Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 11 af 27. oktober 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale DNA-profilregister. (Videregivelse af oplysninger til andre EU-lande mv.)(L 24).

 

Spørgsmål nr. 11:

 

          ”Hvordan sikres det, at modtagerlandene ikke videregiver oplysninger fra det danske Dna-register til lande uden for Schengen?”

 

Svar:

 

Det følger af rammeafgørelsens artikel 8, stk. 3, at oplysninger og efterretninger, herunder personoplysninger videregivet i henhold til rammeafgørelsen, kun kan anvendes af de kompetente retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat, de er videregivet til, til de formål, hvortil de er blevet meddelt i overensstemmelse med rammeafgørelsen eller med henblik på forebyggelse af umiddelbare og alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed. Behandling med henblik på andre formål er kun tilladt med forudgående samtykke fra den medlemsstat, oplysningerne stammer fra. Samtykke kan gives, hvis lovgivningen i den medlemsstat, oplysningerne stammer fra, indeholder hjemmel til det. Er der givet et samtykke, er behandlingen af oplysningerne herefter udelukkende underlagt den nationale lovgivning i den modtagende medlemsstat.

 

I praksis betyder det, at Rigspolitiet vil skulle meddele samtykke, hvis en udenlandsk myndighed, som har modtaget oplysninger fra det danske dna-profilregister, ønsker at videregive oplysningerne til et tredjeland, og at samtykke alene vil kunne meddeles, hvis videregivelsen ville kunne være sket direkte til det pågældende tredjeland efter reglerne i lov om det centrale dna-profilregister, jf. den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 2.