Betænkning afgivet af Boligudvalget den 0. maj 2007

2. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger

(Opgørelse af Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeri m.v.)

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2007 og var til 1. behandling den 11. april 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 14. marts 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 102. Den 29. marts 2007 sendte socialministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. L 193 – bilag 1.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget, som det foreligger.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at for at undgå overophedning i byggeriet med mangel på arbejdskraft, lægges der i lovforslaget op til, at fristen for bygherrens indsendelse af ansøgning om godkendelse af byggeriets anskaffelsessum, udvides fra 9 til 15 måneder for tilsagn givet i 2006. Der foreslås endvidere, at den nuværende opgørelsesmetode vedr. Landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtten ændres, så Landsbyggefonden ikke kommer til at betale til boliger der aldrig bliver opført. Det mener vi i Dansk Folkeparti er positivt, da vi mener, det er forkert, at betale for noget man ikke får.

I perioden 2006 – 2010 udskydes opgørelsen derfor af landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtten til nybyggeri, så den endeligt foretages 1. oktober i det andet år efter tilsagnsåret. Grundlaget for opgørelsen af ydelsesstøtten er de godkendte anskaffelsessummer forud for den fysiske påbegyndelse (skema B).

I det omfang, der ikke er registreret en godkendt anskaffelsessum forud for påbegyndelsen, anvendes anskaffelsessummen på tilsagnstidspunktet fortsat. (skema A).

Den ændrede opgørelse af Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeriet indebærer mindre indtægter for staten i 2008 for tilsagnsåret 2006 på 454 mio. kr.

Dette vil medføre en reduktion i Landsbyggefondens samlede bidrag for 2006 på 454 mio. kr.

Samtidig foreslås det, at de rente og inflationsforudsætninger, der skal anvendes ved beregningen af ydelsesstøtten for det enkelte tilsagnsår, skal være de forudsætninger, der er anvendt i forbindelse med den vedtagne finanslov for det andet år efter tilsagnsåret. 

Da Landsbyggefondens indtægter i en årrække ikke kan dække fondens udgifter til renoveringsstøtte til den sociale og forebyggende indsats, til driftsstøtte og medfinansiering af nybyggeriet vil lovforslaget endvidere give landsbyggefonden mulighed for at optage statslån.

Baggrunden for lovforslaget er, at der er givet tilsagn til statslig ydelsesstøtte til et meget stort antal almene boliger i 2006 i alt 9.900 boliger. Det høje antal boliger skyldes bl.a. den plejeboliggaranti, som vi i Dansk Folkeparti er glade for, at have medvirket til.

Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte, at Landsbyggefonden ikke skal finansiere boliger, der ikke bliver bygget. Enhedslisten kan støtte, at den endelige opgørelse for Landsbyggefondens medfinansiering af ydelsesstøtte til nybyggeri udskydes, sÃ¥ den først foretages 1. oktober i det andet Ã¥r efter tilsagnsÃ¥ret, som det foreslÃ¥s gældende for Ã¥rene 2006-2010. ForhÃ¥bentlig betyder det, at tyveriet fra Landsbyggefonden mindskes.

Men EL kan ikke støtte, at Landsbyggefonden overhovedet skal finansiere nybyggeri. Det er lejernes renoveringsmidler, som regeringen, DF og Radikale i en politisk aftale i efterÃ¥ret har tyvstjÃ¥let til at finansiere nybyggeri. De penge burde selvsagt bruges til renovering af de eksisterende lejeboliger – ikke til at finansiere nybyggeri, der er en samfundsopgave, som burde finansieres over skatten. Det er ulighedsskabende, at regeringen lader lejerne finansiere nybyggeri. Det burde være indlysende for alle, at man ikke skal lade de mindre formuende betale for de kommende byggerier, som jo kommer alle i Danmark til gode.

Der står i bemærkningerne til lovforslaget, at »Landsbyggefondens indtægter vil i en årrække ikke kunne dække fondens udgifter til renovationsstøtte, til den sociale og forebyggende indsats, til driftsstøtte og til bidrag til nybyggeriet.« Derfor vil regeringen nu med dette lovforslag give Landsbyggefonden lov til at optage statslån. Det er nødvendigt for at dække nogle af de huller, der er kommet på grund af regeringens tyveri af lejernes penge i Landsbyggefonden. For det er essensen i forslaget: Det er et plaster til at skjule det blødende sår, regeringen har påført alle lejere.

I efteråret blev der indgået en aftale mellem regeringen, Radikale og DF om at tage 1,6 mia. kroner over de næste fire år fra Landsbyggefonden, og det kom oveni, at den borgerlige regering hvert år har finansieret store dele af sin finanslov ved at stjæle fra lejerne. I september viste en omfattende embedsmandsrapport, at der mangler renovering af leje-boligerne svarende til et beløb på mellem 59 og 163 milliarder. Det skal sammenholdes med, at Landsbyggefonden de næste 6 år kun vil kunne støtte renoveringer for i alt 14, 4 mia. kr.

Enhedslisten vil gerne støtte, at der bliver lavet en løsning til at rette op på det enorme problem, regeringen, DF og Radikale har skabt. Men det er en utilstrækkelig løsning at give Landsbyggefonden lov til at optage statslån, til at bøde på det tyveri, regeringen, DF og Radikale har lavet. Dette lovforslag vil komme til at legitimere tyveriet. Faktisk er lovforslaget en forudsætning for at regeringen kan fortsætte tyveriet. Et sådant redskab vil vi ikke være med til at give dem i hånden.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   Socialdemokratiet, tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) Nr. 9 affattes således:

»9. § 92 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Landsbyggefondens refusion for tilsagn meddelt i 2006 efter § 92 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, og bidrag efter stk. 1 fastsættes løbende for hvert tilsagnsår som nutidsværdien af et beregnet forløb for ydelsesstøtten på grundlag af de endeligt godkendte anskaffelsessummer. Ved beregningen anvendes de rente- og inflationsforudsætninger, som ligger til grund for budgetteringen af ydelsesstøtten på finansloven for det fjerde år efter tilsagnsåret. Landsbyggefonden påbegynder for hvert tilsagnsår betalingen af refusion og bidrag på det tidspunkt, hvor nutidsværdien af den resterende beregnede ydelsesstøtte svarer til fondens samlede refusion eller bidrag.««

[Opgørelse af bidrag på grundlag af endelig anskaffelsessum]

Bemærkninger

Til nr. 1

Grundlaget for opgørelsen af Landsbyggefondens refusion og bidrag til finansiering af det almene nybyggeri fastsættes til at være de endeligt godkendte anskaffelsessummer på færdiggørelsestidspunktet. Da færdiggørelsestidspunktet vil variere fra projekt til projekt foretages oprørelsen løbende, dvs. reguleres løbende i overensstemmelse med de indberettede endelige anskaffelsessummer.

Endvidere ændres de anvendte beregningsforudsætninger, således at der anvendes de rente- og inflationsforudsætninger, der ligger til grund for budgetteringen af ydelsesstøtten det fjerde år efter tilsagnsåret. Baggrunden herfor er, at hovedparten af projekterne vil være færdiggjorte på dette tidspunkt.


 

  Marion Pedersen (V) Â  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Kurt Kirkegaard (V) Â  Hanne Severinsen (V) Â  Søren Pind (V) Â  Anita Knakkergaard (DF) Â  Mia Falkenberg (DF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Lissa Mathiasen (S) fmd.  Vibeke Grave (S) Â  Jytte Andersen (S) Â  Hüseyin Arac (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Charlotte Fischer (RV) Â  Pernille Frahm (SF) Â  Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

Uden for folketingsgruppen (UFG)

3

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 193

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar fra socialministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

1. udkast til betænkning

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 193

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at ministeren bedes fremsende en opgørelse over, hvilke boliger og hvor meget der igennem tiden er blevet betalt til fra Landsbyggefonden, men som ikke er blevet opført, til socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren kan give en garanti for, at det med lovforslaget bliver sådan, at der ikke vil blive anvendt penge fra Landsbyggefonden til boliger, der ikke bliver opført, til socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag til L 193 således, at spørgsmål 2 kan opfyldes, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ministerens kommentar til ændringsforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå