Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             20. november 2006

J. nr.           004-U18-31

  

 

Trafikudvalget har i brev af 27. oktober 2006 stillet mig følgende spørgsmål 2-8 ad L 35, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 8:

 

Hvad er udsigterne til, at der skabes fælles regler i EU om kørsel med modulvogntog og hvad er ministerens aktuelle vurdering af, hvilke hovedlinier evt. fælles EU regler vil omfatte og hvordan harmonerer de med de retningslinier, ministeren forestiller sig et dansk forsøg skal følge?

 

 

Svar:

 

For 10 år siden, da de gældende EU-regler for dimensioner på lastbiler blev vedtaget, anmodede Rådet Kommissionen om snarest muligt at forelægge en rapport om virkningerne af bestemmelsen om modulvogntog, så det kan vurderes, om det er berettiget, at bestemmelsen eventuelt kan anvendes af andre lande end Finland og Sverige, og om den vil påvirke den internationale konkurrence mærkbart under hensyn til principperne om harmonisering og stabilisering af dimensionerne for køretøjer til vejgodstransport.

Danmark har rykket Kommissionen for rapporten flere gange. Kommissionen har hidtil vurderet, at der ikke var den fornødne interesse blandt medlemslandene. Der er iværksat forsøg i både Tyskland og Holland, og jeg har på rådsmødet den 12. oktober i år bragt modulvogntog på dagsordenen igen.  Jeg har derfor tillid til, at Kommissionen vil iværksætte arbejdet på den længe ventede rapport, som vil lede frem til en utvivlsomt god konklusion, som jeg forventer, vil anbefale nogle regler, som vil ligne den danske forsøgsordning.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen