Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 13-18 af 21. september 2007.

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

L 220 spørgsmål 13:

Vil ministeren oplyse, hvor mange procentpoint kommuneskatten skal stige i en gennemsnitskommune, for at hhv. en folkepensionist, en lavtlønnet og en højtlønnet (der formodes hhv. ikke formodes at støde mod det skrå skatteloft) får annulleret lettelsen i lovforslaget (evt. inkl. regulering af energiafgifter)?

Svar:

I nedenstående tabel er vist, hvor mange pct.point kommuneskatten kan stige, før lettelsen som følge af Lavere skat på arbejde inkl. prisindekseringen af energiafgifterne bliver neutraliseret. Der er taget udgangspunkt i eksemplerne i tabel 3 i bemærkningerne til L 220.

Kommuneskatteforhøjelse, der neutraliserer lettelsen som følge af Lavere skat på arbejde i 2009 for udvalgte indkomsttrin.
2008-niveau	Indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag	Samlet ændring som følge af Lavere skat på arbejder inkl. prisindeksering af energiafgifter	Forhøjelse af kommuneskatteprocent, der neutraliserer lettelsen som følge af Lavere skat på arbejde
	Kr.	Kr.	Pct.point
Pensionist uden ATP	130.512	6391)	0,717
Ufaglært arbejder	200.000	1.353	1,157
Højtlønnet  - med skatteloft	600.000	5.206	1,931
Højtlønnet  - uden skatteloft			1,072
1)     Heri er indregnet en fremgang i rådighedsbeløbet på 441 kr. efter skat som følge af forøgelsen af overførselsindkomsterne med 0,6 pct.

 

Lettelserne, der følger af Lavere skat på arbejde, betyder, at kommuneskatten kan stige ca. 0,72 pct.point, før der bliver tale om en tilbagegang i rådighedsbeløb for en enlig pensionist.

For en lavtlønnet med en indkomst på 200.000 kr. kan kommuneskatten tilsvarende stige med ca. 1,16 pct.point, uden at den disponible indkomst falder.

For en højtlønnet med en indkomst på 600.000 kr. kan kommuneskatten tilsvarende stige med ca. 1,93 pct.point, når der tages hensyn til det skrå skatteloft. Det skrå skatteloft indebærer, at i kommuner, der som følge af høje skatteprocenter omfattes af det skrå skatteloft, vil en forhøjelse af kommuneskatten resultere i en tilsvarende reduktion af satsen for topskat. Topskatteydere i disse kommuner betaler således alene den højere kommuneskat af indkomst under topskattegrænsen.

For en højtlønnet, der bor i en kommune, der ikke er omfattet af det skrå skatteloft, kan kommuneskatten stige med ca. 1,07 pct.point, uden at der bliver tale om en tilbagegang i disponibel indkomst.

De angivne ændringer i kommuneskatterne skal vurderes i forhold til, at niveauet for den kommunale beskatning udgør 25,3 pct. inkl. kirkeskat (gennemsnitskommune i 2007).

Uden Lavere skat på arbejde ville en pensionist i en kommune med en skattestigning på 0,717 pct.point opleve en skattestigning på 639 kr.

 

L 220 spørgsmål 14:

Vil ministeren oplyse, hvordan det ville have påvirket hhv. en folkepensionist, en lavtlønnet og en højtlønnets rådighedsbeløb, hvis man i stedet for lovforslaget havde bibeholdt de eksisterende bestemmelser om nedjustering af arbejdsmarkedsbidraget?

Svar:

De ønskede beregninger fremgår af besvarelsen af spørgsmål 10, hvortil der henvises.

 

L 220 spørgsmål 15:

Vil ministeren redegøre for, hvorledes der tilvejebringes finansiering for de ca. 3,5 mia. kr. årligt, der ellers skulle have været brugt til at nedsætte arbejdsmarkedsbidraget?

Svar:

Ifølge Arbejdsmarkedsfondsloven § 4 skal arbejdsmarkedsbidraget sættes ned i det førstkommende finansår, når der ifølge budgetteringen af arbejdsmarkedsfonden på finanslovsforslaget opstår overskud i fonden. Ifølge finanslovsforslaget for 2008 udviser Arbejdsmarkedsfonden i 2008 et overskud på 8.692 mio. kr., som med reguleringsmekanismen i den nuværende Arbejdsmarkedsfondslov ville betyde, at arbejdsmarkedsbidragssatsen skulle nedsættes til 7,5 pct. i 2008, jf. anmærkningerne til Finanslovsforslagets § 34. Overskuddet er et resultat af den gunstige beskæftigelsesudvikling i de seneste år. Stigningen i beskæftigelsen betyder, at Arbejdsmarkedsfondens indtægter er øget, og at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv. er faldet. Desuden har faldet i antallet af efterlønsmodtagere som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 med efterlønsreformen i 1999 reduceret udgifterne til efterløn og førtidspension i Arbejdsmarkedsfonden.

De 3,5 mia. kr. i nettoprovenutab, som en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget til 7,5 pct. ville indebære, er således finansieret indenfor arbejdsmarkedsfondens lukkede system. Hvis ikke der havde været finansiering som følge af udviklingen i beskæftigelse, ledighed og antallet af efterlønsmodtagere, ville AM-bidraget ikke skulle have været nedsat i 2008.

Med lovforslaget ophæves fondskonstruktionen og Lov om en arbejdsmarkedsfond ændres til Lov om arbejdsmarkedsbidrag. Derved fastholdes arbejdsmarkedsbidragssatsen på 8,0 pct., hvorfor de 3,5 mia. kr. kan anvendes på anden vis. For at sikre, at skattestoppet overholdes, skal det merprovenu, der skulle have været anvendt til en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget, tilbageføres til de beskæftigede skatteydere gennem generelle skattelettelser.

En opretholdelse af den nuværende reguleringsmekanisme i Arbejdsmarkedsfonden ville betyde, at arbejdsmarkedsbidraget skal hæves, hvis der senere opstår underskud i Arbejdsmarkedsfonden, f.eks. fordi ledigheden igen begynder at stige. Ophævelsen af Arbejdsmarkedsfonden beskytter skatteyderne imod en sådan skattestigning.

 

L 220 spørgsmål 16:

Vil ministeren oplyse, hvor stort et ekstra beløb, f.eks. en gennemsnitlig sosu-assistent vil få ud af at arbejde en ekstra time med lovforslaget sammenlignet med at arbejde en ekstra uden lovforslaget?

Svar:

Ifølge Finansministeriet og Personalestyrelsen havde en gennemsnitlig social- og sundhedsassistent i marts 2007 en løn på ca. 27.000 kr. om måneden svarende til ca. 324.000 kr. om året inklusive tillæg, merarbejde, særlig feriegodtgørelse samt pension. Forudsættes en pensionsindbetalingsprocent på 12,6 pct., udgør pensionsindbetalinger ca. 36.300 kr. heraf^[1].

En person med indkomst på 287.700 kr. årligt efter pensionsindbetalinger men før AM-bidrag vil i 2009 opnå en skattelettelse både som følge af forhøjelsen af personfradraget med 1.000 kr. og forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget fra 2,5 pct., maks. 7.700 kr., til 4,25 pct., maks. 13.100 kr. Det er imidlertid kun forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, der påvirker marginalskatten for en person med en årsindkomst på 287.700 før AM-bidrag.

For en skatteyder i en gennemsnitskommune med indkomst mellem 42.500 kr. og 308.235 kr. reduceres marginalskatten fra ca. 42,9 pct. til ca. 42,4 pct. som følge af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget^[2]. Dermed stiger afkastet af en indkomstfremgang efter skat med 0,9 pct.

 

L 220 spørgsmål 17:

Vil ministeren oplyse, hvor stor en arbejdstidsforøgelse, det er forudsat at nuværende lønmodtagere med indkomst mellem mellem- og topskattegrænsen vil levere på grund af lovforslagets forøgelse af mellemskattegrænsen, samt hvilken ekstra indkomst denne arbejdstidsforøgelse vil udgøre med lovforslaget sammenlignet med arbejdstidsforøgelsens uden lovforslaget?

Svar:

Samlet set øger Lavere skat på arbejde arbejdsudbuddet med omkring 8.000 fuldtidspersoner, jf. også tabel 1 i svaret på spørgsmål 18.

Forhøjelsen af mellemskattegrænsen i 2009 med 56.000 kr. (2008-niveau), så arbejdsindkomst mellem 304.000 kr. og 365.000 kr. før AM-bidrag ikke omfattes af mellemskatten, skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.400 fuldtidspersoner. Heraf skyldes ca. 6.900 fuldtidspersoner, at de skatteydere, der slipper for mellemskatten, øger deres arbejdstid.

Forhøjelsen af mellemskattegrænsen betyder, at ca. 575.000 personer slipper for mellemskatten og får sænket marginalskatten med 5,5 pct. point. Heraf er ca. 205.000 personer topskatteydere, som ikke længere omfattes af mellemskatten som følge af overførsel af uudnyttet mellemskattefradrag mellem ægtefæller.

De ca. 370.000 skatteydere med indkomst mellem den nuværende mellemskattegrænse og topskattegrænsen skønnes at øge arbejdstiden med i gennemsnit ca. 17 timer årligt eller knap 5 minutter om dagen^[3]. Denne forøgelse af arbejdstiden øger i gennemsnit bruttoindkomsten med godt 3.500 kr. i forhold til gældende regler for hver af de ca. 370.000 skatteydere med indkomst mellem den nuværende mellemskattegrænse og topskattegrænsen^[4].

 

L 220 spørgsmål 18:

Vil ministeren redegøre for det gennemsnitlige provenutab pr. ekstra job, der bliver skabt for hver af lovforslagets delelementer?

Svar:

Det giver ikke mening at beregne, hvor meget provenu staten taber pr. fuldtidsperson, som elementerne i lovforslaget øger arbejdsudbuddet med. Skattelettelserne i Lavere skat på arbejde skal ses som en helhed, hvori der indgår andre hensyn end at opnå den størst mulige effekt på arbejdsudbuddet, herunder bl.a. fordelingshensyn.

Lovforslaget og reguleringen af overførselsindkomsterne skønnes at øge arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til omkring 8.000 fuldtidspersoner, jf. tabel 1. Heraf kan ca. 7.000 fuldtidspersoner forklares ved, at de beskæftigede vil øge deres arbejdstid, når marginalskatten sættes ned og efter-skat afkastet af en ekstra arbejdstime stiger[5]. Omkring 1.000 fuldtidspersoner kan henføres til, at flere vil deltage på arbejdsmarkedet, fordi forskelsbeløbet (gevinsten ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst) stiger.

Tabel 1. Lovforslagets umiddelbare provenuvirkninger og effekt på arbejdsudbuddet
		Provenu	Forskels-beløb	Marginal-skat	Deltagelses-beslutning	Time-beslutning	Samlet
		Mio. kr.	Kr.	Pct. point	Fuldtidspersoner
Øget beskæftigelsesfradrag		4.010	140	-0,34	1.500	400	1.900
Øget mellemskattegrænse		3.780	135	-0,94	500	6.900	7.400
Øget personfradrag		1.620	-	-0,03	-200	-300	-500
Merregulering af overførsler		680	-50	0,30	-800	-	-800
Samlet		9.410	275	-1,31	1.000	7.000	8.000
Anm.:	Merreguleringen af overførsler med 680 mio. kr. er ikke en konsekvens af L 220, men hører med til den samlede effekt af Lavere skat på arbejde.