|
|
|
|
|
Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato   28  .november 2006 J nr.            004-U18-37  Â
|
|
Spørgsmål nr. 8:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30. oktober 2006 fra Peter Agerholm, Frederikssund, jf. L 34 – bilag 6.â€
Svar:
Jeg skal indledningsvis oplyse, at Frederikssund Kommune, som fører tilsynet med taxierhvervet i kommunen, har tilkendegivet overfor mit ministerium, at taxibetjeningen – efter kommunens opfattelse – udføres tilfredsstillende, og at kommunen i øvrigt ikke har modtaget klager over taxibetjeningen fra Peter Agerholm eller fra anden side.
Frederikssund Kommune har videre bekræftet, at Frederikssunds Taxas Bestillingskontor tidligere har været involveret i et samarbejde med en række andre bestillingskontorer om driften af en fælles telefoncentral, der skulle modtage og videreformidle bestillinger på taxikørsel i en række kommuner.
Ifølge kommunen har Frederikssunds Taxas Bestillingskontor for ganske få år siden trukket sig ud af dette samarbejde, da den fælles telefoncentral ikke levede op til forventningerne.
Jeg er ikke enig i Peter Agerholms synspunkter om, at formålet med taxilovens krav om bestillingskontorer er at danne monopoler.
Formålet med taxilovens bestemmelse om tilslutningspligt er derimod at sikre en tilfredsstillende kundebetjening, og jeg mener, at taxiloven og lovforslaget giver kommunerne gode muligheder for – bl.a. på grundlag af bestemmelserne om tilslutningspligten – at tilpasse strukturen i taxierhvervet på en måde, der både kan tjene erhvervet og medvirke til at sikre en tilfredsstillende kundebetjening.
Ved lovforslaget, som – uanset størrelse og indbyggertal – giver kommunerne adgang til at fritage taxitilladelser midlertidigt eller permanent fra tilslutningspligten, får kommunerne endnu bedre muligheder for at tage individuelle hensyn til de enkelte taxivognmænd i forbindelse med administrationen af tilslutningspligten.
Jeg mener derfor ikke, at der er grund til at antage, at kommunalreformen skulle føre til en forringelse af taxibetjeningen. Man kunne tværtimod forestille sig, at større kommuner – eller eventuelt flere kommuner samlet i kommunale fællesskaber på taxiområdet – kunne danne grundlag for yderligere konkurrence og bedre kundebetjening i taxierhvervet.
Jeg er derimod enig med Peter Agerholm i, at taxierhvervet er mere lovreguleret end mange andre erhverv.
Reguleringen af taxierhvervet og konkurrencen på området er derfor som led i regeringens generelle indsats for at regelforenkle og at modernisere den offentlige sektor blevet belyst af en tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. inddrog erfaringer fra udlandet med forskellige former for liberaliseringer på taxiområdet. Der er i denne forbindelse også blevet gennemført en markedsundersøgelse af den danske befolknings holdning til taxibetjeningen.
Det har således vist sig, at erfaringerne fra liberaliseringer i udlandet er blandede, og at den danske befolkning i høj grad er tilfreds med taxierhvervet.
Der er derfor meget, som taler for, at eventuelle yderligere liberaliseringer skal ske gradvist, og at initiativerne skal gennemtænkes nøje.
Jeg har af den årsag bedt Færdselsstyrelsen om at følge udviklingen på taxiområdet meget tæt efter kommunalreformens ikrafttræden. Jeg har ligeledes bedt Færdselsstyrelsen om at gennemføre en sammenlignende undersøgelse af bestillingskontorernes omkostningseffektivitet, når kommunalreformen har virket i et stykke tid. Denne undersøgelse skal udføres i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Det kan give os et grundlag for at handle, hvis kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter den fleksibilitet, der lægges op til i loven.
Når Færdselsstyrelsens analyse foreligger, vil jeg konkret vurdere behovet for eventuelle yderligere ændringer af regelsættet vedrørende tilslutningspligten, jf. også mine svar på spørgsmål 3 og 5 fra Folketingets Trafikudvalg.
Flemming Hansen