Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

AOU/ J.nr. 2007-1998

Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 27. april 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 12. april 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 2 til L 193.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 2:

 

”Kan ministeren give en garanti for, at det med lovforslaget bliver sådan, at der ikke vil blive anvendt penge fra Landsbyggefonden til boliger, der ikke bliver opført.”

 

 

Svar:

 

Jeg kan garantere, at opgørelsen af Landsbyggefondens refusion for en given tilsagnsårgang vil ske på et tidspunkt, hvor langt de fleste af en årgangs efterfølgende bortfald vil være realiseret, nemlig 21 mdr. efter tilsagnsårets afslutning.

 

Ifølge støttereglerne for alment nybyggeri skal bygherre senest 9 måneder efter kommunens tilsagn indhente kommunens godkendelse af et projektets anskaffelsessum og påbegyndelsestidspunkt (skema B). Kommunen kan ikke dispensere fra denne frist. Hvis bygherren ikke fremsender ansøgning inden 9 måneder efter tilsagnet er givet, bortfalder tilsagnet.

 

For tilsagn givet i 2006 er fristen forlænget fra 9 til 15 måneder på grund af det usædvanlige tilsagnsforløb. Det betyder, at bygherrer på projekter med tilsagn i december 2006 skal indsende ansøgning om godkendelse af skema B til kommunen senest ved udgangen af marts 2008, det vil sige et halvt år før Landsbyggefondens refusion opgøres for 2006.

 

Socialministeriet vil som en særlig sikkerhed gennemføre en rykkerprocedure op til opgørelsestidspunktet, således at alle kommuner får ajourført registreringerne, herunder af evt. bortfald.

 

En endegyldig garanti for, at der ikke vil ske bortfald af tilsagn efter det foreslåede opgørelsestidspunkt 21 mdr. efter det senest afgivne tilsagn, kan ikke gives, men det vurderes ikke at ville ske i noget nævneværdigt omfang.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/ Lise Nielsen