Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 6 af 27. oktober 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale DNA-profilregister. (Videregivelse af oplysninger til andre EU-lande mv.)(L 24).

 

Spørgsmål nr. 6:

 

          ”Hvor mange personer har indtil nu gjort brug af slettereglerne?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

 

”Rigspolitiet, som opbevarer og fører det centrale dna-profilregister, jf. lovens § 1, foretager løbende opdateringer af edb-registeret og har oprettet en database, som bl.a. indeholder statistiske oplysninger vedrørende registeret, herunder om antallet af sletninger m.v. Databasen er for tiden under omlægning med henblik på en teknisk udvidelse af edb-registerets kapacitet, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt teknisk muligt at tilvejebringe de ønskede statistiske oplysninger om antallet af sletninger i registeret.”