Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 0. november 2006

2. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

(Etablering af kommunale fællesskaber)

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Transport- og energiministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2006 og var til 1. behandling den 24. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport- og energiministeren sendte den 12. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2005-06) TRU alm. del - bilag 545. Den 13. oktober 2006 sendte transport- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser fra:

Peter Agerholm, Frederikssund,

Bo Weye Hansen, Chaufførernes Fagforening København,

Søren Husum, Grenå og

Kirke Hyllinge Taxi.

[Transport- og energiministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.]

Deputationer

Endvidere har Københavns Aktive Taxi Forening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret.]

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et <>tal (SF), tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) Efter nr. 3 indsættes som ny nummer:

»01. I § 5, stk. 5, ændres: »pågældende kollektive overenskomster« til: »gældende landsdækkende brancheoverenskomster på området««

[Præcisering af overenskomstkrav]

Af transport- og energiministeren, tiltrådt af <>:

Til § 2

   2) I stk. 2 ændres »§ 1, nr. 1 og 5« til: »§ 1, nr. 1, 2 og 6«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget præciserer, at en betingelse for en tilladelse i medfør af taxiloven er, at den der har tilladelsen, følger en landsdækkende brancheoverenskomst.

Hidtil har loven stillet krav om, at tilladelsesindehaveren skal følge en kollektiv overenskomst, men som det er fremgået af en henvendelse fra Taxa chaufførernes fagforening under 3F til Trafikudvalget og af høringssvaret fra Arbejdsgiverforeningen for Taxivognmænd i Danmark (ATD) til lovforslaget, er begrebet kollektiv overenskomst genstand for fortolkning og der er derfor behov for en præcisering af overenskomstbegrebet i loven.

Transport- og Energiministeren har ikke ment, at der var behov for at ændre på bestemmelsen i § 5, stk. 5 om de overenskomstmæssige betingelser, hvilket forslagsstillerne bag ændringsforslaget imidlertid er uenige i. Der er behov for at sikre ensartede konkurrencevilkår m.h.t. f.eks. lønområdet, arbejdsmiljø og trafiksikkerhed, således chaufførlønninger, trafiksikkerhed m.v. ikke er konkurrenceparametre for arbejdsgiverne i taxa branchen. Det foreslås således, at det præciseres i loven, at man skal følge en landsdækkende brancheoverenskomst.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring. Ændringen indebærer, at loven kan sættes i kraft på en sådan måde, at Storkøbenhavns Taxinævn ikke nedlægges, før kommunerne i hovedstadsområdet har etableret et kommunalt fællesskab, som har overtaget Storkøbenhavns Taxinævns opgaver, eller transport- og energiministeren - hvis et sådant fællesskab ikke oprettes ved kommunernes foranstaltning – træffer bestemmelse herom.

  Kim Andersen (V) Â  Erling Bonnesen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Flemming Damgaard Larsen (V) fmd.  Karsten Nonbo (V) Â  Walter Christophersen (DF) Â  Jørn Dohrmann (DF) Â  Henriette Kjær (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Poul Andersen (S) Â  Magnus Heunicke (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  Jens Christian Lund (S) Â  Jytte Wittrock (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Pia Olsen Dyhr (SF) Â  Rune Lund (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 34

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra transport- og energiministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 26/10-06 fra Søren Husum, Grenå.

4

Henvendelse af 30/10-06 fra Kirke Hyllinge Taxi.

5

Henvendelse af 14/11-06 fra Bo Weye Hansen, Chaufførernes Fagforening København.

6

Henvendelse af 30/10-06 fra Peter Agerholm, Frederikssund

7

1. udkast til betænkning

8

Ændringsforslag, fra transport- og energiministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 34

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/10-06 fra Søren Husum, Grenå, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om holdning til de ønsker, der fremføres i høringssvarene om et mere ensartet kommunalt tilsyn mv., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om de ændrede regler om tilslutningspligt mv., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ændringer af betingelserne for at være undtaget tilslutningspligt mv., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/10-06 fra Kirke Hyllinge Taxi, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om hvorfor ministeren har valgt stort set ikke at følge nogle af de anbefalinger, som Færdselsstyrelsen fremlagde i november 2004 m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/11-06 fra Bo Weye Hansen, Chaufførernes Fagforening København, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/10-06 fra Peter Ager, Frederikssund, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå