Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4 og 5 af 12. september 2007.

 

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  Birgitte Christensen

 


L 220 spørgsmål 4:

Vil skatteministeren bekræfte med en beregning, at en enlig pensionist får mindre ud af regeringens aftale med Dansk Folkeparti end pågældende ville have fået efter den lov om Arbejdsmarkedsbidrag, der er gældende i dag. Oplysninger bedes givet for 2008 og følgende år.

 

Svar:

Nej, jeg kan ikke bekræfte, at en enlig folkepensionist får mindre ud af regeringens aftale med Dansk Folkeparti i forhold til, hvad folkepensionisten ville have haft til rådighed, hvis gældende regler var blevet videreført uændret.

En uændret videreførelse af gældende regler ville have medført en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget til 7,5 pct. i 2008. Dette ville have bevirket en ekstra satsregulering af overførselsindkomsterne på 0,6 pct. Hvad der ville ske med satsen for arbejdsmarkedsbidraget de følgende år og hermed reguleringen af overførselsindkomsterne, ville afhænge af konjunkturerne. Med den gældende reguleringsmekanisme i arbejdsmarkedsfondsloven vil en stigning i ledigheden og udgifterne til arbejdsmarkedspolitikken kunne føre til, at arbejdsmarkedsbidragssatsen skulle sættes op igen og endda muligvis komme op over 8 pct. En sådan forhøjelse af satsen ville påvirke overførselsindkomsterne i nedadgående retning.

Denne sammenhæng mellem ændringer i arbejdsmarkedsbidragssatsen og regulering af overførselsindkomsterne fjernes med aftalen om Lavere skat på arbejde.

I Lavere skat på arbejde foreslås der givet et permanent løft i overførselsindkomsterne ved den foreslåede ekstra regulering med 0,6 pct. Hertil kommer en ekstra forhøjelse af personfradraget med 500 kr. i 2008 og med yderligere ekstra 500 kr. fra og med 2009. Endvidere påvirker den foreslåede prisindeksering af energiafgifterne pensionisternes disponible indkomst.

Af beregningerne i tabellen nedenfor fremgår, at der ved Lavere skat på arbejde bliver tale om en fremgang i den disponible indkomst for en enlig pensionist i årene fra og med 2008.

Ændring i disponibel indkomst for enlig folkepensionist som følge af Lavere skat på arbejde

2008-niveau

Permanent løft af overførselsindkomsterne med 0,6 pct. fra 2008

Ekstra forhøjelse af personfradraget

Prisindeksering af energiafgifter1)

Samlet virkning

 

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

2008

440

194

-100

534

2009

446

394

-200

641

2010

452

401

-200

653

2011

458

408

-300

566

2012

465

415

-400

479

2013

471

421

-400

493

2014

478

429

-500

406

2015

484

436

-600

320

Anm.:  Der er regnet med en prisstigningstakt på 1,8 pct. I alle år efter 2008 er regnet med en satsregulering på 3,2 pct. og en stigning i reguleringstallet på 3,5 pct.

1)         Afrundede tal for skønnet gennemsnitsbelastning for enlige pensionister.

 

 

L 220 spørgsmål 5:

Vil ministeren beskrive hvorledes grænserne for mellem- og topskat forventes at ville ændre sig som følge af aftalen om at antallet af topskatteydere ikke må stige, herunder oplyse et skønnet tabt provenu og fordelingen heraf på indkomstgrupper.

 

Svar:

De ønskede oplysninger fremgår af besvarelsen af spørgsmål 6 og 7, hvortil der henvises.