Dato:           

Kontor:         Sundhedsdokumentation

J.nr.:             2006-1000-15

Sagsbeh.:   TJN

Fil-navn:       Dokument 3

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 117 (L 50), som Folketingets sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 23. november 2006

 

Spørgsmål 117:

" Hvor meget er antallet af behandling på private sygehuse og klinikker hhv. udenlandske klinikker steget som følge af indførelsen af udvidet frit sygehusvalg 1. juli 2002 – og hvordan forventes en kortere behandlingsfrist på en måned at påvirke denne vækst?"

 

Svar:

Regeringen indførte pr. 1. juli 2002 det udvidede frie sygehusvalg, som betyder, at patienter med ventetid på over to måneder har mulighed for at vælge behandling i privat regi eller i udlandet.

 

Antallet af patienter, som benytter sig af det udvidede frie sygehusvalg, har været støt stigende siden juli 2002. Ca. 98.000 har ved udgangen af 2. kvartal 2006 benyttet sig af det udvidede frie valg, jf. tabel 1. Heraf skønnes ca. 630 patienter at være behandlet i udlandet som følge af det udvidede frie sygehusvalg.

 

Tabel 1: Udviklingen i antallet af patienter der har benyttet det fri sygehusvalg

2.halv-Ã¥r 2002

1.halv-Ã¥r 2003

2. halvår 2003

1.halv-Ã¥r 2004

2. halvår 2004

1.halv-Ã¥r 2005

2. halvår 2005

1. halvår 2006

 

5.691

9.319

10.337

10.681

11.078

14.414

17.011

19.429

 

Kilde: Amtsrådsforeningen. Fra 1. kvartal 2005 er opgørelsesmetoden

 ændret. Tallene fra og med 1. kvartal 2005 er fra Landspatientregistret.

 

 

Med indførelsen af det udvidede frie valg efter én måneds ventetid vil antallet af potentielle brugere af ordningen vokse. På baggrund af de nuværende ventetider forventes antallet af potentielle brugere i et groft skøn at vokse med ca. 65 pct. Alt andet lige svarer dette til, at antallet af patienter, der benytter sig af tilbudet, vil vokse med ca. 13.000 pr. halvår i forhold til i dag (65 pct. af aktiviteten i 1. halvår 2006).