Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5 af 27. oktober 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale DNA-profilregister. (Videregivelse af oplysninger til andre EU-lande mv.)(L 24).

 

Spørgsmål nr. 5:

 

          ”Hvordan er de danske sletteregler?”

 

Svar:

 

Efter lov nr. 434 af 31. maj 2000 om Det Centrale Dna-profil-register, § 2, må der i registeret kun optages oplysninger, der er af politimæssig betydning i forbindelse med personidentifikation. Registeret må indeholde følgende oplysninger:

 

1.      I registerets persondel mÃ¥ optages dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 Ã¥r og 6 mÃ¥neder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, hvis dna-analysen er udført i den pÃ¥gældende sag pÃ¥ grundlag af biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72.

2.      I registerets spordel mÃ¥ optages dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet pÃ¥ gerningssteder eller pÃ¥ effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse.

 

Det følger af lovens § 3, at oplysninger i registerets persondel straks skal slettes, når

 

1.      sigtelse er opgivet som grundløs,

2.      den registrerede person er fyldt 80 Ã¥r,

3.      oplysningerne er tilvejebragt pÃ¥ grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende,

4.      oplysningerne er tilvejebragt pÃ¥ grundlag af et legemsindgreb, som retten eller politiet selv efterfølgende finder uhjemlet, eller

5.      andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

 

Sletning af oplysninger i registerets persondel kan dog undlades, selv om den registrerede person er fyldt 80 år, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendigt at opretholde registreringen.

 

Oplysninger om en registreret person skal endvidere slettes senest 2 år efter den pågældendes død.

 

Efter lovens § 4 skal oplysninger i registerets spordel slettes, når

 

1.      sporfundet er personidentificeret,

2.      oplysningerne ikke længere er af politimæssig betydning eller

3.      andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

 

Når et sporfundet bliver personidentificeret, kan sletning dog undlades, hvis den identificerede person ikke er eller har været sigtet for den pågældende forbrydelse, og vedkommende meddeler samtykke til fortsat registrering.