Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

pel/ J.nr. 2007-1160

Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 9. maj 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 3. maj 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 3 og 4 til

L 193.

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 3:

 

”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag til L 193 således at spørgsmål 2 kan opfyldes?”

 

Spørgsmål nr. 4:

”Ministeren bedes kommentere ændringsforslaget.”

 

 

Svar:

Det ønskede ændringsforslag har til formål at sikre, at der ikke vil blive anvendt penge fra Landsbyggefonden til boliger, der ikke bliver opført.

 

Det ønskede formål kan sikres ved, at grundlaget for Landsbyggefondens refusion alene udgøres af projekter, der er meldt færdigbyggede, dvs. hvor kommunen har godkendt en endelig anskaffelsessum (den såkaldte skema C godkendelse). Ændringsforslaget kan udformes som følger:

 

Ændringsforslag

Af  , tiltrÃ¥dt af <>:

Til § 1

1)      Nr. 9 affattes sÃ¥ledes:

”9. § 92 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Landsbyggefondens refusion for tilsagn meddelt i 2006 efter § 92 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, og bidrag efter stk. 1 fastsættes løbende for hvert tilsagnsår som nutidsværdien af et beregnet forløb for ydelsesstøtten på grundlag af de endeligt godkendte anskaffelsessummer. Ved beregningen anvendes de rente- og inflationsforudsætninger, som ligger til grund for budgetteringen af ydelsesstøtten på finansloven for det fjerde år efter tilsagnsåret. Landsbyggefonden påbegynder for hvert tilsagnsår betalingen af refusion og bidrag på det tidspunkt, hvor nutidsværdien af den resterende beregnede ydelsesstøtte svarer til fondens samlede refusion eller bidrag.«

[Opgørelse af bidrag på grundlag af endelig anskaffelsessum]

Bemærkninger

Til nr. 1

Grundlaget for opgørelsen af Landsbyggefondens refusion og bidrag til finansiering af del almene nybyggeri fastsættes til at være de endeligt godkendte anskaffelsessummer på færdiggørelsestidspunktet. Da færdiggørelsestidspunktet vil variere fra projekt til projekt foretages oprørelsen løbende, dvs. reguleres løbende i overensstemmelse med de indberettede endelige anskaffelsessummer.

Endvidere ændres de anvendte beregningsforudsætninger, således at der anvendes de rente- og inflationsforudsætninger, der ligger til grund for budgetteringen af ydelsesstøtten det fjerde år efter tilsagnsåret. Baggrunden herfor er, at hovedparten af projekterne vil være færdiggjorte på dette tidspunkt.

Kommentar: Ændringsforslaget vil betyde, at tidspunktet for den endelige opgørelse af Landsbyggefondens refusion udskydes på ubestemt tid, idet opgørelsen må afvente færdiggørelsen og aflæggelsen af byggeregnskabet for det sidste byggeri med tilsagn i et givet år. Erfaringsmæssigt kan der for enkelte byggerier gå flere år inden færdiggørelse. En tidlig og endelig opgørelse af medfinansieringen – som foreslået i lovforslaget – vil hurtigere skabe sikkerhed om fondens fremtidige forpligtelser.

Udskydelsen af opgørelsestidspunktet vil antagelig kun som undtagelse medføre ændringer i antallet af medtalte boliger, idet der sjældent sker bortfald af byggeprojekter mellem skema B og skema C. Derimod må det med stor sandsynlighed forventes, at Landsbygge-fondens medfinansiering af nybyggeriet vil øges set i forhold til lovforslaget. Det skyldes, at de endeligt godkendte anskaffelsessummer på færdiggørelsestidspunktet (skema C) erfaringsmæssigt er større end anskaffelsessummerne forud for påbegyndelsen (skema B).

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/ Mikael L. Kristensen