Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato    20.                          november 2006

J. nr.           004-U18-31

  

 

Trafikudvalget har i brev af 27. oktober 2006 stillet mig følgende spørgsmål 14-21 ad L 35, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 21:

 

Ministeren bedes redegøre for omkostningerne ved udbredelse af modulvogntog, hvis de skal kunne køre til og fra alle større transport-havne og broforbindelser i Danmark, samt i hvilken udstrækning disse udgifter vil påhvile kommunerne.

 

 

 

Svar:

 

Det planlagte forsøg er med få undtagelser begrænset til at omfatte kørsel med modulvogntog på motorvejsstrækninger og nærtliggende havne og transportcentre. Der er ikke foretaget beregninger af, hvad det vil koste at udbrede kørsel med modulvogntog til alle større havne og transportcentre.

Til det planlagte forsøg er der afsat 85 mio. kr. jf. trafikaftalen af 26. oktober 2006 mellem Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Denne ramme skal anvendes til at tilpasse vejnettet til kørsel med modulvogntog samt til administration og evaluering mv. af forsøget.

Det er forudsat, at denne ramme dækker de forventede omkostninger til tilpasning af infrastruktur på såvel det statslige som det kommunale vejnet. Der er endnu ikke foretaget nærmere aftaler med kommunerne om den kommende praktiske tilrettelæggelse af anlægsopgaverne og finansieringen heraf. Omkostninger til eventuel tilpasning af infrastruktur inden for de enkelte godsknudepunkters arealer forudsættes afholdt af den pågældende ejer af godsknudepunktet.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen