry-ges på hotelværelser overhovedet. De Samvirkende Invalideorganisationer ønsker regel om,at en andel af alle hotelværelser skal være omfattet af et permanent rygeforbud. For at und-gå konkurrenceforvridning ønsker HORESTA præcisering af, hvorvidt det er tilladt at serveremåltider i spisestuen i suiten.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer.Kapitel 5, § 14 (nu § Kapitel 4, § 20): Kollektive transportmidlerSammenslutningen af Københavns Taxa foreslår, at kollektiv transport, der ikke kører medflere opsamlinger og med plads til op til 8 passagerer, friholdes på samme måde som småværtshuse på under 40 m2. Kræftens Bekæmpelse ønsker i bemærkningerne til bestemmel-sen tilføjet: ”Der må heller ikke ryges, når transportmidlet ikke benyttes af passager”.Søfartsstyrelsen gør opmærksom på at, ”kollektive transportmidler” ikke anvendes inden forsøfartsområdet. Det bemærkes, at det bør være muligt at indrette rygerum og rygekabiner påskibe, ligesom de øvrige regler på land bør gælde for passagerskibe, herunder lovens § 16om små værtshuse (nu § 22). LO, Lægeforeningen og Søfartsstyrelsen finder ikke, der ersundhedsmæssigt belæg for at behandle transportmidler i udenrigsfart lempeligere endtransportmidler i Indenrigsfart. Det foreslås, at § 14, stk. 3 udgår.KommentarForslag fra Sammenslutningen af Københavns Taxaog Kræftens Bekæmpelsehar ikke givetanledning til ændringer. De øvrige forslag er imødekommet dels ved ny tekst og bemærknin-
15ger til § 14, stk. 1 og 2 (nu § 20, stk. 2), hvor det tydeliggøres, at passagerskibe er omfattet,dels ved at § 14, stk. 3, der undtager kollektive transportmidler i udenrigsfart, er udgået. Deter i bemærkningerne til § 2, stk. 2 anført, at rygeforbuddet også gælder for bl.a. danske skibei udenrigsfart.Kapitel 6, §§ 15 og 16 (nu § Kapitel 5, §§ 21 og 22): ServeringsstederDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, HORESTA, LO, Kræftens Bekæmpelse,Landsforeningen Røgfri Miljø og Lægeforeningen ønsker undtagelsesbestemmelserne i § 15,stk. 3 og 4 og § 16, stk. 1 (nu § 21, stk. 3 og 4 og § 22, stk. 1) slettet.KommentarForslaget er ikke imødekommet.Afgrænsning og definitionerFor at undgå konkurrenceforvridning ønsker Dansk Erhverv, at §§ 15 og 16 (§§ nu 21 og 22)præciseres grundet usikkerheder og fortolkningsspørgsmål. Restauratørforeningen af 1881(Århus Amt) og Restauratørforeningen af 1883 (Fyns Amt) finder, at distinktionen mellemsteder der serverer mad, og steder der kun serverer drikkevarer og snacks, er udtryk for enuhensigtsmæssig forskelsbehandling, særligt i betragtning af lovens formål om at sikre an-sattes krav på et sundt miljø.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer.Branchens eget initiativDanske Restauranter og Cafeer kritiserer lovforslaget for at diskriminere restaurationsbran-chen som det eneste private erhverv der underkastes en generel regulering af dets gæstersadfærd. Det foreslås, at det overlades til restaurationsbranchen selv at indføre et tilfredsstil-lende miljø, der tager hensyn til gæster og medarbejdere, fx gennem effektive udsugningsan-læg, opdeling i ryge- og ikke-rygeområder.KommentarKommentar og forslag har ikke givet anledning til ændringer.Udendørs serveringDe Sammenvirkende Invalideorganisationer finder, at der kan være behov for at sikre borge-re mod at blive udsat for passiv rygning ved udendørs servering. HORESTA ønsker afklaret,hvorvidt udendørs serveringsarealer kan skifte status afhængig af sæson.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændringer. Aftalen omfatter alene indendørsarea-ler.Servering i udenrigsfartDanmarks Rederiforening foreslår, at der under §§ 15 og 16 (nu §§ 21 og 22) tilføjes en und-tagelsesbestemmelse tilsvarende § 14, stk. 3 (nu udgået) vedr. kollektive transportmidler iudenrigsfart, idet national lovgivning på området kan divergere.Kommentar
16Kommentaren er ikke længere relevant, idet undtagelsesbestemmelsen i § 14, stk. 3 er ud-gået.Kapitel 6, § 15 (nu § Kapitel 5, § 21): Indendørs serveringsstederAfklaring og definitionerHORESTA ønsker afklaret, hvorledes loven forholder sig til serveringstelte, glasverandaeretc. LO ønsker forsamlingshuse, spillesteder, diskoteker og kasinoer tilføjet eksemplerneanført i bemærkningerne til § 15, stk. 2 (nu § 21, stk. 2).KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer. Af bemærkningerne fremgår, at dermed indendørs serveringssteder menes lokaler omgivet af tag og vægge på alle sider, uan-set om disse er permanente eller ikke.Serveringssteder med højst en ansatDanske Restauranter og Cafeer foreslår, at serveringssteder med højst én ansat undtagesfra rygeforbuddet samt at rygeforbuddet ophæves eller begrænses i restaurationsvirksomhe-der, der tillige tjener som privatbolig.KommentarForslagene har ikke givet anledning til ændringer.Afrydning og rengøring af rygelokaliteter hvor drikkevarer kan medbringesKæftens Bekæmpelse foreslår, at det ikke tillades kunder at medbringe egne drikkevarer irygelokaliteterne. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og LO finder det proble-matisk, at tjenere udsættes for passiv rygning i forbindelse med afrydning af rygelokaler, jf. §15, stk. 4 (nu § 21, stk. 4). HORESTA ønsker afklaret, hvorvidt der må ske afrydning i ryge-lokaliteterne. I bekræftende fald ønskes præcisering af, om der er forskel på, at det er inde-haveren eller det ansatte personale, der forestår afrydningen. Danmarks Restauranter ogCafeer foreslår, at restaurantens personale må færdes i rygelokalerne med henblik på afryd-ning og rengøring.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer. Det er op til den enkelte ejer, bestyrerm.v. at bestemme, hvorvidt der skal indrettes særlige rygelokaliteter, hvor drikkevarer kanmedbringes. Ejeren, bestyreren m.v. må i den forbindelse tage stilling til spørgsmålet omafrydning og rengøring.Foreninger, selskabslokaler og -arrangementerFor at undgå konkurrenceforvridning foreslår HORESTA, at selskabslokaler med offentligadgang (fx i kulturhuse, klubhuse, sognegårde, medborgerhuse, forsamlingshuse, beboerlo-kaler), der udlejes til erhverv eller privat, omfattes af samme regler som offentlige rum, selv-om lokalerne er ramme for et privat selskab, hvor offentligheden ikke har adgang, fx ved fød-selsdage, julefrokoster, firmafester. Det ønskes præciseret, hvorvidt serveringssteder mednæringsbrev, hvortil der ikke er offentlig adgang, og om foreninger, hvor der serveres stærkedrikke for medlemmer mod betaling eller ved omdeling, er omfattet af reglerne i § 15 (nu §21). Endeligt ønskes det afklaret, om rygeforbuddet kan håndhæves i forbindelse med for-eningsarrangementer i fx beboerlokaler eller idrætsforeningen, hvor det er foreningens egne,ulønnede medlemmer, der serverer for de øvrige foreningsmedlemmer.
