Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 20. april 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 195 - bilag 4), som hermed besvares.                      

 

 

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes kommentere den anonymiserede henvendelse af 19/4-07 vedrørende en person der uforskyldt er blevet sat på kontanthjælp, jf. L 195 - bilag 4.”

 

 

Endeligt svar:

L 195 vedrører justering af reglerne om den øvre grænse for kontanthjælp (loftet) og 500 kr.’s nedsættelsen for personer på barsel og SU. Den anonymiserede henvendelse har altså ikke nogen direkte sammenhæng med L 195. I relation til lovforslaget giver henvendelsen mig anledning til følgende generelle bemærkninger:

 

Hensigten med reglerne om kontanthjælpsloftet er at sikre, at det kan betale sig at tage et arbejde også inden for lavtlønsområdet. Derfor er udgangspunktet i L 195, at det fortsat er vigtigt at holde fast i kontanthjælpsloftet, så vi ikke lader de ledige i stikken på passiv forsørgelse.

 

Hverken sygedagpenge eller kontanthjælp skal være en varig forsørgelse, men en midlertidig hjælp. Hvis handicap eller kroniske lidelser gør det svært at arbejde, er der andre løsninger, som kan overvejes sammen med kommunen – f.eks. revalidering, fleksjob eller i sidste ende førtidspension.

 

I den anonymiserede henvendelse beskrives en persons forløb på sygedagpenge efter en ulykke. Det oplyses, at kommunen har truffet beslutning om, at personen skal overgå til kontanthjælp eller til beskæftigelse.

 

Som udvalget ved, kan jeg som minister ikke gå ind i konkrete sygedagpenge- eller kontanthjælpssager. Jeg kan henvise til, at det er kommunen, som træffer afgørelse om retten til sygedagpenge og kontanthjælp, herunder hvornår personen ikke længere opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge. Kommunens afgørelse kan påklages til beskæftigelsesankenævnet.

 

Vedrørende Arbejdsskadestyrelsens behandling af denne type sager kan jeg bemærke, at sagsbehandlingstiden afhænger af, hvornår sagen er forsvarligt belyst, så styrelsen kan afgive en udtalelse. Når Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere det varige mén og det endelige tab af erhvervsevne, er det en betingelse, at den skadelidtes helbredsmæssige og erhvervsmæssige forhold er afklaret i et sådant omfang, at det er muligt at skønne over de varige følger.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen