Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. januar 2007

4. udkast
(Revideret ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren)

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om
finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og forskellige andre love

(Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og
gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til
skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v.)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

 

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 32 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1. behandling den 26. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 7. juli 2006 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2005-06 alm. del – bilag 434. Den 19. oktober 2006 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 5 skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Rederiforening,

Dansk Autoriseret Markedsplads A/S,

Dansk Industri,

Finansrådet,

Forsikring & Pension og

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Statsautoriserede Revisorer mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 10, ændres »de øvrige numre« til: »nr. 1-9«.

[Præcisering]

   2) Det under nr. 54 foreslåede § 27, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. En udsteder af omsættelige værdipapirer, bortset fra betalingsinstrumenter, der kan handles på kapitalmarkedet, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked, skal senest 8 dage før generalforsamlingen, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning, offentliggøre den af bestyrelsen godkendte årsrapport. Udstederen skal ligeledes offentliggøre den af bestyrelsen godkendte halvårsrapport for regnskabsårets første 6 måneder. Offentliggørelsen af halvårsrapporten skal ske hurtigst muligt efter udløbet af halvårsperioden, dog senest 2 måneder efter. De offentliggjorte årsrapporter og halvårsrapporter for udstedere her fra landet og fra andre lande inden for Den Europæiske Union eller fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med regnskabslovgivningen i det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted. Finanstilsynet fastsætter regler om, efter hvilke regler årsrapporter og halvårsrapporter fra udstedere fra andre lande skal være udarbejdet. Årsrapporten og halvårsrapporten skal være tilgængelig for offentligheden i mindst 5 år.«

[Præcisering samt udvidelse af hjemmel til at fastsætte regler om, efter hvilke regler årsrapporter og halvårsrapporter skal udarbejdes]

   3) Det under nr. 54 foreslåede § 27, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Bestemmelserne om halvårsrapporter i stk. 7 finder alene anvendelse på udstedere af aktier eller obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter, bortset fra værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, eller værdipapirer, som, hvis de konverteres, eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at erhverve aktier eller værdipapirer, der kan sidestilles med aktier.«

[Præcisering og afgrænsning af anvendelsesområdet for bestemmelse om halvårsrapporter]

   4) I de under nr. 54 foreslåede § 27, stk. 7-11, indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. Stk. 7 finder ikke anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.

[Præcisering af anvendelsesområdet]

   5) Den under nr. 55 foreslåede affattelse af § 27 a affattes således:

Ȥ 27 a. En udsteder af omsættelige værdipapirer bortset fra betalingsinstrumenter, der kan handles pÃ¥ kapitalmarkedet, skal ved offentliggørelse af oplysninger i henhold til dette kapitel sikre, at offentliggørelsen sker pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i hele Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de.

Stk. 2. En udsteder som nævnt i stk. 1 skal samtidig med offentliggørelsen indsende oplysningerne til Finanstilsynet.

Stk. 3. En udsteder som nævnt i stk. 1 skal indsende oplysninger, der er offentliggjort i henhold til stk. 1, til Finanstilsynet, som opbevarer oplysningerne. Finanstilsynet kan udpege andre myndigheder eller juridiske personer i og uden for landet til at varetage opgaven.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på det dokument, som en udsteder er forpligtet til at offentliggøre efter § 27 b.

Stk. 6. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på de meddelelser om besiddelser af aktier i selskaber, der er optaget til handel på en alternativ markedsplads, som en udsteder er forpligtet til at offentliggøre efter § 29, stk. 1, 3. pkt.«

[Præcisering af anvendelsesområdet samt undtagelse af udstedere på alternative markedspladser fra forpligtelserne i § 27 a]

   6) Den under nr. 60 foreslåede affattelse af § 30 affattes således:

Ȥ 30. Finanstilsynet fastsætter regler om udstederes oplysningsforpligtelser, herunder om sprog, indhold, mÃ¥den, hvorpÃ¥ der skal ske offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysningerne, samt om indholdet af periodemeddelelser. Reglerne kan fravige lovens krav til udstedernes forpligtelser i § 27, stk. 7 og 8, og § 27 a, stk. 1-3. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om udstederes ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter.«

[Udvidelse af hjemmelen til at fravige lovens krav til udstederes pligt til at offentliggøre oplysninger og fastsættelse af hjemmel til at stille krav til udstederes ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter]

   7) Den under nr. 90 foreslåede ændring af § 83 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»I § 83 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 29, stk. 3« til: »§ 29, stk. 4« og »§ 32, stk. 3« ændres til: »§ 32, stk. 4«.«

[Konsekvensændring]

   8) I den under nr. 107 foreslåede affattelse af § 84 c, stk. 2, affattes nr. 8 således:

»8)  regler om udstederes oplysningsforpligtelser og ligebehandling af og kommunikation med aktionærer af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30,«.

[Konsekvensændring]

Til § 2

   9) I de under nr. 1 foreslåede ændringer af § 27 ændres »stk. 10, nr. 5, og stk. 11« til: »stk. 11, nr. 5, og stk. 12«.

[Konsekvensændring]

   10) Nr. 2 og 3 affattes således:

»2. I § 27, stk. 7, ændres »(bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet,« til: »omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1,«.

3. I § 27 a, stk. 1, ændres »(bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet,« til: »omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1,«.«

[Konsekvensændringer]

   11) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 93, stk. 1, ændres »§ 33 b, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 33 b, stk. 1 og 2«.

[Præcisering]

Til § 3

   12) I den under nr. 15 foreslåede ændring af § 7, stk. 2, ændres »1, 2, 4 og 8« til: »1 og 4«.

[Konsekvensændring]

   13) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 10, stk. 5, ændres »nr. 4« til: »nr. 3«.«

[Konsekvensændring]

   14) Efter nr. 31 indsættes som nyt nummer:

»02. § 97 ophæves.«

[Konsekvensændring]

   15) Efter nr. 35 indsættes som nye numre:

»03. I § 125, stk. 2, nr. 2, ændres »nr. 2, 4 og 5« til: »nr. 3, 6, 8 og 9«.

04. I § 125, stk. 2, nr. 3, ændres »nr. 4« til: »nr. 3«.«

[Konsekvensændringer]

   16) I den under nr. 42 foreslåede ændring af § 157, stk. 1, indsættes efter »ændres«: »»nr. 2« til: »nr. 3« og«.

[Konsekvensændring]

   17) Den under nr. 55 foreslåede affattelse af § 343 c affattes således:

Ȥ 343 c. Finanstilsynet skal give tilladelse til udøvelse af investeringsrÃ¥dgivning, nÃ¥r

1)   medlemmer af virksomhedens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 64,

2)   virksomheden har tegnet en ansvarsforsikring, der dækker hele Fællesskabet, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav, dog mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav,

3)   virksomhedens forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige,

4)   virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark,

5)   ejerne af kvalificerede andele opfylder kravene i §§ 61 og 62 og

6)   betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, er opfyldt.

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse skal indeholde

1)   alle oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt,

2)   oplysninger om, i hvilke medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der ønskes udøvet aktivitet, og

3)   oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation.

Stk. 3. § 14, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter stk. 1, foretager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de nødvendige registreringer.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2, nævnte ansvarsforsikring.«

[Præcisering]

   18) I den under nr. 55 foreslåede affattelse af § 343 k, stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

[Konsekvensændring]

   19) Efter nr. 69 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 17:

17) Udstedere, som er forpligtet til at sende oplysninger til Finanstilsynet efter § 27 a, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 8.250 kr. årligt.««

[Afgiftsbestemmelse for udstedere af omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarket]

   20) I nr. 70 benævnes de nye numre i § 361, stk. 1: »nr. 18-20«.

[Konsekvensændring]

   21) I nr. 71 benævnes det nye nummer i § 361, stk. 1: »nr. 21«.

[Konsekvensændring]

   22) I den under nr. 82 foreslåede affattelse af bilag 5, nr. 10, ændres »clearingcentraler« til: »clearinginstitutter«.

[Præcisering]

Til § 4

   23) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 28 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om besiddelse og om meddelelse om besiddelse af aktier efter stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, som fraviger forpligtelsen i stk. 1, for så vidt angår aktier i selskaber, hvis aktier er optaget til notering eller handel på et reguleret marked eller optaget til handel på en alternativ markedsplads.««

[Bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte regler om fritagelse fra meddelelsespligten for aktiebesiddelser i selskaber, hvis aktier er optaget til notering eller handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads]

   24) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 73, stk. 5, affattes 2. pkt. således:

»Af indkaldelsen skal fremgå, hvilket pengeinstitut der er udpeget af selskabet, og hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder.«.

[Præcisering]

Til § 10

   25) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 69, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »land«: »inden for Den Europæiske Union eller et land«.

[Præcisering]

   26) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 70, stk. 2, ændres »§ 6 b« til: »§ 69«.

[Præcisering]

Til § 21

   27) I stk. 3 ændres »nr. 88« til: »nr. 81 og 88« og »1. januar« ændres til: »15. februar«.

[Ikrafttrædelsesbestemmelse]

   28) I stk. 4 indsættes efter »119,«: »§ 3, nr. 05,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 19]

   29) I stk. 4 og 7 ændres »20. januar« til: »1. juni«.

[Ændret ikrafttræden]

Til § 22

   30) I stk. 1 ændres »1. januar 2007« til: »15. februar 2007«

[Ændret ikrafttræden]

Til § 23

   31) I stk. 2 ændres »13, 14 og 18« til: »13 og 14«.

[Præcisering]

   32) Som stk. 4 indsættes:

»Stk. 4. § 18 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.«

[Indsættelse af mulighed for at sætte ændringerne af lov om skifte af fællesbo m.v. i kraft for Færøerne]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en præcisering af den foreslåede bestemmelse. Med ændringen præciseres det, at der ved »de øvrige numre« henvises til bestemmelsens nr. 1-9.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en præcisering af den foreslåede bestemmelse. Med ændringen præciseres det, at bestemmelsen alene finder anvendelse på udstedere af omsættelige værdipapirer, der bortset fra betalingsinstrumenter kan handles på kapitalmarkedet. Der er alene tale om en ændring af ordensmæssig karakter, da den tilsvarende afgrænsning findes i lovforslagets § 1, nr. 6.

Ved omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, forstås bl.a. aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser, obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer, samt alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer som nævnt ovenfor kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i lovforslagets § 1, nr. 6.

I lovforslaget angives det, at udstedere skal udarbejde årsrapporter og halvårsrapporter i overensstemmelse med regnskabslovgivningen i udstederens hjemland, når der er tale om udstedere fra andre lande inden for Den Europæiske Union eller fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Med den foreslåede ændring præciseres det, at det er udstederens registrerede hjemsted, der er afgørende for, hvilken regnskabslovgivning udstederen skal udarbejde årsrapporter og halvårsrapporter i overensstemmelse med.

Den foreslåede ændring udvider endvidere Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte regler om, efter hvilke regnskabsregler udstedere fra andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal udarbejde årsrapporter og halvårsrapporter. Baggrunden for denne udvidelse er, at det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted, ikke nødvendigvis regulerer udstederen efter gennemsigtighedsdirektivets regler om årsrapporter og halvårsrapporter. Hjemmelen vurderes kun at blive relevant i ganske få tilfælde. Finanstilsynet vil benytte hjemmelen til at stille krav om, at udstederen skal overholde kravene i gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 2-5, og artikel 5, stk. 2-5.

Til nr. 3

Den foreslåede § 27, stk. 7, gennemfører gennemsigtighedsdirektivets artikel 4 og 5 om offentliggørelse af årsrapporter og halvårsrapporter. Efter § 27, stk. 7, gælder pligten til at offentliggøre årsrapporter og halvårsrapporter udstedere af omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet. I § 27, stk. 9, foreslås pligten til at offentliggøre halvårsrapporter afgrænset således, at den alene gælder udstedere af aktier eller obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter. Desuden præciseres det, at pligten ikke finder anvendelse på værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, eller værdipapirer, som, hvis de konverteres, eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at erhverve aktier eller værdipapirer, der kan sidestilles med aktier. Herved bliver danske udstedere af værdipapirer ikke pålagt pligter ud over, hvad der kræves af gennemsigtighedsdirektivet.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse præciserer, at pligten til at offentliggøre årsrapporter og halvårsrapporter ikke finder anvendelse på andele i kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Dette følger af, at gennemsigtighedsdirektivet ikke finder anvendelse på andele, der udstedes af institutter for kollektiv investering, bortset fra institutter af den lukkede type, jf. gennemsigtighedsdirektivets artikel 1, stk. 2.

Til nr. 5

Den foreslåede § 27 a, stk. 1-3, er en gennemførelse af gennemsigtighedsdirektivets artikel 19 og 21, der bl.a. omhandler en udsteders registreringsforpligtelser og offentliggørelsesforpligtelser. I stk. 1-3 foreslås det præciseret, at § 27 a alene finder anvendelse på udstedere af omsættelige værdipapirer bortset fra betalingsinstrumenter, der kan handles på kapitalmarkedet. Der er alene tale om en ændring af ordensmæssig karakter, da tilsvarende afgrænsning findes i lovforslagets § 1, nr. 6.

Ved omsættelige værdipapirer bortset fra betalingsinstrumenter, der kan handles på kapitalmarkedet, forstås bl.a. aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser, obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer, samt alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer som ovenfor nævnt kan erhverves eller sælges, eller som afregnes kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, rentesatser eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og mål som reference. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås endvidere i stk. 3 præciseret, at udsteder alene skal indsende de oplysninger, som udsteder har offentliggjort i medfør af § 27 a, stk. 1, til opbevaring. En udsteder er således ikke forpligtet til at sende meddelelser, som storaktionærer har ladet registrere, til opbevaring, men skal alene indsende den meddelelse, som udstederen selv har offentliggjort.

I stk. 4 foreslås det præciseret, at pligten til at offentliggøre oplysninger og indsende oplysninger efter § 27 a, stk. 1-3, ikke omfatter andele i kollektive investeringsordninger. Dette følger af, at gennemsigtighedsdirektivet ikke finder anvendelse på andele, der udstedes af institutter for kollektiv investering, bortset fra institutter af den lukkede type, jf. gennemsigtighedsdirektivets artikel 1, stk. 2.

Der foreslås ligeledes indsat et stk. 6, hvorefter udstedere af aktier, der er optaget til handel på alternative markedspladser, undtages fra de registreringsforpligtelser og oplysningsforpligtelser, der påhviler udstedere på regulerede markeder efter den foreslåede § 27 a. Begrundelsen for undtagelsen er, at gennemsigtighedsdirektivet ikke regulerer alternative markedspladser. I stk. 6 undtages udsteder således fra at offentliggøre meddelelser om større besiddelser af aktier i selskaber, der er optaget til handel på en alternativ markedsplads, på den i § 27 a, stk. 1, foreskrevne måde. Udsteder anses for at have opfyldt sin oplysningsforpligtelse i medfør af § 29, stk. 1, 3. pkt., når meddelelsen er kommet frem til den alternative markedsplads, hvor aktierne er optaget til handel. Derudover undtages udsteder fra pligten til at indsende oplysningerne til Finanstilsynet med henblik på registrering og opbevaring efter § 27 a, stk. 2 og 3.

Til nr. 6

Det foreslås at udvide hjemmelen til, at Finanstilsynet kan undtage udstedere fra lovens krav om at offentliggøre årsrapporter, halvårsrapporter og periodemeddelelser. Endvidere foreslås det at udvide hjemlen til at undtage udstedere fra krav til offentliggørelsesmetoden. Baggrunden for udvidelsen er, at de regler, der gennemfører gennemsigtighedsdirektivet i dansk ret, ikke skal finde anvendelse på udstedere, der hverken er hjemmehørende her i landet eller har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked her i landet, dvs. hvor Danmark er værtsland. Den foreslåede hjemmel vil blive anvendt ved udstedelsen af den bekendtgørelse, der skal gennemføre dele af gennemsigtighedsdirektivet, og hvor der vil blive fastlagt en præcis afgrænsning af reguleringen af tilfælde, hvor Danmark er henholdsvis hjemland og værtsland. Endelig foreslås det at udvide hjemmelen til, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om udstederes ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter. Hjemmelen skal anvendes til at gennemføre gennemsigtighedsdirektivets artikel 17 og 18.

