Dato:            30. november 2006

Kontor:         Kommunaladm. kt.

J.nr.:             2006-2400-44

Sagsbeh.:   MWP

Fil-navn:       L 6 – spørgsmål 10, besvarelse

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (L 6 – spørgsmål 10), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 23. november 2006

 

Spørgsmål 10:

"Der ønskes en opgørelse over nedsættelse af landbrugets grundskyld i hvert af årene 2002, 2003, 2004, 2005, 2006 og foreslået for 2007 i forhold til 2001, ligesom der ønskes opgjort summen af disse lettelser i årene 2002-2007"

 

Svar:

Nedenfor følger en opgørelse over nedsættelsen af grundskylden for produktionsjord i årene 2002, 2003, 2004, 2005, 2006 og foreslået for 2007.

 

De anførte beløb er tidligere oplyst i besvarelsen af spørgsmål 5, men det er nu angivet fra hvilket år nedsættelsen har haft virkning. Endvidere er for 2002 anført en nedsættelse som følge af tidligere lovgivning i 2000. En nedsættelse, der med lov nr. 372 af 6. juni 2002 blev gjort permanent fra og med 2003.

 

Ã…r for virkning

 

Lovændring

Årlig provenuændring (ca.)

2002

Lov nr. 1270 af 20. december 2000

205 mio. kr.1

2003

Lov nr. 372 af 6. juni 2002

195 mio. kr.[1]

Lov nr. 1047 af 17. december 2002

Foreligger ikke[2]

2004

Lov nr. 1211 af 27. december 2003

114 mio. kr.[3]

2005

Lov nr. 469 af 9. juni 2004

41 mio. kr.3

Lov nr. 1433 af 2. december 2004

187 mio. kr.3

2006

Lov nr. 1397 af 21. december 2005

70 mio. kr.1

2007

Lovforslag nr. L 6

59 mio. kr.1

Samlet nedsættelse i 2007, jf. note 1 og 2:

666 mio. kr.[4]

 



[1] Provenuændringerne er beregnet for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug i 2007-niveau.

[2] Lov nr. 1047 af 17. december 2002 indførte et loft over stigningen i beregningsgrundlaget – den afgiftspligtige grundværdi – for de enkelte grundejeres påligning af grundskyld.

[3] Provenuændringerne er beregnet for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage i 2007-niveau.

[4] Da lov nr. 372 af 6. juni 2002 gør det midlertidige loft over grundskyldpromillen for produktionsjord på 12 promille, jf. lov nr. 1270 af 20. december 2000, permanent, er provenuvirkningerne af lov nr. 1270 af 20. december 2000 ikke medregnet i opgørelsen over den samlede nedsættelse.