Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Den 22. november 2006
Â	Sagsnr.: 3854

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 9. november 2006 (Ad L 28) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 18:

 

Spørgsmål 18:

”Hvordan sikres det, at virksomheder med en relativ stor omsætning ikke kun får en bøde på 20.000 kr. ved alvorlige overtrædelser af fødevarelovgivningen?”

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”I lovforslaget er der fastsat vejledende bødestørrelser for forskellige kategorier af strafbare forhold. Bødestørrelserne er fastsat, så de afspejler bl.a. karakteren af overtrædelsen, beskyttelseshensynet bag de overtrådte bestemmelser, den eventuelle økonomiske gevinst eller besparelse, der er opnået som følge af overtrædelsen og ikke mindst hensynet til fødevaresikkerheden generelt, så de overtrædelser, som udgør en konkret eller potentiel fare for fødevaresikkerheden, medfører de højeste bøder.

 

Bødestørrelserne spænder fra 1.500 kr. til 40.000 kr.; f.eks. er udgangspunktet ved salg eller manglende tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer en bøde på 40.000 kr., og udgangspunktet for overtrædelse af reglerne om holdbarhedsmærkning er en bøde på 20.000 kr. i engrosvirksomheder.

 

Det er hensigten, at de foreslåede bødestørrelser skal danne udgangspunkt ved udstedelse af bøder for overtrædelser, som begås efter lovforslagets ikrafttræden. Der skal imidlertid i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om udgangspunktet skal forhøjes eller nedsættes på grund af skærpende eller formildende omstændigheder.

 

En af de omstændigheder, som skal med i denne vurdering, er virksomhedens omsætning. Det følger af fødevarelovens § 60, stk. 5, at der ved fastsættelse af bødens størrelse – udover de almindelige regler i straffeloven - skal tages hensyn til virksomhedernes omsætning. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2006, og har således intet med lovforslag L 28 at gøre.

 

Som der er redegjort for bl.a. i besvarelse af Udvalgets spørgsmål 14 (ad L 28), hvortil der kan henvises, er hjemlen til differentiering efter virksomhedens størrelse udmøntet således, at der i forbindelse med domstolsprøvelse tages hensyn til virksomhedens omsætning, mens der ved udstedelse af administra­tive bødeforlæg af praktiske årsager tages udgangspunkt i antallet af ansatte i virksomheden.”

 

Det fremgår videre af besvarelsen af spørgsmål 14, at hvis fødevaremyndighederne vurderer, at antal ansatte ikke giver et retvisende billede, fordi virksomhedens omsætning vurderes til at være meget stor i forhold til antal ansatte, skal der foretages politianmeldelse med påstand om en højere bøde. På den måde vil domstolene komme til at tage stilling til spørgsmålet om bødens størrelse, hvori hensynet til virksomhedens omsætning vil indgå.

 

Man kan således ikke på forhånd lægge sig fast på, hvilke bødestørrelser der konkret skal gives i forskellige typer af sager. Der skal i hver enkelt sag foretages en individuel vurdering af, hvilken bødestørrelser der er den rette. Det er i den forbindelse væsentlig at understrege, at spørgsmålet om, hvilken straf, der skal fastsættes i det enkelte tilfælde, naturligvis fortsat i sidste ende beror på domstolenes konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder.

 

Der skal dog ikke herske tvivl om, at hensigten med lovforslaget er at skærpe bødeniveauet – ikke mindst for alvorlige overtrædelser - væsentligt, og det følger altså direkte af den allerede gældende lovtekst, at der ved fastsættelse af bødestraffen skal tages hensyn til virksomhedens omsætning.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Heidi Søltoft