Artikel 17 omhandler udstedere af aktiers ligebehandling af og kommunikation med aktionærer. Finanstilsynet vil alene anvende denne hjemmel til at gennemføre artikel 17 for udenlandske udstedere af aktier, dvs. udstedere, der ikke er omfattet af aktieselskabsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 5 og 6.

Artikel 18 omhandler udstedere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter bortset fra værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, eller værdipapirer, som, hvis de konverteres, eller de dertil knyttede rettigheder udøves, giver ret til at erhverve aktier eller værdipapirer, der kan sidestilles med aktier. For så vidt angår gennemførelsen af artikel 18 vil Finanstilsynet anvende hjemmelen for såvel danske som udenlandske udstedere. Der vil ikke blive fastsat regler for de typer af gældsinstrumenter, som ikke er omfattet af direktivets artikel 18.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring af § 29, stk. 3, til § 29, stk. 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 59. Den foreslåede ændring af § 32, stk. 3, til § 32, stk. 4, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 62.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr. 6.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i nr. 5.

Til nr. 10

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 64.

Til nr. 12

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den nye nummerering af lovens bilag 4, afsnit A, som gennemføres med lovforslaget.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den nye nummerering af lovens bilag 5, som gennemføres med lovforslaget.

Til nr. 14

Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelser for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv indeholder i artikel 18 regler om deponering af kunders midler. Disse regler vil blive gennemført i en bekendtgørelse med hjemmel i § 72, jf. lovforslagets § 3, nr. 30. Reglerne i direktivet og den kommende bekendtgørelse er stort set identiske med de eksisterende regler i § 97, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet. Ophævelsen af § 97 vil ikke have nogen praktiske konsekvenser for hverken de finansielle virksomheder eller de kunder, som bestemmelsen er tiltænkt at beskytte.

Til nr. 15

Lovens § 125, stk. 2, fastlægger minimumskravet til basiskapitalen i fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Basiskapitalen i fondsmæglerselskaber skal mindst udgøre 1 mio. euro, hvis selskabet har tilladelse til at udføre visse af aktiviteterne i lovens bilag 4, afsnit A og B, og 300.000 euro, hvis selskabet alene har tilladelse til at udføre de andre aktiviteter i bilag 4, afsnit A og B. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den nye nummerering af lovens bilag 4, afsnit A, som gennemføres med lovforslaget. De tidligere nr. 2, 4 og 5, ændres med forslaget til nr. 3, 6 og 9. Endvidere indføres en ny aktivitet, drift af en multilateral handelsfacilitet, i bilag 4, afsnit A, nr. 8. Fondsmæglerselskaber, der får tilladelse til at drive en multilateral handelsfacilitet, skal således have en basiskapital, der mindst udgør 1 mio. euro. Det svarer til det kapitalkrav, der stilles til udenlandske operatører af regulerede markeder, der ønsker at drive en multilateral handelsfacilitet her i landet.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den nye nummerering af lovens bilag 4, afsnit A, som gennemføres med lovforslaget.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring af den foreslåede affattelse af § 343 c er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 18

Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring i nr. 17.

Til nr. 19

I bestemmelsen fastsættes afgiften til Finanstilsynet for udstedere, som er forpligtet til at sende oplysninger til Finanstilsynet efter § 27 a, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 55. Oplysninger, der skal indsendes til Finanstilsynet, omfatter bl.a. oplysninger om årsrapporter, halvårsrapporter, periodemeddelelser eller kvartalsrapporter, oplysninger om erhvervelse eller afhændelse af større besiddelser og intern viden, der skal offentliggøres efter lovens § 27. Afgiften har til formål at dække de udgifter, der er forbundet med etablering og drift af et elektronisk system, der kan modtage og opbevare oplysningerne for Finanstilsynet.

