Formand Mogens Nielsen,

Dansk Industri Thy/Mors

og formand Poul Arne Jensen,

Dansk Industri Skive/Viborg

 

Dansk Industri - Industriens Hus

H. C. Andersen Boulevard 18

1787 København V.

 

 

Dato                                     

J. nr.           109-14        

  

 

Kære Mogens Nielsen og Poul Arne Jensen

Tak for jeres brev af 25. januar 2007, hvori der spørges til muligheden for at Hanstholm Havn omfattes af forsøget med modulvogntog.

Jeg har noteret mig jeres ønsker og kan oplyse, at det i forbindelse med indgåelse af trafikaftalen for finansloven 2007 er aftalt, at der etableres et landsækkende forsøg i 2008-11 med modulvogntog på det overordnede statsvejnet. Der er afsat en reserve på 85 mio. kr. til at foretage de nødvendige tilpasninger af vejnettet i 2007-08 med forventet opstart af forsøget i efteråret 2008. Ordningen vil blive analyseret og evalueres efter en passende indkørselsperiode.

Jeg kan oplyse, at der generelt fra transport- og industribranchen og Sammenslutningen af Danske Havne har været udtrykt stor tilfredshed med, at forsøget sættes i gang, og at der er store forventninger til potentialet i modulvogntog. Samtidig er der fra forskellig side udtrykt bekymring for de trafiksikkerhedsmæssige aspekter ved modulvogntogskørsel til og fra havne og transportcentre, ikke mindst i forhold til ”bløde trafikanter”, dvs. gående og cyklister.

Med trafikaftalen har vi muliggjort et forsøg, som tilgodeser hensynene til både trafiksikkerhed og trafikafvikling til og fra transportcentre og havne beliggende i umiddelbar nærhed af motorvejsnettet. Desuden vil strækningen mellem Holbæk-Kalundborg indgå som ”et forsøg i forsøget” med henblik på at indhøste lokale og regionale erfaringer med og perspektiver i modulvogntogskørsel uden for motorvejsnettet.

Med det aftalte forsøg er der en sådan geografisk spredning, at der kan foretages et kontrollerbart forsøg og opnås en sammenhængende evaluering af modulvogntogenes rolle i en række større regionale havne med internationale færge- og godstransporter.

Jeg har modtaget henvendelser fra en række havne, der alle ønsker at blive omfattet af forsøget. I den forbindelse har jeg bedt Vejdirektoratet om at redegøre for forudsætninger, undersøgelsesbehov m.v. vedrørende de infrastrukturmæssige forhold for sÃ¥ vidt angÃ¥r de pÃ¥gældende havne, herunder Hanstholm Havn og den pÃ¥gældende analyse fra Cowi. Udover undersøgelsesbehovet for de rent vejteknisk og trafikale forhold vil der i givet fald ogsÃ¥ skulle tages stilling til bl.a. finansieringsmæssige forhold.

På baggrund af redegørelsen vil jeg i samråd med partierne bag forligsaftalen tage stilling til en eventuel udvidelse af forsøget, herunder hvorvidt der i givet fald skal igangsættes en egentlig vejteknisk og anlægsøkonomisk analyse forud for projektering og inddragelse af yderligere vejstrækninger.

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen