Til Lovforslag nr. L 196
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af undervisningsministeren, tiltrådt af …
Til § 2
1) I stk. 1, 1. pkt., udgår: », hvis den unge har forudsætninger for at følge uddannelsen med udbytte«.
[Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov]
Til § 3
2) I stk. 1 udgår: »og har forudsætninger for at følge ungdomsuddannelsen med udbytte«.
[Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov]
Til § 4
3) Stk. 2, 3. pkt., udgår.
[Lovteknisk ændring]
Ny paragraf
4) Efter § 4 indsættes som ny paragraf:
»§ 01. I uddannelsesplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af:
1) Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
2) Husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).
3) Produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler.
4) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
5) Daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven).
6) Værksteder og andre institutioner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte institutioner om tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 3. Kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende undervisningstilbud samt for den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse. Herudover kan kommunen for unge, der modtager ordinær undervisning på en produktionsskole, afholde udgiften til specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte m.v.
Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1-4, nævnte institutioners udbud af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal ske som indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 5. Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutioner, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet. Udgifter til eventuel elevbetaling eller lignende for deltagelse i elementer af ordinær undervisning afholdes af kommunen.«
[Præcisering af reglerne om finansiering m.v. af uddannelseselementer, der leveres af frie kostskoler, produktionsskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, daghøjskoler, værksteder og andre institutioner]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Desuden fremgår det af § 1, stk. 2, at ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.
Efter § 2, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde de omfattede unge, der er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse efter denne lov.
Da nogle af de indkomne høringssvar har peget på, at ordene »hvis den unge har forudsætninger for at følge uddannelsen med udbytte« kunne forstås som en begrænsning i kommunalbestyrelsens forpligtelse, foreslås det, at ordene udgår.
Det præciseres herved, at alle unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, skal have et tilbud efter denne lov.
Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af forslag nr. 4.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring indeholder en præcisering af lovforslagets bestemmelser om, at der i uddannelsesplanen kan indgå elementer, der leveres af frie kostskoler, produktionsskoler m.v., herunder finansieringen af disse elementer.
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse regulerer, hvilke institutioner der kan levere elementer af uddannelsen. For de nævnte institutioner i nr. 1-4, der primært finansieres af statstilskud, vil udbud af aktiviteter i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter lovforslagets § 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud for unge og tilrettelæggelse af uddannelsen, alene kunne have karakter af accessorisk virksomhed til institutionernes udbud af den virksomhed, hvortil de er godkendt.
Ifølge § 1, stk. 1, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) er formålet med frie kostskoler at tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Et fælles bærende princip for skolerne er, at de er kostskoler.
Skoler, der er godkendt til tilskud efter lov om frie kostskoler, kan udbyde kursusvirksomhed og lignende, til hvilken de er godkendt. Dette gælder både kursusvirksomhed med og uden statstilskud.
Efterskolerne tilbyder et kostskoleophold for 14 til 18-årige som et tilbud i grundskolens sidste år og i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Det er ikke tanken med denne lov at ændre i efterskolernes nuværende kerneydelser. Efterskolerne, herunder efterskoler, der er godkendt til et samlet særligt tilbud, kan som hidtil tilbyde undervisning til efterskolernes målgruppe i henhold til lov om frie kostskoler.
Produktionsskolerne giver tilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.
Efterskoler, folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der giver tilbud i henhold til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov om særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, supplerende undervisning eller den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse af uddannelsen, vil fortsat skulle opfylde de grundlæggende betingelser i institutionslovgivningen for at opnå tilskud. Dvs., at der ikke kan godkendes en institution, der alene har til formål at tilbyde aktiviteter efter denne lov. Det samme gælder i de tilfælde, hvor en institution i drift ikke kan skaffe nok ordinære elever.
Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, hvorfor det er kommunalbestyrelsen, der skal føre tilsyn med særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, supplerende undervisning og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse af uddannelsen, der gennemføres på efterskoler, folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Med hensyn til elementer af ordinær undervisning på folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, produktionsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse gælder de almindelige regler om tilsyn for den pågældende aktivitet.
Til stk. 2
Det foreslås præciseret, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med de nævnte institutioner om tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunen kan overlade tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelse til efterskoler, højskoler, erhvervsskoler m.fl. Denne opgave for institutioner med statstilskud bør fremgå direkte af lovteksten. Det er alene den praktiske tilrettelæggelse af uddannelsen, der kan overlades til disse institutioner. Myndighedsopgaverne efter forslagets §§ 2-4 kan ikke overføres til de statsstøttede institutioner. Dette gælder også administration af befordringsordningen.
Til stk. 3 og 4
De foreslåede bestemmelser præciserer finansieringen af udgifter til ungdomsuddannelsen, der ikke finansieres af de ordinære statslige taxametertilskud. Desuden præciseres, hvorledes en række selvejende institutioner skal prisfastsætte deres udbud heraf.
Fælles for de frie kostskoleformer gælder, at særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, aldrig kan opfylde lovkravet om åbenhed, og de kan derfor ikke udløse statstilskud. Tilsvarende skal institutioner for erhvervsrettet uddannelse og produktionsskoler opkræve betaling for kurser og undervisning, der er særligt tilrettelagt for bestemte grupper.
Institutionernes fastsættelse af betalingen skal ske efter budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed, jf. forslagets stk. 4. Baggrunden herfor er, at institutionernes udbud ikke må være konkurrenceforvridende i forhold til private udbydere heraf.
Ved særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud skal kommunalbestyrelsen afholde alle udgifter, da der ikke gives statstilskud til sådanne forløb. Såfremt kostskoler udbyder særligt tilrettelagte forløb eller supplerende undervisningstilbud, skal fastsættelsen af den kommunale finansiering ske efter budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed.
For så vidt angår produktionsskolerne indebærer det, at unge i ungdomsuddannelsen, der følger ordinær undervisning på en produktionsskole, skal følge de almindelige regler, herunder reglerne om målgruppevurdering af Ungdommens Uddannelsesvejledning, indhold og tilrettelæggelse af undervisningen, timetal og tilskudsberegning.
Efter produktionsskoleloven kan skolerne tilbyde specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Udgifterne hertil afholdes af skolernes almindelige indtægter, dvs. af statstilskuddet. For at gøre det muligt for skolerne at optage elever i ordinære forløb med et behov for specialundervisning og specialpædagogisk støtte, som skolen ikke har mulighed for at imødekomme, foreslås det, at kommunen kan afholde udgiften til specialundervisning og specialpædagogisk støtte.
Til stk. 5
Den foreslåede bestemmelse præciserer finansieringen af elementer i ungdomsuddannelsen, der finansieres af de ordinære statslige taxametertilskud.
Såfremt unge med særlige behov deltager i ordinære forløb på en efterskole, folkehøjskole, produktionsskole, institution for erhvervsrettet uddannelse m.v. finansieres aktiviteten efter de bestemmelser, der findes i lovgivningen for den pågældende aktivitet. De sædvanlige tilskudsbetingelser med hensyn til elevtal, undervisningstimetal, kursusbetingelser, årselevberegning m.v. gælder også i disse tilfælde. Er den pågældende deltager omfattet af den persongruppe, der er omfattet af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven), vil det være kommunen, der skal yde uddannelsesinstitutionen en betaling svarende til de tilskud eller bevillinger, der ellers ville være blevet ydet af Undervisningsministeriet.
Betalingsloven gælder for al undervisning under Undervisningsministeriet, bortset fra ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende undervisning og ordblindeundervisning for voksne og for specialundervisning i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Unge, der efter den foreslåede lov modtager ordinær undervisning på produktionsskole, vil være omfattet af den kommunale befordringsordning efter lovforslagets kapitel 4.
For deltagelse i kurser på husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler skal skolen fastsætte og opkræve en elevbetaling. Eftersom deltagelse i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov skal være vederlagsfri for den unge skal udgiften hertil afholdes af kommunen. Hvis den unge deltager i andre elementer af ordinær undervisning, hvor der opkræves betaling afholdes udgiften herved også af kommunen.