TALEPAPIR

 

DET TALTE ORD GÆLDER

 

 

 

 

 

Anledning

Uddannelsesudvalget har bedt M i åbent samråd

Titel

M’s redegørelse for konsekvenserne af de fremsatte ændringsforslag til L 196

MÃ¥lgruppe

Uddannelsesudvalget og den interesserede offentlighed

Arrangør

Uddannelsesudvalget

Taletid

10 minutter

Tid og sted

Tirsdag d. 22. maj 2007 kl. 14.00, Christiansborg, vær. 2-080

 


Disposition

1.      Indledning

2.      Ændringsforslag ad 1

3.      Ændringsforslag ad 4

4.      Vil kommunerne tildele flere unge førtidspension?

5.      Vil kommunerne undlade at tilbyde de unge elementer af ordinær uddannelse?

6.      Kan der oprettes nye uddannelsesinstitutioner?

7.      Afslutning

 

 

1. Indledning

·        Uddannelsesudvalget har bedt mig svare pÃ¥ følgende spørgsmÃ¥l:

 

”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af de fremsatte ændringsforslag til L 196 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov?”

 

2. Ændringsforslag ad 1

·        Jeg gÃ¥r ud fra, at der ikke er behov for at gÃ¥ i detaljer med den første ændring i ændringsforslaget. Forslaget imødekommer de høringssvar, der har peget pÃ¥, at ordene: »hvis den unge har forudsætninger for at følge uddannelsen med udbytte« kunne forstÃ¥s som en begrænsning i kommunalbestyrelsens forpligtelse. Og det er de jo ikke. Derfor har jeg foreslÃ¥et, at disse ord udgÃ¥r. Hensigten med loven er, at alle unge med særlige behov skal have et retskrav pÃ¥ et ungdomsuddannelsesforløb. Derfor regner vi ogsÃ¥ med, at flere vil deltage i uddannelsen.

 

3. Ændringsforslag ad 4

·        For sÃ¥ vidt angÃ¥r ændring 4 vil jeg starte med at understrege, at ændringen har til hensigt at præcisere, hvilke uddannelsesinstitutioner, der kan levere uddannelseselementer i ungdomsuddannelsen, og pÃ¥ hvilke vilkÃ¥r, der kan ske deltagelse heri.

 

·        Ændringen er ikke udtryk for ændrede forudsætninger, men præciserer vilkÃ¥rene. Disse har tidligere været anført i bemærkningerne til lovforslaget, men jeg finder, at det er bedst, at de fremgÃ¥r klart af selve lovteksten. Der er sÃ¥ledes tale om en teknisk præcisering af de forudsætninger, der hele tiden har været gældende. Dette gælder bÃ¥de for uddannelsesinstitutionernes mulighed for at bidrage til den ny ungdomsuddannelse, og for de økonomiske vilkÃ¥r, der knytter sig hertil.

 

·        Lovteksten indeholder nu en klar præcisering af, at der er mulighed for at uddannelsesplanen indeholder muligheder for at henvise til eksisterende uddannelsesinstitutioner, enten som tilbud om særligt tilrettelagte eller som ordinære taxameterfinansierede aktiviteter.

 

·        Lovteksten giver med ændringsforslaget hjemmel til, at uddannelsesinstitutionerne som bi-aktiviteter kan etablere særligt tilrettelagte forløb til unge i den ny ungdomsuddannelse som supplement til deres ordinære aktiviteter.

 

·        Ændringen præciserer sÃ¥ledes betingelserne for, at den samlede uddannelsesplan kan tilgodese den unges særlige ønsker og behov, og at den kan omfatte deltagelse i andre uddannelsesinstitutioners virksomhed.

 

·        Lovforslaget fastlægger fortsat entydigt, at kommunerne har ansvaret for at betale for udgifterne til uddannelsen. Ændringsforslaget indeholder en præcisering af, at uddannelsesinstitutionernes særligt tilrettelagte tilbud skal finansieres som indtægtsdækket virksomhed.

 

 

 

4. Vil kommunerne tildele flere unge førtidspension?

 

·        Jeg vil ikke gÃ¥ yderligere i enkeltheder med gældende lovgivning om institutionerne og om finansieringsreglerne. Men jeg vil gerne forholde mig til nogle af de synspunkter, der har været fremført i forbindelse med ændringsforslagene.

 

·        DSI har udtrykt bekymring for, at de gældende regler om finansiering, herunder Betalingsloven, vil betyde, at kommunerne vil give førtidspension til flere for at undgÃ¥ at betale for delelementer af taxameterfinansierede ungdomsuddannelser.

 

·        I den forbindelse vil jeg gerne minde om, at kommunerne har store, livslange udgifter til førtidspension. Det vil derfor for kommunerne være bedre at sikre unge med særlige behov en ungdomsuddannelse efter ”Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov”, end at tilkende dem førtidspension.

 

 

 

5. Vil kommunerne undlade at tilbyde de unge elementer af ordinære uddannelser?

·        DSI og andre har i høringssvarene anført, at kommunerne mÃ¥ske ikke vil lade statsligt finansierede uddannelser indgÃ¥ i planlægningen af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, fordi udgifterne pÃ¥ grund af Betalingsloven vil være for høje. Man frygter kassetænkning.

 

·        De statsligt finansierede uddannelser er ordinære forløb, hvor de unge forudsættes at deltage pÃ¥ lige vilkÃ¥r med andre unge. Det er alene for disse uddannelser, at Betalingsloven gælder, og kun for en mindre del af mÃ¥lgruppen, idet hovedparten af deltagere formentligt vil være tildelt førtidspension, der ikke er omfattet.

Ændringsforslaget har alene betydning for, hvem der skal betale. Jeg vil gerne understrege, at ændringsforslaget netop påpeger, at der skal være en mulighed for at deltage i delelementer af ordinære uddannelse for de unge, for hvem det er relevant. Jeg forventer ikke, at disse relativt begrænsede udgifter vil give anledning til kassetænkning.

 

6. Kan der oprettes nye uddannelsesinstitutioner, der alene tilbyder ungdomsuddannelse for unge med særlige behov?

Ja, der kan oprettes nye uddannelsesinstitutioner med denne opgave, enten som kommunale eller selvejende institutioner, der indgår driftsoverenskomst med kommunerne. Men der kan ikke oprettes statsligt taxameterfinansierede institutioner, der alene yder undervisning til målgruppen for den nye ungdomsuddannelse. Disse institutioner kan medvirke enten ved bi-aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed eller ved optag på deres ordinære uddannelsestilbud.

7. Afslutning

L 196 er et godt tilbud.

 

·        Den giver unge med særlige behov ret til 3 Ã¥rs uddannelse tilpasset den enkelte unges behov. Og jeg forventer, at elementer af ordinære ungdomsuddannelser vil indgÃ¥ i uddannelsesplanen som et vigtigt kompetencegivende element - vel at mærke for de unge, der magter dele af et ordinært tilrettelagt forløb.

 

·        Lovforslaget sikrer, at den unge kan klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag pÃ¥ tilbud om en ungdomsuddannelse til Klagenævnet for vidtgÃ¥ende specialundervisning. Klagemuligheden omhandler ogsÃ¥ kommunalbestyrelsens afgørelser om ungdomsuddannelsens indhold.

 

·        I forbindelse med kommunalreformen er der etableret regionale udviklingsrÃ¥d, der skal følge aktiviteter i henhold til Loven om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. 

 

·        Lovforslaget placerer entydigt finansieringsansvaret hos kommunerne.

 

·        Partierne bag satspuljeforliget har bevilget de beregnede udgifter. Og holder beregningerne ikke, vil det blive taget op med satspuljepartierne i form af en regulering.

 

·        Endelig er det i bemærkningerne til lovens § 12 anført, at loven evalueres løbende og tages op til revision senest i folketingsÃ¥ret 2011 - 2012. Jeg vil sikre, at uddannelsen vil blive fulgt nøje, bÃ¥de med hensyn til mÃ¥lgruppe og indhold.

 

Jeg vil derfor opfordre udvalget til at afslutte behandlingen, så L 196 kan tredjebehandles som planlagt.