Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             20. november 2006

J. nr.           004-U18-31

  

 

Trafikudvalget har i brev af 27. oktober 2006 stillet mig følgende spørgsmål 12 ad L 35, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 12:

 

Vil der være tale om konkurrenceforvridning, hvis nogen havne får mulighed for at blive betjent af modulvogntog, mens andre havne ikke får den mulighed?

 

Svar:

 

De lange modulvogntog kræver mere plads for at passere rundkørsler og til at svinge. Disse problemer er størst i bykernerne og på de mindre veje udenfor det overordnede vejnet.

Det er derfor min opfattelse, at modulvogntog primært bør køre på det overordnede vejnet, dvs. hovedsageligt motorvejsnettet og hertil knyttede knudepunkter, således at trafiksikkerheden er i højsædet.

Modulvogntog er en god mulighed for at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på det overordnede vejnet, som vi bør tage i anvendelse, men trafiksikkerheden skal være i orden. Derfor kan man ikke få modulvogntog overalt.

De lange modulvogntog medfører, at det bliver nødvendigt at tilpasse nogle af de vejanlæg, som forbinder motorvejen med transportcentre og havne.

Forsøgsordningen omfatter et vejnet, som på den ene side inddrager væsentlige transportcentre og havne, og på den anden side begrænser omkostningerne til nødvendige ændringer af vejnettet. Blandt andet Danske Havne og vognmændenes organisationer har udtrykt stor tilfredshed med forsøget.

Det er ikke vurderingen, at den sammenhængende, landsdækkende forsøgsordning, og de tiltag som gennemføres i forbindelse hermed kan betragtes som konkurrenceforvridende virksomhed fra statens side.

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen