Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 0. november 2006

1. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.)

[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]

 

1. Ændringsforslag

Miljøministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2006 og var til 1. behandling den 12. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 30. juni 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 473, folketingsåret 2005-06. Den 5. oktober 2006 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 24 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   miljøministeren, tiltrådt af <>:

   1) Nr. 1 affattes således:

»1. § 9 v, stk. 2, ophæves.«

[Lovteknisk ændring. Det er § 9 v, stk. 2, der skal ophæves.]

   2) I den under nr. 2 foreslåede § 15 b, stk. 1, nr. 1, udgår »indregistreret første gang før den 1. oktober 2001«.

[Der skal også være filtre på de Euro 2 køretøjer, der, som følge af dispensationer udstedt af Færdselsstyrelsen, er indregistreret efter 1. oktober 2001.]

   3) I den under nr. 2 foreslåede § 15 b, stk. 1, nr. 2 udgår »indregistreret første gang før den 1. oktober 2006«.

[Der skal også være filtre på de Euro 3 køretøjer, der, som følge af dispensation udstedt i oktober 2006 af Færdselsstyrelsen, er indregistreret efter 1. oktober 2001.]

   4) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af  § 15 b, stk. 5, 1. pkt., ændres »som veteranbil« til: »til veterankørsel«.

[Ændringen indebærer den ifølge bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. (nr. 1067 fra 2005) korrekte betegnelse i forhold til veteranbiler.]

  Erling Bonnesen (V) Â  Birgitte Josefsen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Inger Beinov Støjberg (V) Â  Eyvind Vesselbo (V) Â  Jørn Dohrmann (DF) Â  Walter Christophersen (DF) Â  Christian Wedell‑Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF) Â  Ole Vagn Christensen (S) Â  Torben Hansen (S) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Johs. Poulsen (RV) Â  Steen Gade (SF) Â  Per Clausen (EL) Â  Kuupik Kleist (IA) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 39

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Advokatredegørelse - ekspropriationsretlige spørgsmål m.v. i forbindelse med eventuel etablering af en miljøzone i Københavns Kommune, fra Jon Palle Buhl

4

Power Point præsentation af A. Mayer om ultrafine partikler

5

Videnskabelig artikel om ultrafine partikler

6

Udkast til bekendtgørelse om etablering af miljøzoner og bekendtgørelse om tekniske krav til partikelfiltre, dispensation, miljøzonemærker m.v., fra miljøministeren

7

Ændringsforslag, fra miljøministeren

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 39

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministerens redegørelse for den sundhedsfaglige og erhvervsøkonomiske dokumentation for alene at indføre miljøzoner i fem kommuner, som det udtrykkes i et citat i høringsnotatet, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvorfor der skal gå 14 måneder fra offentliggørelsen af den kommunale afgørelse om miljøzoner til etableringen træder i kraft, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om, hvorfor regeringen ikke stiller krav om eftermontering af SCR-katalysatorer på Euro 3 norms køretøjer henset til, at prisen for en NOx-reducerende katalysator med partikelfilter udgør ca. 85.000 kr., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvorfor miljøzoner ikke anvendes som middel til at overholde grænseværdierne for NO2, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvilken dokumentation ministeren har for citat i høringsnotatet om, at eftermontering af SCR-katalysatorer på ældre køretøjer er en kompliceret proces, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilke konsekvenser oplysningerne i en WHO-rapport »Health Aspects of Air Pollution« om, at luftforureningen med NO2 fører til en stigning i bl.a. dødsfald og hospitalsindlæggelser m.v., vil få for ministerens planer om at reducere NO2 - koncentrationen i de tætbefolkede områder i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om ministerens kommentarer til tre artikler fra Berlingske Tidende fra den 28. september 2006, den 1. oktober 2006 og den 14. oktober 2006 om luftforurening og luftrensning, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, hvorfor regeringen støtter Kommissionens forslag om udsættelse af ikrafttrædelsesåret for reduktion af NO2 fra 2010 til 2015, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvor lang tid det efter ministerens opfattelse vil tage at få en principgodkendelse af NOx-reducerende katalysatorer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm., hvor ministen bedes redegøre for hollandske planer om udbredelsen af NOx-reducerende katalysatorer gennem tilskud, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at Danmark vil kunne opnå et samfundsøkonomisk årligt overskud på 222 mio. kr., hvis udstødningsgasserne fra tunge køretøjer renses for NO2, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm., hvor ministeren bedes kommentere artikel fra Transportmagasinet nr. 16/4, 17. september 2006 om SCR-katalysatorer, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorfor der ikke i lovforslaget stilles krav om SCR-.katalysatorer til tunge køretøjer, når dette tiltag kan fjerne ca. halvdelen af de 7.000 tons kvælstofoxider, som Danmark skal reducere sin NOx- emission med inden 2010, jf. EU’s NEC-direktiv (2001/81/EF), til miljøministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvorvidt ministeren vil fastsætte en dato for, hvornår varebiler skal have monteret et partikelfilter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorvidt ministeren vil fastsætte en dato for, hvornår taxaerne skal have monteret et partikelfilter, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at vognmændene kan viderefakturere deres omkostninger til partikelfiltre og SCR-katalysatorer til kunderne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., hvor ministeren bedes kommentere en redegørelse fra advokatfirmaet Jon Palle Buhl om ekspropriation ved etablering af miljøzoner, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. hvor ministeren bedes kommentere artikler og foredrag af Andreas Mayer om tunge køretøjer, der overholder Euro 4 og Euro 5 kravene, og samtidig udleder høje værdier af ultrafine partikler, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvilken dokumentation der ligger til grund for oplysning i høringsnotatet om at målinger af partikeludslippet fra Euro 4 og Euro 5 viser, at disse køretøjer udsender mellem 80 og 90 pct. færre partikler end Euro 3, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at både Euro 4 og Euro 5 kravet alene er defineret som partikelmasse, hvilket ikke udtrykker mængden af ultrafine partikler, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvorvidt regeringen er villig til at revurdere sin hidtidige holdning om, at støtte på mere end 30 pct. ville stride mod EU’s statsstøtteregler set i lyset af Hollands indførelse af 75-100 pct. støtte til eftermontering af partikelfiltre, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvorvidt ministeren sammen med MPU vil arrangere en høring om indførelse af SCR-katalysatorer og eventuelle barrierer for en beslutning samtidig med partikelfiltre, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvorvidt ministeren sammen med MPU vil arrangere en høring om ultrafine partikler sammenholdt med Euro 4 og Euro 5-normerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om hvorfor store byområder som Trekantsområdet Danmark med ca. 340.000 indbyggere efter kommunalreformen ikke skal have mulighed for at etablere en miljøzone, til miljøministeren, og ministerens svar herpå