Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Â	22. november 2006 Sagsnr.: 2905

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 16. november 2006 (Ad L 28) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 21:

 

Spørgsmål 21:

”Vil ministeren konkretisere lovforslagets bagatelgrænse, og hvis det ikke lader sig gøre, vil ministeren så oplyse, hvorfor det ikke kan lade sig gøre?”

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg henholder mig:

 

”Der er ikke fastsat en bagatelgrænse i lovforslaget, og Fødevarestyrelsen forudsætter derfor i besvarelsen, at der henvises til bagatelgrænsen for, hvornår der skal anvendes mere konsekvent bødesanktionering, jf. instruks om mere konsekvent bødesanktionering på udvalgte områder.

 

Instruksen, som trådte i kraft den 1. juli 2006, er et led i udmøntningen af nul-tolerance planen på fødevareområdet. Instruksen medfører, at udgangspunktet ved overtrædelse af klare regler er en administrativ bøde. Klare regler foreligger, hvis der ikke almindeligvis er tvivl om fortolkningen af dem, og det af det faktiske forhold klart fremgår, at der er tale om en overtrædelse.

 

Udgangspunktet om anvendelse af administrative bødeforlæg ved overtrædelse af klare regler kan imidlertid fraviges, hvis der er tale om bagatelagtige forhold. Uden en sådan bagatelgrænse ville man i nogle tilfælde kunne komme i konflikt med bl.a. forvaltningsrettens proportionalitetsgrundsætning. Herefter skal det således afvejes konkret i hver enkelt sag, om overtrædelsen er så bagatelagtig, at valget af administrativ bøde ville stå i rimeligt forhold til overtrædelsens omfang.

 

Det ville være meget vanskeligt og uhensigtsmæssigt at fastsætte en fast bagatelgrænse, som skulle gælde i alle tilfælde uanset de nærmere omstændigheder i sagen. Dette skyldes udover hensynet til proportionalitetsgrundsætningen og det generelle forbud mod administrativt at regelfastsætte skønsudøvelsen, at der er tale om meget forskellige typer af virksomheder og overtrædelser. Anvendelse af en fast bagatelgrænse kan dels medføre risiko for uforholdsmæssige sanktioner overfor virksomhederne, og dels medføre store vanskeligheder i administrationen af bagatelgrænsen.

 

Som eksempel kan nævnes et forslag, som tidligere har været fremme, om at der ved fund af fødevarer med overskreden holdbarhed skulle laves en bagatelgrænse på f.eks. 1.000 kr. eller alternativt en vis procentdel af virksomhedens omsætning. En fast grænse på 1.000 kr. ville imidlertid betyde, at en lille kiosk ville blive behandlet væsentligt anderledes end et supermarked med et stort sortiment, og anvendelse af en procentdel af omsætningen ville bl.a. medføre væsentlige praktiske problemer med administrationen af reglen.

 

Fødevarestyrelsen finder derfor ikke, at faste bagatelgrænser på dette område – heller ikke efter en afvejning mod hensynet til ensartethed i forvaltningen – samlet set ville være til fordel for virksomhederne.”

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

 

 

   

 

 

                                                                                                                     / Birgit Gottlieb