Der er tale om en fast årlig afgift, der reguleres efter udviklingen i Finanstilsynets bevilling.

Afgiften opkræves i overensstemmelse med § 369, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, primo december det pågældende år.

Til nr. 20 og 21

Den foreslåede ændring er en præcisering som følge af en ny nummerering. Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

Til nr. 22

Den foreslåede ændring er en sproglig præcisering, så der konsekvent henvises til clearinginstitutter i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 23

Det foreslåede § 28 a, stk. 3, giver økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler, som fraviger meddelelsespligten i stk. 1 for så vidt angår aktier i selskaber, hvis aktier er optaget til notering eller handel på et reguleret marked eller optaget til handel på en alternativ markedsplads. Bemyndigelsen skal ses i lyset af den foreslåede hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 59, der giver Finanstilsynet mulighed for administrativt at gennemføre gennemsigtighedsdirektivets bestemmelser om undtagelser fra meddelelsespligten.

Der foreslås indsat en tilsvarende bemyndigelse for økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte bestemmelser om undtagelser fra meddelelsespligten i medfør af aktieselskabsloven for besiddelser af de pågældende aktier. Bemyndigelsen foreslås indsat med henblik på at give mulighed for at sikre, at meddelelsespligten i medfør af aktieselskabsloven så vidt muligt vil svare til meddelelsespligten i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. Bemyndigelsen foreslås udnyttet, så de undtagelser fra meddelelsespligten, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse, i vidt omfang vil svare til de undtagelser fra meddelelsespligten, der fastsættes i medfør af den foreslåede hjemmel i lov om værdipapirhandel m.v. Det bemærkes, at beføjelser, som efter aktieselskabsloven er tillagt økonomi- og erhvervsministeren, udøves af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang over visse afgørelser.

Til nr. 24

Den foreslåede ændring er en præcisering af det foreslåede § 73, stk. 5, 2. pkt., med henblik på at bringe ordlyden af bestemmelsen i overensstemmelse med gennemsigtighedsdirektivets tekst.

Til nr. 25

Den foreslåede ændring er en præcisering af den foreslåede affattelse af § 69, stk. 1, nr. 11. Det præciseres, at der ved »land« forstås et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Til nr. 26

Den foreslåede ændring er en præcisering af den foreslåede affattelse af § 70, stk. 2. Med den foreslåede ændring ændres henvisningen i bestemmelsen fra § 6 b, stk. 1, nr. 12, til § 69, stk. 1, nr. 12.

Til nr. 27

Den foreslåede ændring sætter lovforslagets § 1, nr. 81, i kraft den 1. januar 2007.

Derudover foreslås ikrafttrædelsen af de bestemmelser, der skulle være trådt i kraft den 1. januar 2007, udskudt til den 15. februar 2007. Udskydelsen skyldes, at lovforslaget ikke blev vedtaget inden den 1. januar 2007.

Til nr. 28

Med den foreslåede ændring sættes ændringsforslag nr. 19 om afgiftsbetaling for udstedere af omsættelige værdipapirer i kraft den 1. juni 2007.

Til nr. 29

Den foreslåede ændring udskyder ikrafttrædelsen af den del af lovforslaget, der gennemfører gennemsigtighedsdirektivet, fra den 20. januar 2007 til den 1. juni 2007.

Gennemsigtighedsdirektivet indeholder en række bemyndigelser fra Kommissionen til at fastsætte nærmere regler til gennemførelse af direktivet. Kommissionens regler er endnu ikke udstedt.

Fra dansk side kunne man principielt vælge at udstede disse bekendtgørelser uden skelen til Kommissionens forventede direktiv, men det vil kræve, at reglerne justeres efter 12 måneder.

Den danske lovgivning vil først være på plads omkring direktivets gennemførelsesfrist den 20. januar 2007. 

På den baggrund er det fundet mest hensigtsmæssigt at udsætte ikrafttrædelsen til den 1. juni 2007 for den del af lovforslaget, der gennemfører gennemsigtighedsdirektivet. Herved får de berørte virksomheder tid til at indrette sig på reglerne.

For bestemmelser, der omhandler regnskabsinformationer, herunder halvårsrapporter, indebærer den ændrede ikrafttrædelsesdato, at bestemmelserne finder anvendelse fra og med de regnskabsår, der begynder den 1. juni 2007 eller senere. Dette betyder, at virksomheder, hvis regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december 2007, vil skulle udarbejde og offentliggøre deres halvårsrapport i overensstemmelse med de regler, som gennemføres i medfør af gennemsigtighedsdirektivet, første gang for perioden 1. januar til 30. juni 2008.

For så vidt angår periodemeddelelser, betyder den ændrede ikrafttrædelsesdato eksempelvis, at et selskab, hvis regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december 2007, vil skulle offentliggøre sin første periodemeddelelse i perioden fra midten af marts til midten af maj 2008.

Den ændrede ikrafttrædelsesdato betyder, at Finanstilsynet har mulighed for at sende opgaven med at modtage og opbevare oplysninger, som skal indsendes af udstedere og storaktionærer, og gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden, i offentligt udbud. Det vil således være Finanstilsynet selv, der er ansvarlig for at varetage opgaven.

Til nr. 30

Med den foreslåede ændring udskydes ikrafttrædelsen af bestemmelsen om præciseringen af underskriftsforholdene i revisorloven. I henhold til det fremsatte lovforslag skulle ændringen af revisorloven have virkning for revisionspåtegninger, der afgives efter den 1. januar 2007. Udskydelsen skyldes, at lovforslaget ikke er vedtaget inden den 1. januar 2007.

Da bestemmelsen blot er en præcisering af den gældende retstilstand, er udskydelsen af bestemmelsens ikrafttrædelse uden betydning for underskriftsforholdene. Bestemmelsen kan således også anvendes på revisionspåtegninger på årsrapporter, der vedrører regnskabsåret 2006.

Til nr. 31

Den foreslåede ændring udtager lov om skifte af fællesbo m.v. fra opremsningen af love, der ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland.

Til nr. 32

Den foreslåede ændring gør det muligt helt eller delvist at sætte ændringerne til lov om skifte af fællesbo m.v. i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

                                                                                                                                               

  Kim Andersen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Kurt Kirkegaard (V) fmd.  Jens Hald Madsen (V) Â  Marion Pedersen (V) Â  Colette L. Brix (DF) nfmd.  Kim Christiansen (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Kim Mortensen (S) Â  Jens Christian Lund (S) Â  Niels Sindal (S) Â  Karen Hækkerup (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Â  Pia Olsen (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

 

 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 20

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra Økonomi- og erhvervsministeriet

2

Henvendelse af 23/10-06 fra Dansk Autoriseret Markedsplads A/S

3

Henvendelse af 3/11-06, fra Forsikring & Pension

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Henvendelse af 22/11-06 fra Finansrådet, Dansk Industri og Danmarks Rederiforening

7

Henvendelse af 22/11-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

8

1. udkast til betænkning

9

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

10

Henvendelse af 5/12-06 fra Dansk Autoriseret Markedsplads A/S

11

Revideret ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

12

2. udkast til betænkning

13

3. udkast til betænkning

14

Revideret ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 20

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/10-06 fra Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/11-06 fra Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren mener, at alle organisationer, der har indsendt høringssvar i første runde, finder, at deres indvendinger er tilgodeset med det endelige lovforslags formuleringer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om det giver anledning til overvejelse, at Forbrugerrådet ikke har ressourcer til at udarbejde fulde høringssvar på så vigtigt et område, men alene har kunnet reagere på udformningen af lovforslagets § 11, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelse af 22/11-06 fra Finansrådet m.fl., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om kommentar til henvendelse af 22/11-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om kommentar til henvendelse af 5/12-06 fra Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå