Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato   12   . december 2006          

J nr.             004-18-37  

 

Hermed fremsender jeg svar på spørgsmål nr. 9 (L 34) stillet af Folketingets Trafikudvalg den 14. november 2006.

 

Spørgsmål:

”Vil ministeren vurdere taxilovens § 5, stk. 5 i forhold til Kammeradvokatens responsum af 12. oktober 2005 om begrebet kollektive overenskomster i godskørselslovens § 6, stk. 4, og buslovens § 18, stk. 3 og vil ministeren bekræfte, at bestemmelserne i taxilovens § 5, stk. 5, indholdsmæssigt svarer til de to øvrige nævnte paragraffer?”

 

Svar:

Som jeg tidligere har været inde på i min besvarelse på spørgsmål nr. 7 (L 34) af 28. november 2006, er det min holdning, at det vil være et indgreb i arbejdstageres og arbejdsgiveres aftalefrihed at lovgive om, at taxivognmænd skal følge en landsdækkende overenskomst. Jeg mener ikke, der er grund til at lægge begrænsninger på aftalefriheden i forhold til dette.

Som nævnt er de organisationsmæssige forhold på taxiområdet præget af mange – ikke landsdækkende – overenskomster. Dette er derimod ikke tilfældet på bus- og godsområdet, der er præget af få og landsdækkende overenskomster.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen