Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 0. november 2006

2. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love

(Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber og
 ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række love på natur- og miljøområdet)

[af miljøministeren (Connie Hedegaard)]

 

1. Ændringsforslag

Miljøministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2006 og var til 1. behandling den 12. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 30. juni 2006 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2005-06) alm. del – bilag 477. Den 4. og 11. oktober 2006 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Michael Andersen, Viby. Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et <>tal i udvalget () indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at partiet som nævnt ved 1. behandling vil følge området tæt i forhold til en sikker drift og i forhold til at fastholde det mest kvalificerede personale på de forskellige områder.

 

Socialdemokraterne finder, at dette kan sikres bedst muligt ved at indarbejde det forslag, som er indeholdt i KTO’s høringssvar, om ophævelse af adgangen til myndighedskompetence til kommunale fællesskaber pÃ¥ miljøomrÃ¥det. Det drejer sig om de ansattes vilkÃ¥r ved gennemførelsen af lovforslaget, idet socialdemokraterne er enige med KTO i, at der bør indarbejdes i lovforslaget, at de ansatte i de kommunale fællesskaber som minimum er omfattet af samme principper, som i øvrigt er fastlagt, om de ansattes vilkÃ¥r i forbindelse med kommunalreformens gennemførelse, herunder princippet om, at den ansatte følger med opgaven.

Ved at indarbejde dette i lovforslaget får man sikret det tværkommunale personale ro i forbindelse med overgangen samtidig med, at kommunerne på disse områder kan sikre deres drift.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   miljøministeren, tiltrådt af <>:

Til § 21

   1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. §§ 1-4 ophæves.«

[Ophævelse af §§ 1-4 i Lov om Domaineeiendommes Afhændelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lov om Domaineeiendommes Afhændelse fastsætter bestemmelser for salg af visse nærmere beskrevne arealer, der ejes af staten, herunder overgang af fæstegods til selveje. Den gældende lov omfatter 5 paragraffer, hvoraf de 4 første er uden betydning, da de omhandlede afhændelser for længst er gennemført. Med ændringsforslaget ophæves §§ 1-4 derfor.


 

  Erling Bonnesen (V) Â  Birgitte Josefsen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Inger Beinov Støjberg (V) Â  Eyvind Vesselbo (V) Â  Jørn Dohrmann (DF) Â  Walter Christophersen (DF) Â  Christian Wedell‑Neergaard (KF) fmd.  Helle Sjelle (KF) Â  Ole Vagn Christensen (S) Â  Torben Hansen (S) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Johs. Poulsen (RV) Â  Steen Gade (SF) Â  Per Clausen (EL) Â  Kuupik Kleist (IA) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 40

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 2/11-06 fra Michael Andersen, Viby

4

1. udkast til betænkning

5

Ændringsforslag fra miljøministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 40

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om der vil blive problemer med at sikre de mest optimale og fagligt forsvarlige driftsløsninger for kommunerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om denne lov vil give en større usikkerhed om, hvad der er drifts- og myndighedsopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om man kan risikere et ringere tilsyn af grundvandet i dele af landet, når kommunerne ikke længere kan udlægge myndighedsopgaver til andre, mere specialiserede enheder, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren vil redegøre for, ud fra hvilke kriterier de 7 statslige miljøcentre vil få tildelt arbejdsopgaver, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvordan ministeren i den kommende lovgivning vil sikre, at der ikke vil ske en konkurrenceforvridning, hvor visse firmaer har adgang til følsomme oplysninger fra andre, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 2/11-06 fra Michael Andersen, Viby, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om en nærmere redegørelse for den foreslåede afgrænsning af myndigheds- og driftsopgaver belyst ved en række konkrete eksempler, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om ministerens kommentar til artikel fra Fyens Stiftstidende vedrørende Miljøcenter Fyn, til miljøministeren, og ministerens svar herpå