17Danske Restauranter og Cafeer foreslår at private selskaber, fester og lign. i selskabslokalerundtages fra loven. Det bør være restauratøren der sammen med arrangøren træffer beslut-ning om, hvorvidt rygning kan tillades under arrangementet eller ej.KommentarKommentarer og forslag har ikke givet forslag til ændringer. Arrangementer med nærings-brev vil være omfattet af lovforslagets § 15 (nu § 21) om serveringsteder eller § 13 (nu § 19)om hoteller. Er arbejdskraft tilknyttet arrangementer og selskabslokaler, er disse underlagt §2 (nu § 6) om arbejdspladser. Private selskaber afholdt andre steder end serveringssteder,er omfattet af § 2 (nu § 6) om arbejdspladser, hvis der er tilknyttet personale, mens de falderuden for loven, hvis der ikke er tilknyttet personale. I sidstnævnte tilfælde afgør lejer/udlejer,hvorvidt det er tilladt at ryge.Servering på væresteder og varmestuerKirkens Korshær ønsker, at det skal være muligt at servere mad i lokaler på væresteder ogvarmestuer, hvor der uden for serveringsperioden ryges, under forudsætning af at der etable-res godkendte udsugnings- og luftfornyelsesanlæg.KommentarMed undtagelsesbestemmelsen for væresteder og lign., § 13, er kommentaren ikke længererelevant.SkiltningDansk Tandlægeforening foreslår, at serveringsstederne pålægges pligt til ved skiltning atinformere om, hvor det er tilladt at ryge, og hvor det ikke er tilladt.KommentarForslaget har givet anledning til ændringer. I bemærkningerne til ny § 5, står det anført atinformation er en vigtig forudsætning for at rygepolitikken kan blive efterlevet, og at skiltningkan være en nyttig formidlingsform.Kapitel 6, § 16 (nu § Kapitel 5, § 22): Små indendørs værtshuseSkærpelse/lempelseDansk Sygeplejeråd, Det Nationale Råd for Folkesundhed, Foreningen af Danske Lægestu-derende, HORESTA, KA, Kræftens Bekæmpelse, LO, Lægeforeningen, SALA, Sund By Net-værket og Sundhedskartellet ønsker, at § 16 (nu § 22) udgår. Dels fordi bestemmelsen fin-des konkurrenceforvridende, dels af hensyn til gæster og personale. HORESTA foreslår, aterhvervet får en frist på et år, hvorefter der indføres totalt rygeforbud, der gælder for alle ser-veringssteder og selskabslokaler under effektiv kontrol. Det nuværende forslag pålæggerrestaurationsvirksomheder byrdefulde omkostninger til rygefaciliteter samtidig med at manskaber unfair konkurrence mellem virksomheder og selskabslokaler der ikke underlæggesrestriktioner. Kræftens Bekæmpelse foreslår to forudsætninger tilføjet til § 16, stk. 2 (nu § 22,stk. 1): ”Hvor der ikke er ansatte eller hjælp fra andre end ejeren” og ”Hvor der ikke i tilknyt-ning er andre faciliteter i form af idræts- eller fitnesslokaler, frisørsalon, indkøbscentre m.m.”Danske Restauranter og Cafeer og Værtshuse i Vejle ønsker, at alle restaurationer m.v. fritkan vælge rygepolitik. Restauratørforeningen af 1881 (Århus Amt) og Restauratørforeningenaf 1883 (Fyns Amt) mener ikke, det skal være arealets størrelse men tilstedeværelsen aftilstrækkelig ventilations- og udluftningsanordninger, der afgør hvorvidt en virksomhed eromfattet af reglerne.
18
KommentarKommentarerne ikke har givet anledning til ændring.Krostue under samme tag som anden virksomhedHORESTA ønsker afklaret, hvorvidt en krostue, en hotelbar eller natklub m.v. med et af-grænset virksomhedskoncept i stil med værtshusets, og som har lokaler under samme tagsom anden virksomhed (fx kroen, konferencecentret, hotellet eller lign.), og som i øvrigt op-fylder vilkårene i § 16, stk. 2 (nu § 22, stk. 1), har frit valg med hensyn til rygning. HORESTAforeslår, at der ved vurdering fx stilles krav om direkte adgang til gaden. Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø og LO peger på samme problematik.KommentarKommentarerne og forslag er imødekommet. At udskænkningssteder, krostuer m.v. er inklu-deret, er tydeliggjort i bemærkningerne til ny § 22, stk. 1. Bestemmelsen om små værtshuseer endvidere suppleret med et krav om ”direkte adgang fra gaden”, jf. ny tekst og bemærk-ninger til § 16, stk. 2 (nu § 22, stk. 2).Ingen serveringDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gør opmærksom på at forudsætningen, omat der ikke serveres egentlig mad, er uklar og vil rejse fortolkningstvivl. Værtshuse i Vejleområdet ønsker, at det skal være muligt at servere fastfood.KommentarKommentarerne ikke har givet anledning til ændringer.40m

2

-grænsenEn række høringssvar finder afgrænsningen og definitionen af serveringsarealet problema-tisk og usaglig. Advokatrådet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, HORESTAog LO gør opmærksom på, at bestemmelsen vil give anledning til fortolkningstvivl, idet der eruklarhed om afgrænsningen af de 40 m2. LO peger bl.a. på muligheden for at opstille bordeog stole, så der bliver et stort friareal foran baren. For at sikre en ensartet administration øn-sker HORESTA afklaret, hvorvidt et værtshus m.v. kan rumme en bar på mere end fx 40 m2,hvor folk kan stå og drikke, hvis arealet med borde og stole er under 40 m2. Det ønskes tilligepræciseret, hvorvidt dansegulv, billardrum og gangarealer indgår i de 40 m2. Danske Restau-ranter og Cafeer finder, at det alene er arealet, hvor der er opsat borde og stole, der skalmedregnes i arealbegrænsningen. Restauratørforeningen af 1881 (Århus Amt) og Restaura-tørforeningen af 1883 (Fyns Amt) mener ikke, at arealopmålingen skal tage hensyn til loka-lets indretning, idet det ofte er uklart, hvad der er henholdsvis serveringsareal og andet areal.I stedet foreslås et bruttoareal på 400 m2-grænse inkl. gang, køkken og lagerrum.KommentarTre kriterier for definition af størrelsen for ”de små værtshuse” har været drøftet: Antal plad-ser, omsætning og m2. De tre kriterier er tæt forbundne. Det sidste er lagt til grund som detlettest konstaterbare og mest robuste. I bemærkningerne til § 16, stk. 2 (nu § 22, stk. 1) stårdet præciseret, at der med serveringsarealet menes det område (baren undtaget), hvor derfinder egentlig servering af drikkevarer sted. Barens størrelse synes af begrænset betydningi forhold til serveringsarealets størrelse, dvs. hvor mange gæster, der er plads til. En 400 m2-grænse vil med meget stor sandsynlig indebære, at mange flere serveringssteder vil bliveopfattet af reglen for ”små værtshuse” end ved den foreslåede 40 m2-grænse for serverings-
19arealet. Der er næppe mange serveringssteder på 400 m2, der kun anvender 40 m2til serve-ringsareal. Kommentarerne har, jf. ovenstående, ikke givet anledning til yderligere præcise-ringer.Serveringsarealet hæves til 100 m

2

Danske Restauranter og Cafeer, Restauratørforeningen af 1881 (Århus Amt) og Restauratør-foreningen af 1883 (Fyns Amt) og Værtshuse i Vejle området foreslår 40m2-grænsen hævettil 100 m2. Førstnævnte foreslår, at undtagelsen gælder alle serveringssteder med nærings-brev samt kantiner og lejlighedstilladelser, der i henhold til restaurationsloven er undtaget frareglerne om næringsbrev og alkoholbevilling. Såfremt grænsen ikke hæves permanent, fore-slår sidstnævnte en overgangsordning med krav til udluftningsanlæg frem til lovrevisionen i2009. Alternativt foreslås det, at rygning forbydes totalt for at undgå konkurrenceforvridning.KommentarKommentarerne har ikke givet anledning til ændringer.AlkoholbevillingDanske Restauranter og Cafeer ønsker kravet om alkoholbevilling ophævet til fordel for detraditionsrige kaffebarer.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændringer. Kravet om alkoholbevilling er sat ind iloven med henblik på at begrænse antallet af små serveringssteder med mulighed for atvælge, om der må ryges eller ej. Hvis kravet udgår, vil det betyde en væsentlig stigning i an-tallet af serveringssteder omfattet af reglerne for små værtshuse.Kapitel 7, § 17 (nu kapitel 6, § 24): Tilsyn ved ArbejdstilsynetKristelig Fagbevægelse peger på, at arbejdsmiljølovgivningen arbejder med en sikkerheds-organisation på virksomheden. Da dette forhold ikke nævnes i lovforslaget, vurderes detuklart, om det er sikkerhedsorganisationen eller ledelsen, der har ansvaret for løbende atovervåge røgfri miljøer i virksomheden.Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gør opmærksom på, at Arbejdstilsynet vil fåsin tilsynsvirksomhed udvidet betragteligt pga. de mange fortolkningssituationer, og på detforhold at Arbejdsmiljølovgivningens rammer for røgfri miljøer, ikke er i overensstemmelsemed formålet i lov om røgfri miljøer.KL, Kristelig Fagbevægelse, Ledernes Hovedorganisation og LO finder, at der enten er be-hov for at præcisere rækkevidden af Arbejdstilsynets beføjelser eller for ændringer i ar-bejdsmiljølovgivningen og lign. lovgivninger (bl.a. på grund af frivillighedsbegrebet).HORESTA gør opmærksom på, at det er uvist, hvorledes Arbejdstilsynet kan/skal agere iforhold til overtrædelser på offentligt tilgængelige steder såsom forsamlingshuse, sognegår-de m.v. Pga. risiko for konkurrenceforvridning kritiseres det, at der ikke sikres stringent kon-trol med lovens overholdelse på serveringssteder. Kontrollen kompliceres dels af undtagel-serne, dels af at selskabslokaler og lign., der er omfattet af loven, ikke vil være en naturligadgang for kontrolmyndighederne. Endvidere vil selskabslokaler uden næringsbrev ikke un-derlægges tilsyn fra offentlige myndigheder. HORESTA, LO og Værtshuse i Vejle områdetønsker afklaret, hvorvidt det er Arbejdstilsynets, politiets eller andre myndigheders opgave,at føre tilsyn med og håndhæve lovens overholdelse, herunder 40 m2grænsen.
20
Arbejdstilsynet finder, at det bør fremgå af selve lovteksten, hvordan de enkelte tilsynsmyn-digheder (Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen og Energistyrelsen) skalreagere ved overtrædelse af reglerne, samt at reaktionsmulighederne bør være ens for alletilsynsmyndigheder. Arbejdstilsynet mener ikke, at de eksplicitte bestemmelser i arbejdsmil-jøloven om, at tilsynet kan reagere med påbud, forbud og i visse særlige tilfælde med adm.bøder ved overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne, kan ”overføres” til rygeloven. Der ønskes enselvstændig hjemmel i rygeloven om, hvorledes tilsynsmyndighederne skal reagere vedovertrædelse af rygereglerne. Arbejdstilsynet finder ikke, at det skal være muligt for tilsyns-myndighederne at anvende andre sanktionsmuligheder end strakspåbud eller påbud.KommentarKommentarerne vedr. præcisering af tilsynsmyndighedernes beføjelser (herunder hjemmelindskrevet i lov om røgfri miljøer), ønsket om ensrettet regulering og ensrettede beføjelser påtværs af tilsynsmyndigheder samt om behov for ændringer i de respektive sektormiljølovgiv-ninger, er imødekommet. Tilsynsbestemmelserne, §§ 17-20, er samlet i én ny fælles tilsyns-bestemmelse, § 24. Samtidigt er de nærmere regler om tilsynet foreslået fastsat ved ændrin-ger i de respektive tilsynslove, henholdsvis arbejdsmiljøloven, luftfartsloven, lov om sikker-hed til søs og offshoresikkerhedsloven. Disse lovændringer er anført i §§ 29-32, hvorved deter sikret, at tilsynsmyndighederne har ensartede sanktionsmuligheder. Det er i §§ 29-32 spe-cificeret at tilsynsmyndighederne ikke kan anvende andre sanktionsmuligheder endstrakspåbud og påbud, og følgelig at de øvrige sanktionsmuligheder som de pågældendetilsynsmyndigheder i øvrigt er i besiddelse af, ikke finder anvendelse ved tilsyn af Lov omrøgfri miljøer.Kapitel 7, § 18 (nu kapitel 6, § 24): Tilsyn ved SøfartsstyrelsenSøfartsstyrelsen ønsker præciseret, at det er politiet, som varetager evt. strafferetlig forfølg-ning efter en af Søfartsstyrelsen konstateret overtrædelse.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændringer.Kapitel 7, § 20 (nu kapitel 6, § 24): Tilsyn ved EnergistyrelsenEnergistyrelsen ønsker præcisering af hjemmel til udstedelse af påbud i medhør af offshore-sikkerhedslovens § 64 for så vidt angår forhold omfattet af Lov om røgfri miljøer men ikkeoffshoresikkerhedsloven. Der ønskes endvidere præcisering af retningslinier for Energistyrel-sens opfølgning af påbud, herunder tydeliggørelse af hjemmel til anvendelse af offshoresik-kerhedslovens straffebestemmelser, samt af refusion af udgifter til tilsyn, som finansieres afde virksomheder der føres tilsyn med. Samtlige forhold kræver skærpet lovhjemmel.KommentarKommentarerne er imødekommet,jf. kommentar til § 17 (nu § 24).Kapitel 7, § 21 (nu kapitel 7, § 25): Lønmodtagers overtrædelse af rygeforbuddetEn række høringssvar anfører, at bestemmelsen er overflødig (regler om konsekvenser af enansats manglende overholdes af sine pligter findes i den almindelige arbejds- og ansættel-sesret, herunder retspraksis), og enten bør udgå eller omformuleres, så en overtrædelse ikkesidestilles med misligholdelse, ligesom bortvisning og afskedigelse ikke bør nævnes i lovtek-sten. Forholdet om en medarbejders overtrædelse af forbuddet bør reguleres af de alminde-lige principper om misligholdelse, og de regler der gælder for vedkommende medarbejders
21ansættelsesforhold. Flere høringssvar kritiserer bemærkningerne for så vidt angår oprems-ning af konkrete faktorer til bedømmelse af karakteren af overtrædelsen, og den deraf føl-gende ansættelsesretlige sanktion, herunder spørgsmålet om proportionalitet mellem forse-else og sanktion. Andre høringssvar problematiserer indholdet af én eller flere af de konkretefaktorer.KommentarKommentarerne er imødekommet ved ny lovtekst og bemærkninger. Ny lovtekst anfører, aten overtrædelse behandles efter de regler der gælder for ansættelsesforholdet. I bemærk-ningerne præciseres, at en overtrædelse af rygeforbuddet sidestilles med en overtrædelse afandre regler med et arbejdsmiljømæssigt sigte, hvorved en arbejdsgiver vil kunne sikre efter-levelse af lovgivningen inden for de relevante arbejdsretlige rammer. Opremsningen af fakto-rer til vurdering af eventuel bortvisning, er slettet.Kapitel 7, § 22 (er udgået): Ikke-ansattes overtrædelse af rygeforbuddetFlere høringssvar anfører, at bestemmelsen bør ændres, så den som overtræder reglerne ersammenfaldende med den, som er pligtsubjekt efter strafbestemmelserne. Kunden bør kun-ne straffes med bøde, mens ejeren undgår bødeansvar, eller som minimum bør de beggestraffes enslydende. DA anfører, at en arbejdsgiver bør være straffri i det omfang denne hargjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges. HORESTA anfører, at bemærkningerne tilbestemmelsen bør omformuleres, så restauratøren alene kan pålægges ansvar, hvishan/hun medvirker til, at rygeforbuddet overtrædes. Andre anfører, at bestemmelsen er ud-tryk for unødig indgriben i arbejdspladsens mulighed for lokalt at fastsætte regler i samarbej-de med de ansatte. Kirkens Korshær anfører, at bortvisning af personer der overtræder etrygeforbud i varmestuer, væresteder og herberger, vil belaste forholdet mellem brugere ogmedarbejdere. KA ønsker ”bortvises” erstattet af ”blive bedt om at forlade stedet” for at und-gå associationer til ansættelsesforhold..KommentarDet er op til indehaveren, bestyreren m.v. at afgøre hvilke personer, der skal have adgang tilserveringssteder og lign. Endvidere tilskyndes indehaveren, bestyreren m.v. til at frabede sigpersoners tilstedeværelse, som overtræder rygeforbuddet, i deres lokaler, jf. lovens straffe-bestemmelser. Bestemmelsen er følgelig vurderet overflødig og udgået. Kommentarerne erikke længere relevante.Kapitel 7, § 23 (nu kapitel 8, § 26): StraffebestemmelserStrafansvarFTF mener ikke, at institutionsledere, virksomhedsledere etc. skal kunne strafbelægges medbøde. Tilsvarende mener Søfartens Ledere, at det skal præciseres, at det alene er arbejds-giver/reder, der er omfattet af straffebestemmelsen. Sundhedskartellet finder, at straffebe-stemmelsen bør være tilstrækkeligt incitament til, at arbejdsgiver indarbejder rygeforbuddet ipersonalepolitikken, og via de ansættelsesretlige regler håndhæve rygeforbuddet. Arbejdsgi-veren bør alene pålægges strafansvar svarende til overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen,og ikke et personligt bødeansvar på fx den enkelte leder af en institution eller den kommuna-le dagpleje. Handel Transport Service ønsker præcisering, så arbejdsgiver alene kan idøm-mes en bøde ved grov uagtsomhed eller fortsæt fra arbejdsgivers side, og ikke kan pålæg-ges bødeansvar når en ansat eller gæst som på trods af forskrifter og konkrete henstillinger,overtræder loven. Handel Transport Service og DSB mener skiltning bør være tilstrækkeligkommunikation til at undgå strafansvar. DA mener ikke, at lovens § 9 (nu § 16) om rygning iprivate hjem med ekstern arbejdskraft, må medføre stafansvar. Tilsvarende i forhold til §§ 5
22og 8 (nu §§ 11 og 15) om henholdsvis plejehjem m.v. og dagplejehjem m.v., hvor det børklargøres, at overtrædelse af rygeforbud ikke belaster ansatte fra private arbejdsgivere, og atprivate arbejdsgivere hvor ekstern arbejdskraft er ansat, ikke kan straffes herfor.KommentarKommentarer og forslag er ikke imødekommet, men har givet anledning til ændringer. Straf-febestemmelsen er erstattet ved ny lovtekst og bemærkninger til § 26, stk. 1, 2, 3 og 4 hvor-ved strafbestemmelsen er konkretiseret, så det specifikt er angivet hvem og hvornår, der kanstraffes med bøde.Udmåling af bøderBrancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik finder bødeniveauet for højt. DA foreslår, at bøde-ansvaret kun gælder ved gentagen og bevidst tilsidesættelse af arbejdsgiveransvaret, samtat kr. 2.000 i bøde ved førstegangsovertrædelse er uantageligt. HORESTA problematiserer,at der i bemærkningerne drages parallel til bøder ved udskænkning af alkohol til personerunder 18 år. Parallellen er irrelevant, idet en overtrædelse af rygeforbuddet, modsat alkohol-forbuddet, ikke kræver restauratørens aktive handling.KommentarKommentarerne har givet anledning til ændringer. Bøder kan alene pålægges, hvis arbejds-giveren, indehaveren mv. ikke overholder ny § 5 om udfærdigelse af en rygepolitik som an-vist i § 5, hvis arbejdsgiveren, indehaveren mv. tillader rygning indendørs i strid med lov omrøgfri miljøer eller ved brud på påbud fra tilsynsmyndighed, jf. ny § 26, stk. 1, 2 og 3. Samti-digt er bemærkningerne til § 26 præciseret. Forslag om udstedelse af bøder til kunder, publi-kum og lign. er ikke imødekommet.Juridiske personerDansk Transport og Logistik, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og FTFvurderer, at det er ude af proportioner at hjemle strafansvar for juridiske personer i § 23, stk.3 (nu § 26, stk. 3), idet det efter retspraksis er et meget strengt ansvar. Strafansvar for juridi-ske personer bør alene anvendes i forhold af langt større sikkerhedsmæssig og sundheds-mæssig karakter.KommentarKommentaren har ikke givet anledning til ændringer.Kapitel 9, § 24: Ændringer i andre love (nu kapitel 8, § 28): Ikrafttræden, revision m.v.PHILLIP MORRIS ApS foreslår, at aldersgrænsen for køb af tobak og spiritus i lov nr. 213 af31. marts 2004 om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år, hæves fra16 år til 18 år.KommentarForslaget har ikke givet anledning til ændringer.Kapitel 9, § 25 (nu kapitel 8, § 27): Ikrafttræden og revision m.v.En række høringssvar har ønsket en længere implementeringsfrist. I de høringssvar hvorforslag til ny ikrafttrædelsesdato er konkretiseret strækker spektret sig fra 1. september 2007til 1. april 2008.Kommentar
23Kommentarerne er imødegået. Ny dato for ikrafttræden er fastsat til den 15. august 2007.Kapitel 9, § 26 (nu kapitel 8, § 34): Færøerne og GrønlandDer er ikke modtaget kommentarer eller lign. til denne bestemmelse.Kapitel 9, § 25 (nu kapitel 8, § 33): Ikraftræden og revision m.v.EvalueringDansk Erhverv finder behov for løbende evaluering med involvering af berørte parter. HO-RESTA ønsker evaluering efter 1 år, og foreslår, at restaurationsbranchens interessenterdels inviteres til minimum et årligt møde til drøftelse af status på udviklingen, dels inddragesved lovevalueringen om tre år. Etablering af rygerum og rygekabiner bør kunne afskrivesskattemæssigt inden for den treårige periode. Danske Restauranter og Cafeer og Dansk Au-tomat Brancheforening foreslår, at revisionen udskydes til tidligst efter det femte år grundetbehov for længere afskrivningsperiode for ombygnings- og anskaffelsesudgifter.KommentarKommentarerne har givet anledning til ændringer. I bemærkningerne til § 27 (nu § 33) eranført, at loven vil blive evalueret forud for revisionen.