Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             4. januar 2007

J. nr.           109-14

  

 

Trafikudvalget har i brev af 30. november 2006 stillet mig følgende spørgsmål 34 (TRU alm. del) til L 35, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr.  34:

 

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. november 2006 fra borgmester Jan Boye, Odense, jf. L 35 – bilag 25."

Svar:

Jeg kan oplyse, at der generelt fra transportbranchen, transportcentre og Sammenslutningen af Danske Havne har været udtrykt stor tilfredshed med, at forsøget sættes i gang, og at der er store forventninger til potentialet i modulvogntog. Samtidig er der fra forskellig side udtrykt bekymring for de trafiksikkerhedsmæssige aspekter ved modulvogntogskørsel til og fra havne og transportcentre, ikke mindst i forhold til ”bløde trafikanter”, dvs. gående og cyklister.

Med finanslovsaftalen ”Aftale om trafik 2007” har vi muliggjort et forsøg, som tilgodeser hensynene til både trafiksikkerhed og trafikafvikling til og fra transportcentre og havne beliggende i umiddelbar nærhed af motorvejsnettet. Desuden indgår strækningen mellem Holbæk-Kalundborg som ”et forsøg i forsøget” med henblik på at indhøste at lokale og regionale erfaringer med og perspektiver i modulvogntogskørsel uden for motorvejsnettet.

Med det aftalte forsøg er der en sådan geografisk spredning, at der kan foretages et kontrollerbart forsøg og opnås en sammenhængende evaluering af modulvogntogenes rolle i en række større regionale havne med internationale færge- og godstransporter.

Jeg har modtaget henvendelser fra en række havne med anmodninger om at blive omfattet af forsøget. Jeg har i den forbindelse anmodet Vejdirektoratet om at redegøre for forudsætninger, undersøgelsesbehov m.v. vedrørende de infrastrukturmæssige forhold for sÃ¥ vidt angÃ¥r de pÃ¥gældende havne. Dette gælder ogsÃ¥ Odense Havn.

 

I øvrigt kan jeg henvise til mit svar på trafikudvalgsspørgsmål 23 til L 35.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen