Dato:            1. december 2006

Kontor:         Lægemiddelkontoret

J.nr.:             2006-1307-2

Sagsbeh.:   KFC

Fil-navn:       L 51 - spørgsmål nr. 25 - svar.doc

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 25 (L 51) som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 21. november 2006

 

Spørgsmål 25:

"Ministeren bedes oplyse, hvorvidt den øgede tilgængelighed til rygeafvænningsprodukter, der er resultatet af den nuværende liberalisering, og som forventes udbredt yderligere gennem de nye regler, har medvirket til at påvirke antallet af rygere eller omfanget af rygning."

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst, at det generelt er vanskeligt at vurdere, hvorledes den øgede tilgængelighed har påvirket antallet af rygere i Danmark.

 

Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen hvert år – i samarbejde med Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening – gennemfører en undersøgelse af danskernes rygevaner, herunder om danskeres brug af rygeafvænningsprodukter.

 

Undersøgelserne har vist, at andelen af eks-rygere, der har anvendt rygeafvænningsprodukter, der er tilgængelige uden recept, dvs. nikotinpræparater (NRT), i forbindelse med deres rygestop, er steget fra i 1,5 pct. i 2001 til 13 pct. i 2005

 

Andelen af eks-rygere i befolkningen er samtidig steget fra 24 pct. i 2001 til 26,5 pct. i 2005. Hovedparten af eks-rygerne er således holdt op med at ryge uden brug af nikotinpræparater, men andelen af eksrygere, der har nået til denne status via anvendelse af nikotinpræparater, er i svag stigning.

 

Sundhedsstyrelsens undersøgelser viser også, at selv om forbruget af NRT er stigende, er andelen, der anvender produkterne dagligt, stabilt og relativt beskedent (under 1 pct. af befolkningen - ca. 40.000 personer). Samtidig er andelen, der anvender NRT lejlighedsvis, i stigning. Det er endvidere således, at forbruget af NRT i 2005 er ligeligt fordelt mellem eks-rygere og daglig-rygere, således at den andel, der anvender NRT til andet end rygestop, synes at være stigende. Der er også en tendens til, at en større andel af NRT-brugere bliver langtidsbrugere, men stigningen i langtidsbrugere skyldes især flere brugere blandt daglig-rygere. Det hænger sammen med, at et stigende antal rygere anvender NRT som en erstatning for rygning i de sammenhænge, hvor de ikke kan ryge — blandt andet som følge af flere røgfri miljøer i samfundet.

 

Det skal endvidere tages i betragtning, at der blandt den eksisterende del af rygere findes forholdsvis flere storrygere end tidligere, og at den andel, der forsøger at holde op nu om dage, generelt vil have vanskeligere ved at gennemføre et rygestop, end de rygere, der holdt op for 5-10 år siden.

 

Sammenfattende finder Sundhedsstyrelsen det således vanskeligt at svare entydigt på spørgsmålet, men styrelsen vurderer – i overensstemmelse med WHO – at tilgængeligheden af nikotinpræparater sammen med rygestop-faglig rådgivning vil være et væsentligt bidrag til at nedbringe andelen af rygere i samfundet. Samtidig gør Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at den øgede tilgængelighed af nikotinprodukter kan medføre øget langtidsbrug af disse produkter i en del af befolkningen.